Gå til indhold

Barnets lov – gratis kurser

Er du myndighedsrådgiver eller udfører? Og arbejder du med børn og unge på enten udsatte- eller handicapområdet? Tilmeldingen til aktiviteterne er netop åbnet.

Om kurserne

Barnets lov (der træder i kraft 1. januar 2024) samler reglerne for særlig støtte til børn og unge under 18 år ét sted og er dermed en ny hovedlov.

Målgruppen for støtten er alle børn, der har behov for hjælp ud over almenområdet – uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre udfordringer.

For at få barnets lov under huden er det vigtigt at få et overblik over:

  • Hvad er nyt i lovgivningen?
  • Intentionerne med loven
  • Konkrete regler og begreber
  • Hvilken betydning har det konkret for din praksis?

Kompetenceudviklingsaktiviteterne består både af en række kurser, webinarer, workshops samt e-læringsmoduler.

Kurserne er finansieret af Social- og boligstyrelsen og er derfor gratis.

Undervisningen leveres af Københavns Professionshøjskole, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og VIA University College.

Tilmelding

Læs mere om kurser og tilmeld dig kurserne:

Hvem deltager

Kurser og webinarer er målrettet dig som kommunal leder, konsulent, børne- og ungerådgiver på udsatte- og handicapområdet eller for dig, der arbejder i en af kommunens forebyggende eller støttende indsatser eller på anbringelsessteder.

Kontakt

Gunvor Gornitzka

Chefkonsulent

+45 51 38 05 13