Ernæring og sundhed – fra global politik til lokal handling

Om det valgfrie element

FN’s verdensmål sætter rammen for det valgfrie element: ”Fra global politik til lokal handling – FN’s verdensmål i et sundheds- og bæredygtighedsperspektiv”. Verdensmålene retter verdens opmærksomhed mod globale og lokale ændringer, der understøtter bæredygtighed, sundhed, grøn omstilling, bedre ernæring, social gastronomi og styrkede lokalsamfund.

Danske virksomheder, offentlige institutioner og andre aktører efterspørger i stigende grad kompetente bæredygtighedsagenter, der kan arbejde med sundhedsfremme og bæredygtighed i mange forskellige kontekster, herunder boligsociale områder, kommunale institutioner og private virksomheder.

I undervisningen får I redskaber til at formulere politikker og designe konkrete adfærdsændrende indsatser. Vi inddrager nyeste teorier om adfærdsdesign, nudging, digital kommunikation, empowerment, bæredygtig gastronomi, sundhedspsykologi og forandringsledelse.

Afsættet er videnskabelige rapporter, som samler dokumentation for sammenhængen mellem bæredygtighed og temaer som for eksempel madforbrug, ulighed i sundhed, madproduktion, sundhedsfremme, lokale fællesskaber, ernæring og affaldssortering, blandt andet US National Oceanic and Atmospheric Administration, 2015. Derudover trækker vi på erfaringer og anbefalinger i internationale og nationale rapporter om, hvordan verdensmålene er omsat til lokale politikker og konkrete adfærdsændrende indsatser.

Formål

Stat, kommuner, civilsamfund, virksomheder og enkeltpersoner i Danmark står, som resten af verden, over for presserende klima-, miljø- og biodiversitetsudfordringer, som påvirker sundheden på forskellige måder. I dette valgfrie element er der særligt fokus på fem af FN’s verdensmål: 3) Sundhed og trivsel, 10) Mindre ulighed, 12) Ansvarligt forbrug og produktion, 13) Klimaindsats og 11) Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Formålet er derfor:

• At I får forståelse for, hvordan bæredygtighed, sundhed og ernæring hænger sammen, og hvordan der arbejdes med de komplekse problemstillinger, som stat, kommuner, civilsamfund, virksomheder og enkeltpersoner i Danmark står over for, herunder, at I kan analysere og forklare de komplekse problemstillinger.

Der er brug for at formulere lokale politikker, som kan sætte rammen for konkrete og lokale handlingsændrende indsatser, som kan bidrage til opfyldelse af målsætningerne adresseret i FN’s verdensmål. I dette valgfrie element ligger vægten på meso-niveau, og vi arbejder derfor med metoder, der understøtter fællesskaber og ændringer i adfærd og holdninger. Det centrale er at kunne formulere lokalt forankrede politikker og kunne tilrettelægge og gennemføre adfærdsændrende indsatser.

Formålet er derfor:

• At I får redskaber til at formulere politikker og forstå sammenhængen mellem indsatser på makro-, meso- og mikroniveau i en konkret kontekst.
• At I får kompetencer til at anvende en række metoder og værktøjer til at analysere, tilrettelægge og gennemføre konkrete indsatser på meso-niveau i professionsfeltet. Det kan for eksempel være adfærdsdesign, nudging, digital kommunikation, empowerment, grøn omstilling, bæredygtig gastronomi, sundhedspsykologi og forandringsledelse.

Indhold

Bæredygtighed og Sundhed – introduktion
Introduktion til bæredygtighed og verdensmålene. Sammenhængen mellem bæredygtighed og sundhed. Bæredygtig kost og måltider. Verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion.

Bæredygtighed globalt, nationalt og lokalt
Proces fra globale verdensmål til formulering af lokale politikker til design af konkrete aktiviteter.

Ulighed i sundhed og sundhedsfremme for udsatte grupper
Ulighed i sundhed og verdensmål 1, 2, 3 og 10 i en dansk kontekst. Fødevaresikkerhed i en dansk kontekst. Social gastronomi – verdensmålene i praksis.

Teori og metoder I bæredygtig omstilling og sundhedsfremme
Adfærdsdesign og nudging i den grønne omstilling. Handlekompetence og holdningsændrende kommunikation i bæredygtig omstilling. Bæredygtig livsstils- og sundhedspsykologi.

Arenaer og interventioner i sundhedsfremme og grøn omstilling
Naturen som arena for sundhedsfremme og grøn omstilling. Komplekse interventioner i sundhedsfremme og grøn omstilling. Byer som setting for sundhedsfremme og bæredygtig omstilling.

Strukturelle perspektiver på mad og måltider
Fødevaresystemer og bæredygtighed. Bæredygtige måltider i praksis. Verdensmålene og sundhedsfremme – praksiseksempler.

Madkultur og smagsperspektiver på den grønne omstilling
Kultur i sundhedsfremme og grøn omstilling. Kultur, sensorik og smag i grøn kostomlægning.

Læringsudbytte

1. Lære, hvordan bæredygtighed, sundhed og ernæring hænger sammen og udgør komplekse problemstillinger og løsninger.
2. Få indblik i teorier, videnskabelige studier, metoder og værktøjer inden for bæredygtighed, mad, måltider og sundhedsfremme.
3. Udvikle færdigheder og kompetencer til at indtænke bæredygtighed i konkrete sundhedsfremmende tiltag i lokale aktiviteter, herunder formulere lokalt forankrede politikker.
4. Kunne anvende en række værktøjer og metoder inden for bæredygtighed og sundhed bredt i en professionspraksis, for eksempel adfærdsdesign, nudging, digital kommunikation, empowerment, grøn omstilling, bæredygtig gastronomi, sundhedspsykologi og forandringsledelse.

Læringsmetoder

• En interaktiv læringsproces med en blanding af forskning, teorier, metode og værktøjer.
• Et stærkt praksiselement og professionselement.
• Organiserede feltbesøg og feltbesøg til praksis, som studerende selvstændigt varetager.
• Problembaseret læring, hvor studerende selv skal identificere et problemområde og målgruppe (for at identificere løsninger, der er miljømæssigt bæredygtige og effektive ud fra et socialt, kulturelt og økonomisk perspektiv).
• Praktisk udvikling og afprøvning af ideer og praktiske løsninger.

Bedømmelse/prøve

Prøven er en individuel skriftlig prøve med intern bedømmelse. Uddybende information om prøveform og kriterier for det valgfrie element foreligger ved semesterstart.