Fysioterapeut og klinisk underviser

Når Maja møder ind på afdelingen, starter dagen med at forberede dagens program for de studerende, hun underviser. Hun har lavet ugeskemaer og planer, men justerer altid efter dagens behov.

Men hendes arbejde handler om mere end koordinering og undervisning. Det handler om at hjælpe mennesker med psykiske udfordringer til at genfinde ressourcer og livskvalitet.

Fra teater og sang til fysioterapi

Maja har altid haft kroppen som en del af sit liv –fra sportsgrene som håndbold og springgymnastik til aktiviteter med kroppen i centrum som sang, teater og musik.

Før hun startede på fysioterapeutuddannelsen, arbejdede hun i en specialbørnehave, hvilket gav hende point til kvote 2 og vigtige erfaringer om arbejdet med mennesker.

“Jeg ville finde en uddannelse, hvor jeg kunne arbejde med mennesker –og bruge kroppen som redskab.”

På 6. semester i praktik på Frederiksberg Hospital opdagede hun psykiatrien.

“Jeg kunne mærke, at det virkelig kunne noget –kombinationen af det mentale og det kropslige.”

Hun blev færdiguddannet i 2013 og startede sin karriere på Psykiatrisk Center København, hvor hun arbejdede i 3-4 år. Senere læste hun videre på den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse for at styrke sin faglighed og skabe opmærksomhed omkring nonfarmakologiske indsatser.

Maja trives som klinisk underviser og ser stor værdi i at bygge bro mellem uddannelse og praksis. “Jeg oplever, at jeg gør en forskel hver dag –og det giver mening.”

En hverdag med undervisning og tværfagligt samarbejde

I dag arbejder Maja som klinisk underviser på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor hun har ansvar for praktikforløb for fysioterapeutstuderende. “Jeg nyder at åbne de studerendes øjne for psykiatrien –og vise, hvor stor en forskel man kan gøre.”

En typisk dag veksler mellem briefing, undervisning, patientbehandlinger og tværfaglige møder.

Noget der ligger mit hjerte nært

Når Maja fortæller, kan man mærke hendes glæde ved at være fysioterapeut. ”Jeg er stolt over at vi som fysioterapeuter kan være med til at give liv og funktionalitet tilbage til mennesker og at vi kan det på tværs af specialer ude i praksis.”

Maja husker særligt en ambulant patient med svimmelhedsproblematik. “Hun havde været igennem somatikken uden at finde årsagen. Vi arbejdede med kropsterapi og strategier i fire-fem måneder. Det viste sig, at angst lå bag svimmelheden.”

Efter forløbet kunne patienten igen deltage i sociale arrangementer –blandt andet børnenes juleafslutning på deres skole.