Gå til indhold

Opholdstilladelse

Det er typen af opholdstilladelse, der afgør, om du skal betale studieafgift.

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, er det din opholdstilladelse der afgør, om du skal betale studieafgift (tuition fees) for at læse på en videregående uddannelse i Danmark.

Følgende opholdstilladelser giver ret til fritagelse for betaling af studieafgift:

  • Permanent/tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold
  • Tidsbegrænset opholdstilladelse mhp. midlertidigt ophold efter Udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2
  • Tidsbegrænset opholdstilladelse mhp. midlertidigt ophold efter Udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2
  • Opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse mv., jf. Udlændingelovens § 9 a.
  • Opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
  • Opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
  • Ophold efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, Danmark har indgået, som giver ligestilling med danske statsborgere

Din opholdstilladelse (opholdskort) skal vedhæftes din ansøgning i www.optagelse.dk.

Du skal ligeledes vedhæfte opholdsbrevet, som du har modtaget fra den myndighed, der har udstedt dit opholdsbevis.

Er du EU/EØS-statsborger, skal du vedhæfte kopi af dit registreringsbevis.

Er du i tvivl, om din opholdstilladelse giver ret til fritagelse for betaling af studieafgift, er du velkommen til at kontakte Optagelsesteamet:

Kontakt

Optagelsen

Københavns Professionshøjskole

+45 70 89 09 90

Telefontider

Mandag-fredag: 9.00-11.00