Gå til indhold
Sygeplejersketuderende foran planche, som viser kroppens anatomi.

Vi skal passe godt på vores nyuddannede sygeplejersker

Kronik i Jyllands-Posten den 6. februar 2023 af dekan Randi Brinckmann, Københavns Professionshøjskole og Susanne Poulsen, tidligere sygeplejefaglig vicedirektør, Rigshospitalet

Vi står midt i en velfærdskrise, og vores sundhedsvæsen er i knæ.

Lange ventetider for patienterne, ubesatte stillinger på sygehusene og lukkede sengeafsnit. Det til trods for at vi i øjeblikket uddanner historisk mange sygeplejersker i Danmark.

Det er bare ikke nok, for behovet for sygeplejersker vokser, da vi bliver flere og flere ældre med behov for behandling, pleje og omsorg, og fremskrivninger viser, at vi i 2030 kan komme til at mangle op til 8.000 sygeplejersker på landsplan.

Indtil nu har vi heldigvis været i den situation, at sygeplejerskeuddannelsen er så populær, at alle studiepladser fyldes op. Lige indtil sidste sommer. For som det har været flittigt beskrevet i medierne, så er optaget på sygeplejerskeuddannelsen faldet voldsomt. Selv på Københavns Professionshøjskole – landets største sygeplejerskeuddannelse, hvor vi ellers i mange år har afvist hundredvis af ansøgere – er der p. t. adskillige ledige studiepladser i det nye studieår.

Derfor er det afgørende, at der nu skrues på alle de tandhjul, der kan skrues på. Både før, under og efter sygeplejerskeuddannelsen. Flere unge skal få øjnene op for mulighederne i en sygeplejerskeuddannelse allerede på deres ungdomsuddannelse.

Under selve sygeplejerskeuddannelsen skal de studerende klædes endnu bedre på til at udøve professionen. Og endelig skal de nyuddannede sygeplejersker have en god modtagelse i deres første job – både når det gælder arbejdsvilkår og løn.

På Rigshospitalet er der hvert år mere end 3.300 personer under uddannelse. Halvdelen er sygeplejerskestuderende.

Vores veluddannede og dedikerede vejledere og undervisere i afdelingerne betyder rigtig meget for, at de studerende får hjælp og vejledning til at omsætte deres teoretiske viden til praktiske færdigheder. Så udover at hospitalerne varetager behandling og forskning, er de også kæmpe uddannelsesinstitutioner for fremtidens sundhedsfaglige medarbejdere.

Efter de tre et halvt år, som uddannelsen tager, starter arbejdslivet for den nyuddannede sygeplejerske med det første valg af arbejdssted.

Og her ved vi fra undersøgelser, at overgangen fra sygeplejestuderende til nyuddannet sygeplejerske kan være svær at håndtere.

Nutidens sygepleje er kompleks, og kun de sygeste patienter er indlagt på hospitalerne. Mange nyuddannede sygeplejersker føler sig ikke tilstrækkeligt klædt på til at løfte opgaven. De føler sig jævnligt mere som en belastning end som en ressource og tvivler på, om de er gode nok. Som nyuddannet er man naturligvis ikke på højde med dem, der har flere års erfaring, og det bør selvfølgelig ikke opleves som et krav.

Der er ikke noget enkelt greb til at løse disse udfordringer, men en kombination af flere kan måske styrke overgangen fra sygeplejerskestuderende til nyuddannet sygeplejerske.

På uddannelsessiden har vi sat gang i et fælles udviklingsforløb for en del af de sygeplejerskestuderende på Rigshospitalet. Formålet er at øge de studerendes selvstændighed og træne deres evne til klinisk lederskab, altså den evne, der handler om at kunne danne sig overblik over plejesituationen.

De skal kunne planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge, samarbejde med patient, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere og kende egne og kollegers faglige kompetencer, så de kan uddelegere og varetage plejeopgaverne.

Vel og mærke i en kompleks og tempofyldt hverdag.

Den dygtige sygeplejerske skal både have et godt teoretisk fundament og en stærk praktisk ballast.

Det er det, vi sikrer ved denne nye tilrettelæggelse. Det er ikke altid liv og død, det handler om, men nogle gange er det. Og derfor er det vigtigt.

En vellykket start på arbejdslivet som sygeplejerske handler ikke kun om det gode uddannelsesforløb.

Det handler i høj grad også om overgangen fra studerende til nyuddannet. Og her fylder det store ansvar og forventningerne til viden og kompetencer, som de nyuddannede har til sig selv, og som de oplever omverdenen har til dem.

Tårnhøje og urealistiske forventninger til sig selv kan være en årsag til, at nogle nyuddannede sygeplejersker oplever ansvarschok.

Hvis kollegers og leders forventninger ikke er tydelige, kan dette blive en farlig cocktail. Her er det især lederen og de introduktionsansvarliges opgave at sikre en klar og realistisk forventningsafstemningen, så de nyuddannede sygeplejersker ved, hvor de står.

Det skal vi blive bedre til. Og i en hverdag, hvor for få sygeplejersker til at udføre den basale pleje og omsorg ofte er det normale, kan opgaver som introduktion og oplæring desværre have trange kår.

Arbejdspladserne skal arbejde målrettet med at introducere og oplære de nyuddannede sygeplejersker, så det ikke bliver alt for overvældende at tage hul på arbejdslivet, men i højere grad opleves som en naturlig videreudvikling og modning af de kompetencer, man har opnået under sit uddannelsesforløb.

En god og veltilrettelagt introduktion til de nyuddannede tager både højde for det faglige og det sociale.

Så man nemmere bliver en del af afdelingens fællesskab og møder accept af sine behov for at kunne stille spørgsmål og vise den usikkerhed, der kan være i forhold til at løse en opgave.

Social integration handler om, at man som nyansat føler sig accepteret og anerkendt som en del af afdelingens fællesskab og hermed sikres et godt psykisk arbejdsmiljø fra starten. Det kan være helt små ting som at hilse på og spørge ind til, hvordan det går.

På Rigshospitalet har vi fokus på både rekruttering og fastholdelse, og her arbejder vi målrettet med udvikling af det gode onboardingforløb i det første ansættelsessår.

Her handler onboarding ikke kun om det faglige, men også det kulturelle, sociale og samarbejdet.

Her bruger vi både konkret onboarding-teori og “medarbejderstemmer” fra de sidst ankomne medarbejdere til at øge forståelsen for, hvad god onboarding er. På den baggrund kan vi udvikle forløb med det rette indhold og den rette varighed.

Sygeplejerskerne har været igennem en konflikt, hvor fokus primært har været på løn. En ordentlig løn er vigtig, men det er også vigtigt for os, som driver hospitalerne, at være opmærksom på, hvad der er med til at skabe de gode arbejdsvilkår.

For mange sygeplejersker er gode arbejdsvilkår også lig med flere gode kolleger, så der er bedre muligheder for at udøve faglig god pleje og omsorg.

Så skal vi ikke være enige om, at vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at uddanne de sygeplejerskestuderende så godt som muligt.

Men vi skal også passe bedre på alle de nyuddannede sygeplejersker.

De er nyuddannede – og ikke færdige med at uddanne sig.

Og det er dem, der skal passe på alle os i mange år fremover og sikre et fortsat dansk sundhedsvæsen i verdensklasse. Den vigtige uddannelses- og oplæringsopgave kræver både ressourcer og prioritering.

Derfor skal vi alle lægge os i selen for at sikre de nyuddannede sygeplejersker en god start på deres arbejdsliv med et trygt og inspirerende arbejdsmiljø, så de får lyst til at blive i sygeplejerskefaget, der byder på så mange muligheder for et udviklende, varieret og spændende arbejdsliv.