Vi må ikke glemme, hvad kræftpakkerne har lært os
Hvis kronikerpakkerne skal blive til mere end flotte ambitioner, skal vi tænke kompetenceudvikling ind som en integreret del af implementeringen fra første dag.
20. august 2025
Med et bredt flertal indgik regeringen i 2024 en ny aftale om en sundhedsreform. Baggrunden var, at flere mennesker lever længere med én eller flere kroniske sygdomme. Det stiller nye og komplekse krav til sundhedsvæsenet, hvor kronikerpakker og en styrket ældrevelfærd er centrale strategiske greb.
En ny undersøgelse peger samtidig på, at mennesker med kroniske sygdomme er blandt de grupper, der oplever en meget høj grad af diskontinuitet i sundhedsvæsenet. Det vækker bekymring, da kontinuitet ikke blot skaber tryghed for patienter og deres pårørende. Det er også afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen og i den forebyggende indsats.
Skal vi styrke oplevelsen af kontinuitet i sundhedsvæsenet hos en patientgruppe, som allerede har mange lægeskift, er det nødvendigt, at flere sundhedsprofessionelle omkring dem har en tværfaglig viden og tværsektorielt kendskab.
Mennesker med diabetes kræver fx daglig opmærksomhed, livsstilsjusteringer og tæt kontakt med sundhedsvæsenet. For mange patienter opleves det som en udfordring at finde rundt i de forskellige tilbud og instanser. Med kronikerpakken får diabetespatienten et mere struktureret behandlingsforløb, hvor kontakten til både læge, diabetessygeplejerske, diætist og eventuelle kommunale sundhedstilbud er koordineret.
Afgørende for succes i praksis
Da kræftpakkerne blev indført i 2008, blev det hurtigt tydeligt, at nye kompetencer var afgørende for en succesfuld implementering. Flere sundhedsprofessionelle skulle koordinere på tværs af sektorer og varetage funktionen som bindeled i patientens forløb. Forløbskoordinatorer og kontaktsygeplejersker er eksempler på de funktioner.
De samme kompetencer får vi brug for, når kronikerpakkerne skal rulles ud og kontakten til læge, diabetessygeplejerske, diætist og kommunale sundhedstilbud skal koordineres.
Sidst blev vi klogere undervejs. Denne gang har vi mulighed for at være på forkant med udviklingen. Skal kronikerpakkerne omsættes fra gode intentioner til reel praksis, er det afgørende, at kompetenceudvikling tænkes ind i implementeringsfasen fra dag ét.
Nøglekompetencer i implementeringsfasen
Skal vi lykkes med de strukturelle og faglige ændringer i sundhedsvæsenet, som pakkeforløbene kræver, har de sundhedsprofessionelle brug for:
-
Opkvalificering i standardiserede patientforløb
Sundhedsprofessionelle skal trænes i de standardiserede pakkeforløb, da der kan være et manglende kendskab til de nye krav og strukturer i kronikerpakken.
Fx evnen til at vurdere ændringer i borgerens tilstand og reagere rettidigt – særligt i hjemmeplejen, hvor mange beslutninger træffes uden en læge til stede. Mange kronikerpakker indebærer brug af digitale redskaber og velfærdsteknologi. De professionelle skal kunne anvende disse sikkert og meningsfuldt.
-
Kompetencer, der styrker samarbejdet på tværs
Uden tværfaglig og -sektoriel viden kan patienten opleve kommunikationsbrist, og de sundhedsprofessionelle kan have en uklar forståelse for ansvarsområder og hinandens roller.
Skal vi lykkes med kronikerpakkerne, kræver det kompetencer, der understøtter et tæt koordinerede forløb mellem praktiserende læger, hospitalsafdelinger og kommuner.
-
Træning i patient- og pårørendeinddragelse
Patientinddragelse er en nøglekompetence i kronikerpleje. At kunne inddrage borger og pårørende i beslutninger og møde dem med respekt og empati skaber bedre forståelse for sygdommen, behandlingen og mulige konsekvenser. Det giver patienten og de pårørende større tryghed og bedre mulighed for at håndtere sygdommen i hverdagen.
Det kræver træning i kommunikation med patienter og deres pårørende om fx diagnoser, tidlig opsporing og behandlingsforløbet.
Skal kronikerpakkerne gøre en reel forskel for patienter og pårørende, må vi tage ved lære af kræftpakkerne og give sundhedsprofessionelle de kompetencer, som vi ved er afgørende for, at vi kommer i mål med de sundhedsfaglige og politiske intentionerne bag pakkerne.
De sundhedsprofessionelle er nøglen til, at patienter med kroniske sygdomme oplever sammenhæng i sundhedsvæsenet samt tryghed og kvalitet i deres forløb.
Infoboks
Sundhedsreformen lægger op til en markant forbedring i behandlingen af patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, lænderygsmerter, hjerte-kar-sygdomme og komplekse multisygdomme.
Kronikerpakkerne eller pakkeforløbene er standardiserede forløbsprogrammer, der beskriver den anbefalede behandling og opfølgning af borgere med kroniske sygdomme. Personen med kroniske sygdomme får ret til bestemte sundhedsindsatser og en personlig behandlingsplan med klare frister. Målet er at sikre sammenhængende forløb, ensartethed og evidensbaseret behandling på tværs af sektorer og faggrupper.
Pakkeforløbene udrulles i etaper, først KOL og lænde-ryg-smerter i 2027. I 2028 kommer diabetes, efterfulgt af hjertes-kar sygdomme i 2029. Til sidst kompleks multisygdom i 2031.
Vil du vide mere?
Se her, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af kompetenceudvikling til sundhedsprofessionelle, der arbejder på kronikerområdet:
Indenfor diabetes har Steno Diabetes Center og Københavns Professionshøjskole, i et tæt samarbejdet, udviklet et uddannelsesforløb med fokus på ovenstående – Uddannelse i diabetessygepleje – Københavns Professionshøjskole
En række moduler indenfor forskellige videreuddannelsesmuligheder kan danne inspiration til den kompetenceopbygning, som pakkeforløbene kræver Videreuddannelse for sygeplejersker – Københavns Professionshøjskole
Læs om andre relevante videreuddannelser for sygeplejersker.
Få inspiration til, hvilke retninger du kan specialisere dig i som sygeplejerske
Læs om videreuddannelser for SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere.
Er du klar til faglig udvikling og mulighed for mere ansvar i dit arbejde? Få inspiration til videreuddannelse for dig som er uddannet indenfor SOSU-faget.