Travlhed på fødestuerne løses ikke ved at sende flere studerende ud og løbe stærkt på hospitalerne

I den seneste tid har der været en tiltrængt opmærksomhed på forholdene på de danske fødegange.

Gruopvækkende historier om fødende, der bliver sendt på langfart mellem hospitaler, fordi der ikke er jordemødre nok til at tage sig af dem, om ventetid med alvorlige konsekvenser, om traumatiske fødselsforløb, hvor familien ikke har fået den omsorg, den havde brug for, om jordemødre, der er så travle, at de ikke har tid til at gå på toilettet eller spise frokost, om jordemødre, der frygter for sikkerheden i det arbejde, de udfører, og om jordemødre, der ikke kan holde til at arbejde i faget mere end et par år.

Denne travlhed er hverken rimelig for de fødende familier, der står i en livsomvæltende situation, som rummer både udfordringer og mulighed for udvikling.

Ligesom den er urimelig for de hårdtarbejdende jordemødre og de jordemoderstuderende, der skal uddanne sig under så pressede forhold.

Der findes tre jordemoderuddannelser i Danmark, hvor der aktuelt optages i alt 255 studerende per år. Efter ønske fra regionerne har der de seneste år været øget optag på uddannelsen på grund af manglen på jordemødre, startende med København fra 2018.

Som både jordemødre og studerende har fremhævet i diverse debatindlæg de seneste uger, så fylder flere nyuddannede jordemødre dog ikke karret, så længe der er et stort hul, som udgøres af dårlige arbejdsforhold, der resulterer i, at langt flere jordemødre end tidligere forlader faget.

Senest har en undersøgelse blandt 412 af landets nuværende jordemoderstuderende vist, at omkring halvdelen højst regner med at arbejde på de offentlige fødesteder i omkring to år.

Jordemoderuddannelsen har i mange år været en attraktiv uddannelse med en af landets højeste adgangskvotienter, og da 50 procent optages på kvote 2, betyder det, at de nye studerende ofte har brugt en del tid på at kvalificere sig til at blive optaget og er meget motiverede.

Der har været tradition for et meget lavt frafald af studerende på jordemoderuddannelsen sammenlignet med andre lignende uddannelser, men det er steget de senere år, og i København ligger frafaldet nu omkring 20 procent.

I studievejledning og supervision giver de studerende udtryk for øget tvivl om, om det er det rigtige studie, de har valgt, når de oplever en alt for travl praksis.

På jordemoderstudiet foregår halvdelen af de tre et halvt år, som uddannelsen varer, ude i klinisk praksis. De studerende får altså et meget reelt billede af, hvordan en jordemoders arbejdsliv er – og det skræmmer dem desværre.

De studerende beretter om at møde i vagt til en travlhed, hvor deres læring bliver tilsidesat, og hvor de ikke har mulighed for at træne deres kompetencer tilstrækkeligt, men blot kan observere. Det er selvfølgelig acceptabelt i meget akutte situationer, men noget tyder på, at et alt for højt tempo er blevet hverdag på mange fødeafdelinger.

Jordemødrene, der underviser de studerende i praksis, står på tæer for både at være der for fødende og studerende, men når jordemødrene er meget pressede, bliver de studerende det også.

Det betyder bl. a. begrænset mulighed for de studerende for at vende undren og svære oplevelser med en erfaren jordemoder.

Og at de studerende desværre ofte oplever, at de jordemødre, der skal oplære dem, ikke har den fornødne tid til oplæring og fælles refleksion.

At blive jordemoder er ikke noget, man kun kan lære ved at læse i en bog, det kræver øvelse og en læring, der kun kan foregå i praksis. Fødende kvinder og familier er fuldstændig afhængige af, at fremtidige jordemødre gennem deres uddannelse har fået den fornødne tid og ro til at træne deres færdigheder og blive fortrolige med det ansvarsfulde arbejde, de skal varetage som færdiguddannede.

Hvis vi skal kunne fortsætte med at uddanne gode, dygtige nye jordemødre, er det helt afgørende, at der sikres rimelige rammer for den undervisning, læring og erfaringsopbygning, der foregår på landets fødegange.

Der er et tæt og godt samarbejde mellem den teoretiske del af uddannelsen (på skolen) og den kliniske del (på fødegangen m. m.), men det kan ikke dæmme op for det pres, de studerende oplever gennem de jordemødre, de går med på fødegangene. Vi ser det derfor ikke som en bæredygtig løsning bare at uddanne flere jordemødre, så længe arbejdsforholdene er så ringe, at man ikke kan holde på arbejdskraften. God uddannelse kræver ro, tid, overskud og motivation.

Medunderskrivere af debatindlægget er Annemette Vibeke Rasmussen, Camilla Bruheim, Eva Rydahl, Hanne Elisabeth Lykke Mikkelsen, Helle Johnsen, Jette Aaroe Clausen, Julia Kadin Funge, Kirsten Hasman, Lea Brinkmann, Linda Dahl Skjoldborg Lindahl, Lisa Skyggelund Wienecke, Margrethe Nielsen, Marianne Hartling Axelsen, Marianne Hauberg Eiberg, Marie Juul Mansachs, Mette Juhl, Mikala Heinsen, Nynne Ek Sindberg, Signe Bjørnholt Marcussen og Vibeke de Lichtenberg.