Tænk uddannelse tidligt ind i kommende sundhedsreform

Hvis opgaverne ændrer sig i det nære sundhedsvæsen, så skal politikerne huske at tænke uddannelse og opkvalificering tidligt ind i en kommende sundhedsreform

Kommunerne varmer godt op til den kommende sundhedsreform, der ventes i 2020 – og som efter alt at dømme betyder, at det nære sundhedsvæsen får helt nye opgaver. Kommunernes Landsforening fremhæver i udspillet ”En reform af sundhedsvæsnet haster”, at omlægningen af nye opgaver vil stille nye krav til kompetencer hos personalet ude i kommunerne. Og de nye opgaver skal følges op af faglige standarder.

Vi savner dog, at kommunerne træder et skridt baglæns og inviterer uddannelsessektoren mere ind i sundhedsudspillet. Så nu inviterer vi altså os selv – som repræsentanter for professionshøjskolerne, der uddanner sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og mange andre sundhedsprofessionelle til det danske sundhedsvæsen. Så vi som uddannelsessektor kan sikre, at vores uddannelsesportefølje løbende justeres og fornyes efter behovet hos kommunerne.

Et konkret og aktuelt eksempel er den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje for sygeplejersker. Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon har sammen med de andre professionshøjskoler i landet netop sendt en række sygeplejersker tilbage til kommunerne med helt nye kompetencer i bagagen, så de er bedre rustet til at tage sig af komplekse sygdomsforløb blandt ældre patienter.

De første erfaringer med specialuddannelsen i borgernær sygepleje fra landets professionshøjskoler er rigtig positive, netop fordi den er tænkt ind i en større national indsats på sundhedsområdet. Det vil vi gerne være med til at gøre mere af.

Det er godt for borgerne fordi de på denne måde er sikret at sygeplejerskerne har de samme kompetencer lige meget om de bor i en lille eller en stor kommune. Det kan være et greb i arbejdet med til at mindske uligheden i sundhed. Og vi vil meget gerne samarbejde med Kommunernes Landsforening om at løfte denne dagsorden.

Når det handler om koordinering af kronikerforløb, multisygdom og akutområdet, så savner vi en fælles national strategi som peger på hvilke kompetencer der er væsentlige hos de sundhedsprofessionelle fremadrettet, som de enkelte kommuner kan støtte sig til.

Det er vigtigt netop fordi stadig flere opgaver flyttes fra hospital til kommune, hvilket kalder på nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle i kommunerne. Og det synes ikke meningsfyldt at hver enkelt kommune skal bruge energi og ressourcer på at definere hvad der er de rette kompetencer. Selv om kommunerne organisere sig forskelligt, så har borgerne brug for de samme kompetencer hos de sygeplejersker der skal pleje og behandle dem.

Fælles Sprog III-metoden (FSIII) er en fælles standard for, hvordan kommunerne dokumenterer og registrerer data som en del af den faglige dokumentation på social- og sundhedsområde, og her har Kommunernes Landsforening mange gode erfaringer i forhold til myndighedsarbejdet. Men i forhold til de faglige kompetencer i for eksempel genoptræning og plejecentre kunne der godt være brug for mere fælles fodslag.

Der er brug for en kompetenceudviklingsplan på landsplan, og vi byder gerne ind med løsninger. Helst i et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Så vi både sikrer, at fremtidens sygeplejersker har de rette kompetencer, men også at de nuværende får den rette efteruddannelse.