Praktikvejledning af pædagogstuderende: “Vi har alle sammen et ansvar”
God praktikvejledning er ikke kun pædagogernes ansvar. Det er også en ledelsesopgave. Derfor sendte Ballerup Kommune både pædagoger og pædagogiske ledere på samme videreuddannelse for at styrke vejledningen af fremtidens pædagoger.
3. november 2026
Hvordan sikrer man bedst, at pædagogstuderende bliver godt rustet til den virkelighed, der venter dem i daginstitutionerne? En vigtig del af svaret ligger i praktikken, hvor de studerende skal omsætte deres faglige viden til pædagogisk arbejde.
For pædagoger bliver ikke kun uddannet på professionshøjskolen. De bliver også formet af den vejledning og praktik, de møder ude i f.eks. daginstitutionerne.
Derfor ønskede Ballerup Kommune også at styrke praktikvejledningen i deres daginstitutioner. Ambitionen var ikke blot at give de studerende praktisk erfaring i praktikken, men også at udvikle deres evne til at reflektere over deres pædagogiske valg og træffe fagligt begrundede beslutninger i en hverdag, hvor der sjældent findes én rigtig måde at gøre tingene på.
Det var både pædagogerne og de pædagogiske ledere fra kommunens daginstitutioner, der fik kompetenceudvikling, så de sammen kunne tage tilbage til deres arbejdsplads og styrke praktikvejledningen. For det er vigtigt, at det ikke kun er pædagogerne, som bliver bedre til praktikvejledning. Lederne har også et ansvar for at få den faglige indsigt, der gør dem i stand til at understøtte arbejdet.
I alt deltog 20-24 personer på ‘praktikvejleder til pædagoguddannelsen’.
“Jeg fik en bevidsthed omkring de forskellige måder at være praktikvejleder på”
Marianne Bille er pædagogisk leder i daginstitutionen Globen i Ballerup, og sammen med tre pædagoger tog hun praktikvejlederuddannelsen – for hende handler det om bedre at kunne understøtte praktikvejledningen i daginstitutionen og sikrer, at den samlede praktikvejledning i deres institution har en fælles viden fra forløbet og et fælles teoretisk fundament. Ifølge Marianne Bille har det gjort hende mere bevidst om rollen som praktikvejleder – funktionen og vejledningen.
”Vi fik naturligvis en masse grundlæggende viden om vores rolle som praktikvejledere og lærte at stille de gode spørgsmål til de studerende, men en ting som jeg føler, vi virkelig kunne bruge til noget, var en bevidsthed omkring de forskellige måder at være praktikvejleder på. I en travl hverdag i institutionen, kan man måske ubevidst komme til at vise de studerende, hvordan man selv gør alting og glemmer at lægge op til, at den studerende får mulighed for at reflektere over daglige udfordringer og snakke om forskellige løsninger,” fortæller Marianne Bille.
Plads til undren og spørgsmål
Netop refleksion er noget Marianne Bille vægter højt hos de studerende, der kommer i praktik i hendes institution. For mens de i institutionen sørger for, at de studerende får så meget erfaring og læring som muligt, så er det også vigtig, at de studerende sætter spørgsmålstegn ved tingene og undrer sig, så de udvikler deres egen måde at være pædagog på.
Under kompetenceudviklingsforløbet blev Marianne også opmærksom på noget, hun ikke tidligere havde tænkt over: At det kan være svært for pædagogstuderende at stille spørgsmål – undre sig over den pædagogiske praksis – fordi de kan være nervøse for, at deres spørgsmål bliver opfattet som kritik.
”Det er klart, at pædagogerne har en magt i forhold til den studerende, og der er vi blevet bevidste om, hvordan vi positionerer os i forhold til de studerende, og hvordan vi skaber den gode reflekterende samtale, hvor vi kan forene det, de har lært på professionshøjskolen, med det de oplever i institutionen,” fortæller Marianne Bille.
Fælles afsæt, fælles retning og fælles ansvar
Ifølge Marianne Bille har forløbet været med til at løfte kvaliteten af praktikvejledningen i hendes daginstitution.
Hun har fået ny viden om voksenlæring, som gør hende bedre i stand til at støtte praktikvejlederne i deres arbejde. Både når det handler om at skabe rum for faglig refleksion og gode samtaler med de studerende, og når der opstår udfordringer undervejs i praktikken.
”Det er nemmere at hjælpe, hvis der skulle opstå noget. Jeg kan sige: ”Kan du huske dengang, vi var på uddannelse? Der havde vi jo det her med…” Og så kan vi finde en løsning sammen. Så jeg ved, hvad jeg snakker ind i, for jeg ved, hvad de har lært,” siger Marianne Bille.
Forløbet har også sat konkrete spor i hverdagen på Globen. Marianne Bille og praktikvejlederne har fået et fælles fagligt udgangspunkt for vejledningen og har sammen udarbejdet nye uddannelsesplaner. Samtidig har de fået øje på områder, hvor de tidligere ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan de bedst støtter de studerende i deres praktik.
”Nogle gange er det småjusteringer, men vi talte blandt andet om, at vejlederne nogle gange føler sig lidt alene med deres opgave i forhold til deres kollegaer og oplever, at kollegaer kommer og siger, at du må lige snakke med den studerende,” fortæller Marianne Bille og slutter: ”Vi har skabt et mere fælles afsæt i institutionen, for vi har alle sammen et ansvar for at vejlede eller være behjælpelige med at støtte vores studerende i det arbejde, de går og laver. Det er ikke kun vejlederen.”
Vil du vide mere?
Læs om modulet ‘praktikvejleder til pædagoguddannelsen’ – modulet er en del af pædagogisk diplomuddannelse:
- Modul: Praktikvejleder til pædagoguddannelsen
- Konsulentydelser/skræddersyede forløb: Tidlig indsats – De små børns velfærd eller Dagtilbud