Hvordan sikrer socialpsykiatrien en fælles faglighed?

Hverdagen i socialpsykiatrien er fuld af situationer, hvor medarbejderne skal vurdere, hvordan de bedst hjælper den enkelte borger. Det stiller store krav til deres viden om psykiske lidelser og relationsarbejde og en veludviklet faglige dømmekraft.

Det kan være en borger med skizofreni, der isolerer sig i dagevis og ikke vil tale med personalet.  Eller en borger, som lader opvasken hobe sig op, regningerne forbliver ubetalt, og kontakten til familie og venner glider ud. Her er medarbejderens faglige viden den vigtigste kompetence i rummer.

Så hvordan sikrer vi en fælles faglighed i socialpsykiatrien, når virkeligheden er, at 45 procent af medarbejderne har en anden uddannelsesbaggrund end en social- eller sundhedsfaglig? Det er en udfordring, som kommunerne står midt i.

Nogle kommer med en faglig uddannelse fra et helt andet område, andre kan være uden en formel uddannelse. Det er med andre ord en varieret medarbejdergruppe, der skal løfte en stadig mere kompleks opgave i socialpsykiatrien.

Alle medarbejdere skal have en socialpsykiatrisk viden

Janet Samuel er kontorchef i KL’s Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik, og har et kommunalt perspektiv på socialpsykiatriens rekrutteringsudfordringer og behov for faglige kompetencer. Her bidrager hun med indblik i de udfordringer, kommunerne står over for, når de skal sikre kvaliteten i socialpsykiatrien, og hvad det kræver for at indføre en fælles faglighed i socialpsykiatrien.

”Man kan sige, at der er nogle faglige forudsætninger, der skal tilvejebringes relativt hurtigt for de medarbejdere, som ikke har den social- eller sundhedsfaglige viden, der er nødvendig for at arbejde i socialpsykiatrien. Borgernes komplekse behov kræver noget faglighed – at medarbejderne har den rigtige socialpsykiatriske viden for at kunne at løse opgaven.

Vi skal derfor have både kortere og længere efter- videreuddannelsesforløb, der er i stand til at løfte en i virkeligheden bredt sammensat medarbejdergruppe til det niveau, som de nu har behov for. Det er en nødvendighed, fordi vi har problemer med at rekruttere, og fordi der er et større og større pres over mod socialpsykiatrien,” siger Janet Samuel.

Nødvendigt med viden om fx recovery-orienteret praksis og magtanvendelse

Medarbejderne i socialpsykiatrien har brug for viden og kompetencer på flere områder, men det er ifølge Janet Samuel særligt vigtigt, at alle medarbejdere har en grundviden om det socialpsykiatriske felt og om regler, der f.eks. gælder for magtanvendelse og tvang. Medarbejderne skal være klædt på til at håndtere svære situationer, så konflikter ikke eskalerer:

”Jeg tror fx, at flere medarbejdere har brug for at kende feltet bedre. Dvs. få en forståelse for socialpsykiatrien. Hvad er det for en størrelse? Få en forståelse for, hvordan det felt er organiseret. Der er fx nogle forskellige snitflader til politiet og psykiatrien. Hvad er det for nogle samarbejdspartnere, vi har? Og hvordan fungerer det samspil? Det indebærer også at få en forståelse for forskellige diagnoser. Ikke fordi man skal være læge, men man skal kunne forstå, hvordan adfærd kan være påvirket af diagnoser. Og hvad sker der fx, når en borger er psykotisk? Hvad betyder det? Hvad skal man gøre?” fortæller Janet Samuel.

”Det er også vigtigt, at man har en forståelse af magtanvendelse og tvang. Medarbejderne er fx nødt til at kende til reglerne på området og at kunne arbejde deeskalerende. Så man er klædt på til at møde de mennesker, som man har med at gøre.

Og så er det vigtigt, at medarbejderne i socialpsykiatrien har den tilgang, at de her borgere er mennesker ligesom alle andre – her tænker jeg på den recovery-orienterede tilgang. At man som medarbejder i socialpsykiatrien har det der borgerperspektiv med sig og spørger sig selv (og borgeren): Hvad er du egentlig for et menneske bag din diagnose? Hvad er det, du gerne vil? Og hvordan kan jeg hjælpe dig med det?

Den recovery-orienterede praksis er klart en tilgang, som mange tilbud og arbejdspladser tilstræber. Og der tænker jeg, at alle, der er derude i socialpsykiatrien, skal kunne købe ind på den, for det er sådan, man ønsker at arbejde med at hjælpe borgerne.

Der er helt sikkert flere emner, som er vigtige at nævne her, men pointen er, at hvis man kommer med en anden baggrund – og ikke er uddannet ind i socialpsykiatrien som et fagområde – så bliver man nødt til at få den forståelse.

Hvis ikke medarbejderne får det rigtige kompetenceløft, så tror jeg, at vi kommer til at se nogle virkelig trælse sager. Både arbejdsmiljømæssigt, men også borgere, der ikke får den hjælp, som de har behov for, og at de i endnu højere grad bliver svingdørspatienter, end hvad tilfældet er i dag.”

Flere borgere med komplekse behov

”Taler vi om kerneopgaven i socialpsykiatrien og de mennesker, der er i socialpsykiatrien og i botilbuddene, så er det mennesker, som er udsatte, som har store udfordringer. Oplevelsen derude er, at de kan være ”tungere” at arbejde med, og at det derfor i hverdagen kræver mere af det faglige.

Rigtig mange af disse borgere har nogle komplekse udfordringer og sammensatte behov. Noget af det handler om, at der er en presset psykiatri, som ikke har borgerne indlagt i særlig lang tid. Der er også situationer, hvor man skruer ned for det ambulante tilbud. Det vil sige, at vi i socialpsykiatrien har borgere med komplekse udfordringer også af psykiatrisk karakter, som der ikke nødvendigvis er taget tilstrækkeligt hånd om.

Vi har ikke brug for psykiatere i socialpsykiatrien, men vi har brug for et bedre samarbejde med psykiaterne, og vi har også brug for, at man i socialpsykiatrien har nogle endnu stærkere kompetencer ud i det psykiatriske felt, når opgaven bliver større og mere kompleks,” siger Janet Samuel.

Medarbejderne i socialpsykiatrien har dermed også brug for stærkere psykiatrifaglige kompetencer, så de bedre kan forstå og samarbejde med regionen om de komplekse problemstillinger, borgerne står med. Det er en kompetenceudvikling af medarbejderne, der skal tage højde for de forskellige faglige forudsætninger, de kommer med.

Det er godt med forskellige fagligheder i socialpsykiatrien

”Vi kan se på tallene (medarbejdernes faglige baggrunde i socialpsykiatrien, red.), at der kommer andre faggrupper ind, som fylder noget, men det er jo ikke nødvendigvis dårligt.

Socialpædagogerne fylder allermest, og sådan skal det også være, men det kan fx også være ergoterapeuter, som kommer med deres kompetencer og faglige bagage – og det er fint. Så der er nogle nuancer i tallet 45%, som er vigtige at få med.

Men jo, det er sådan, at der er en relativ stor andel af medarbejderne, som ikke har en socialfaglig, sundhedsfaglig eller pædagogisk faglig baggrund. Det jeg siger er, at der er brug for medarbejdere, som kommer med forskellige fagligheder, fx ergoterapeuter. Fordi opgaven bliver større og mere kompleks. Så vi kan ikke sige, at det er forkert, at de social- og sundhedsfaglige medarbejdere ikke fylder 100% i socialpsykiatrien. Men medarbejdersammensætningen er da noget, vi interesserer os for, og det er ikke fordi, vi har en snuptagsløsning på det.”

Vil du vide mere?

Vil du vide, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af efter- og videreuddannelse inden for socialpsykiatrien?

Læs her om de faglig specialiseringer på KP, der findes for medarbejdere, som arbejder inden for områder som recovery og rehabilitering, dobbeltproblematikker og tværfagligt samarbejde:
Videreuddannelse på psykiatriområdet – KP