Gå til indhold

Hvordan sikrer socialpsykiatrien, at de løser opgaven i en tid med rekrutteringsudfordringer?

45% af de ansatte i socialpsykiatrien har en anden baggrund end en socialfaglig eller sundhedsfaglig. KP har talt med Janet Samuel fra KL om nuancerne bag tallet, og hvilken betydning de har for kvalitetssikring af praksis.

Hvad er det for en virkelighed, der udspiller sig i socialpsykiatrien, når 45% af medarbejderne ikke har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse? (kilde: Sundhedsstyrelsen 2022)

Hvad er der brug for af kompetencer i socialpsykiatrien, når en sammensat medarbejdergruppe skal løse opgaven?

Det er nogle af de spørgsmål, som KP har talt med Janet Samuel om, kontorchef i KL’s Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik.

Der er brug for alle, som kan rekrutteres

”Først er vi nødt til at acceptere, at vi har nogle rekrutteringsudfordringer. Så det handler om at finde den rigtige vej i det her, så vi ikke siger, at der er nogle medarbejdere i socialpsykiatrien, der ikke er ønsket. Lige nu kan vi bruge alle, som vi kan rekruttere.

For at løse det problem, kan man sige, at der er noget at arbejde med på den lange bane – fx hvordan sørger vi for, at nok unge får en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse? Hvordan kan vi fx få den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen til at svare på de udfordringer, man møder som nyuddannet i socialpsykiatrien?

Og på den kortere bane handler det bl.a. om, at man ledelsesmæssigt på bosteder og lignende sikrer, at man med den medarbejderstab, som man har, kan løse opgaven. Hvis ikke medarbejderne kan det, så skal de bibringes de kompetencer, der skal til for at kunne løse den.”

Godt med forskellige fagligheder

”Vi kan se på tallene (medarbejdernes faglige baggrunde i socialpsykiatrien, red.), at der kommer andre faggrupper ind, som fylder noget, men det er jo ikke nødvendigvis dårligt.

Socialpædagogerne fylder allermest, og sådan skal det også være, men det kan fx også være ergoterapeuter, som kommer med deres kompetencer og faglige bagage – og det er fint. Så der er nogle nuancer i tallet 45%, som er vigtige at få med.

Men jo, det er sådan, at der er en relativ stor andel af medarbejderne, som ikke har en socialfaglig, sundhedsfaglig eller pædagogisk faglig baggrund. Det jeg siger er, at der er brug for medarbejdere, som kommer med forskellige fagligheder, fx ergoterapeuter. Fordi opgaven bliver større og mere kompleks. Så vi kan ikke sige, at det er forkert, at de social- og sundhedsfaglige medarbejdere ikke fylder 100% i socialpsykiatrien. Men medarbejdersammensætningen er da noget, vi interesserer os for, og det er ikke fordi, vi har en snuptagsløsning på det.”

Flere borgere med komplekse behov

”Taler vi om kerneopgaven i socialpsykiatrien og de mennesker, der er i socialpsykiatrien og i botilbuddene, så er det mennesker, som er udsatte, som har store udfordringer. Oplevelsen derude er, at de kan være ”tungere” at arbejde med, og at det derfor i hverdagen kræver mere af det faglige.

Rigtig mange af disse borgere har nogle komplekse udfordringer og sammensatte behov. Noget af det handler om, at der er en presset psykiatri, som ikke har borgerne indlagt i særlig lang tid. Der er også situationer, hvor man skruer ned for det ambulante tilbud. Det vil sige, at vi i socialpsykiatrien har borgere med komplekse udfordringer også af psykiatrisk karakter, som der ikke nødvendigvis er taget tilstrækkeligt hånd om.

Vi har ikke brug for psykiatere i socialpsykiatrien, men vi har brug for et bedre samarbejde med psykiaterne, og vi har også brug for, at man i socialpsykiatrien har nogle endnu stærkere kompetencer ud i det psykiatriske felt, når opgaven bliver større og mere kompleks.”

Alle medarbejdere skal have en socialpsykiatrisk viden

”Man kan sige, at der er nogle faglige forudsætninger, der skal tilvejebringes relativt hurtigt for de medarbejdere, som ikke har den social- eller sundhedsfaglige viden, der er nødvendig for at arbejde i socialpsykiatrien. Borgernes komplekse behov kræver noget faglighed – at medarbejderne har den rigtige socialpsykiatriske viden for at kunne at løse opgaven.

Vi skal derfor have både kortere og længere efter- videreuddannelsesforløb, der er i stand til at løfte en i virkeligheden bredt sammensat medarbejdergruppe til det niveau, som de nu har behov for. Det er en nødvendighed, fordi vi har problemer med at rekruttere, og fordi der er et større og større pres over mod socialpsykiatrien.”

Viden om fx recoveryorienteret praksis og magtanvendelse

”Jeg tror fx, at flere medarbejdere har brug for at kende feltet bedre. Dvs. få en forståelse for socialpsykiatrien. Hvad er det for en størrelse? Få en forståelse for, hvordan det felt er organiseret. Der er fx nogle forskellige snitflader til politiet og psykiatrien. Hvad er det for nogle samarbejdspartnere, vi har? Og hvordan fungerer det samspil? Det indebærer også at få en forståelse for forskellige diagnoser. Ikke fordi man skal være læge, men man skal kunne forstå, hvordan adfærd kan være påvirket af diagnoser. Og hvad sker der fx, når en borger er psykotisk? Hvad betyder det? Hvad skal man gøre?

Det er også vigtigt, at man har en forståelse af magtanvendelse og tvang. Medarbejderne er fx nødt til at kende til reglerne på det område og kunne arbejde deeskalerende. Så man er klædt på til at møde de mennesker, som man har med at gøre.

Og så er det vigtigt, at medarbejderne i socialpsykiatrien har den tilgang, at de her borgere er mennesker ligesom alle andre – her tænker jeg på den recoveryorienterede tilgang. At man som medarbejder i socialpsykiatrien har det der borgerperspektiv med sig og spørger sig selv (og borgeren): Hvad er du egentlig for et menneske bag din diagnose? Hvad er det, du gerne vil? Og hvordan kan jeg hjælpe dig med det?

Den recoveryorienterede praksis er klart en tilgang, som mange tilbud og arbejdspladser tilstræber. Og der tænker jeg, at alle, der er derude i socialpsykiatrien, skal kunne købe ind på den, for det er sådan, man ønsker at arbejde med at hjælpe borgerne.

Der er helt sikkert flere emner, som er vigtige at nævne her, men pointen er, at hvis man kommer med en anden baggrund – og ikke er uddannet ind i socialpsykiatrien som et fagområde – så bliver man nødt til at få den forståelse.

Hvis ikke medarbejderne får det rigtige kompetenceløft, så tror jeg, at vi kommer til at se nogle virkelig trælse sager. Både arbejdsmiljømæssigt, men også borgere, der ikke får den hjælp, som de har behov for, og at de i endnu højere grad bliver svingdørspatienter, end hvad tilfældet er i dag.”

Vil du vide mere?

Vil du vide, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af efter- og videreuddannelse inden for socialpsykiatrien?

Læs her om de faglig specialiseringer på KP, der findes for medarbejdere, som arbejder inden for områder som recovery og rehabilitering, dobbeltproblematikker og tværfagligt samarbejde:
Videreuddannelse på psykiatriområdet – KP

Vidste du, at der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte af øget kvalitets- og kompetenceudvikling i socialpsykiatrien?
Læs mere om muligheden her: Pulje: Øget kvalitets- og kompetenceudvikling i socialpsykiatrien | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)

Pauline Hagensen

Chefkonsulent - 860

+45 24 29 64 17