Gå til indhold

Om peer-støtte, recovery og organisering

Få viden og redskaber til at skabe gode organisatoriske rammer for peer-støtte med afsæt i recovery og erfaringer fra praksis.

Om kurset

Vil du være med til at skabe gode rammer for peer-støtte i din organisation eller kommune? På kurset får du en grundlæggende introduktion til peer-støtte, recovery og organisering.

Du får viden om, hvad peer-støtte er og kan, hvilken effekt peer-støtte kan have, og hvordan forskellige måder at organisere indsatsen på påvirker praksis.

Vi inddrager erfaringer og eksempler fra danske kommuners arbejde med at implementere peer-støtte. Du møder både peer-perspektivet og det fagprofessionelle perspektiv, da kurset udbydes i samarbejde mellem Peer-Partnerskabet og KP.

På kurset arbejder du med, hvordan I kan skabe gode rammer for peer-støtte i din egen organisation. Du får blandt andet redskaber til at arbejde med lokale behov, roller og funktionsbeskrivelser.

Du deltager på et hold med fagprofessionelle, peers og andre deltagere fra forskellige dele af landet. Det giver dig mulighed for at reflektere over din egen organisation og udveksle erfaringer med andre, der arbejder med eller overvejer at indføre peer-støtte.

Vi anbefaler, at mindst to personer fra samme organisation deltager, så I sammen kan arbejde videre med peer-støtte efter kurset. Det kan desuden være relevant, at ledere eller udviklingskonsulenter fra organisationen tager endagskurset “Ledelse af organisatorisk implementering af peer-støtte” før eller sideløbende med dette kursus.

Kurset kan også rekvireres til en hel organisation eller kommune. Vi tilbyder desuden supplerende processtøtte i jeres egen organisation. Kontakt os, hvis du vil høre mere om mulighederne.

Det får du ud af kurset

Efter kurset har du viden og redskaber til at arbejde med de organisatoriske rammer for peer-støtte på din arbejdsplads.

Du bliver blandt andet klædt på til at arbejde med roller, funktionsbeskrivelser, kompetencer og strukturer for faglig sparring.

Det faglige indhold på kurset

På kurset arbejder du med:

  • Hvad er peer-støtte, og hvordan hænger det sammen med recovery?
  • Hvilken forskel kan peers og peer-støtte gøre?
  • Hvordan bruger du dig selv i socialt arbejde?
  • Hvilke dilemmaer og udfordringer kan opstå omkring den fælles opgave
  • Hvordan hænger recovery, recoveryorienteret rehabilitering og peers i sociale tilbud sammen?
  • Hvilke roller, rammer, funktioner og opgaver kan frivillige og lønnede peers have?
  • Hvordan vurderer og udvikler I jeres egne rammer for peer-støtte?

Om undervisningen

Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, cases, øvelser og refleksion. Du kobler løbende den nye viden til din egen organisation og arbejder med konkrete prøvehandlinger, som du kan afprøve i praksis.

Kurset er ikke en uddannelse til peer. Det er et forberedende kursus for organisationer, der overvejer at indføre peer-støtte eller ønsker at udvikle deres eksisterende indsats.

Det er muligt at købe mad hos Kafé P. Der er gratis kaffe og te hele dagen.

Hvem deltager?

Kurset er primært for fagprofessionelle og peers inden for socialpsykiatrien. Du kan også deltage, hvis du arbejder inden for et nært beslægtet område.

Kurset er relevant, hvis din organisation:

  • overvejer at arbejde med peer-støtte for første gang
  • allerede arbejder med peer-støtte og ønsker at styrke de organisatoriske rammer.

Der gives gratis pladser til deltagere fra det specialiserede socialområde via bevilling fra Social- og Boligstyrelsen.

Gratis pladser

Der er 25 gratis pladser til dette kursus til medarbejdere fra det specialiserede socialområde. Dette finansieres af Social- og Boligstyrelsen, som led i en bevilling rettet mod opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde.

Du kan få tilskuddet hvis du arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Det omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Du er således tilskudsberettiget hvis du arbejder i fx:

  • Specialbørnehave- eller skole
  • Botilbud, bofællesskab mv. for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Opholdssteder
  • Socialpsykiatrien
  • Rusmiddelbehandling
  • Krisecentre eller herberg
  • Aktivitetstilbud

Du er ligeledes tilskudsberettiget, hvis du arbejder i en funktion, hvor du ikke arbejder direkte på et tilbud, men har dine primære arbejdsopgaver i direkte kontakt med borgere, der er tilknyttet et af ovennævnte tilbud. I tvivlstilfælde vil vi kontakte dig og bede om at dine arbejdsgiver bekræfte, at det forholder sig sådan.

For at få en gratis plads skal du i feltet ’Bemærkninger til uddannelsesinstitutionen’ skrive; “Jeg ønsker at søge gratis deltagelse” og angive, hvor du arbejder. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”-princippet.

Hvis du arbejder i fx det almene skolesystem, behandlingspsykiatrien eller på beskæftigelsesområdet, eller sidder med rene myndighedsopgaver, er du som udgangspunkt ikke omfattet af bevillingen.

Tilmelding

Optagelse sker efter først til mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig vises på kp.dk med en ”Ansøg”-knap efter tilmeldingsfristen, er der fortsat ledige pladser, og du kan stadig tilmelde dig.

Hvis der er venteliste, fremgår det af kursussiden.

Alle meddelelser om optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding skal ske skriftligt til Studieservice.

Følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet deltagerbetalingen.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen. Inden aktiviteten starter, har du dog mulighed for at:
    • give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten på grund af sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du ved afmelding for hele deltagerbetalingen.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du skifte til en anden aktivitet?

Vi hjælper dig gerne

  • Hvis der er mere end 4 uger til aktivitetens start:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice, og tilmeld dig den ønskede aktivitet via kp.dk.
  • Hvis der er mindre end 4 uger til aktivitetens start:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal kontakte Studieservice skriftligt på stu-vu@kp.dk. Husk at oplyse aktivitetens nummer og/eller titel i din mail.

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af det enkelte kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Alle kursuspriser vises med og uden moms. På kurser udbudt som åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af kursusopslaget, om prisen er med eller uden moms.

Når du er optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren. Fakturaen skal betales inden den betalingsfrist, der fremgår af fakturaen.

Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

  • Der udstedes kursusbevis for kurser på minimum 12 timer.
  • For at modtage et kursusbevis må du maksimalt have 20 % fravær.
  • Kursusbeviser sendes som Digital Post.
  • Der udstedes ikke bevis for temadage.

Forår 2027

Om peer-støtte, recovery og organisering

Start- og slutdato

13.01.27 - 20.01.27

Tilmeldingsfrist

02.12.26

Nummer

1302671

Ledighed

Ledige pladser

Pris

6.875 kr.

5.500 kr. ekskl. moms

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

2 kursusdage:

13.1.27 & 20.1.27 kl. 9.30-15.30

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Pauline Hagensen

Chefkonsulent

+45 24 29 64 17