Gå til indhold
Kursist med koncentreret blik i undervisningen

Hvad er en praksisnær videreuddannelse?

Den praksisnære tilgang i undervisningen på KP gør, at du vil opleve fagenes indhold som værende direkte relevant for den faglige udvikling, som du og din arbejdsplads ønsker.

Tekst: Peter Holm Andersen, nyhedsbrevsredaktør for KP’s nyhedsbrev.

Når underviserne på Københavns Professionshøjskole videreuddanner sygeplejersker, SOSU’er, afdelingsledere og andre fra sundhedsvæsenet, så vil der være fokus på, at det, som de lærer hos os, skal de kunne bruge direkte i deres professionelle praksis.

Praksisnær videreuddannelse kobler med andre ord fagenes indhold til deres hverdag, erfaringer, interesser og giver dem håndgribelige inspirationsmaterialer, ny viden, konkrete metoder og anbefalinger.

Den praksisnære tilgang i undervisningen gør nemlig, at de studerende fra første dag vil opleve fagenes indhold som værende direkte relevant for den faglige udvikling, som de og deres arbejdsplads ønsker at være en del af.

Bliv en del af et beskyttet diskussionsrum

For at koble fagenes indhold til den enkeltes hverdag og erfaringer, er det vigtigt, at du som studerende bliver en del af et beskyttet diskussionsrum, hvor der er mulighed for, at udfordringer og muligheder fra arbejdsdagen kan blive diskuteret i undervisningen og relateret til teorier og metoder.

Ved at spørge ind til disse udfordringer og muligheder og forholde teori til erfaring giver underviseren dig viden og nye færdigheder, som kan forklare og udvikle dig og din arbejdsplads.

“Det gør, at man bedre forstår begreberne fra teorien”

Anne, Ida og Camilla, diplomstuderende på Københavns Professionshøjskole:

”I undervisningen kommer vi ind på eksempler fra vores arbejde, og underviseren nævner også eksempler fra praksis, som hun kender til. Det er vigtigt og gør, at man bedre forstår begreberne fra teorien. Sammenspillet mellem teori og praksis får dig til at vurdere dine udfordringer og muligheder på nye måder”, fortæller de.

Praksisnær undervisning er, når du i undervisningen:

  • Bruger teori og praksis i et tæt sammenspil
  • Tager udgangspunkt i et konkret virkelighedsnært problem, som f.eks.: Hvordan motiverer jeg borgeren bedst muligt til at deltage aktivt?
  • Lærer at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser på din arbejdsplads
  • Lærer at bidrage konstruktivt til diskussioner om udvikling på dit arbejde
  • Får viden og redskaber, der kan forklare og udvikle din praksis
  • Møder det teoretiske stof i en meningsfuld og praktisk sammenhæng

Overvejer du at videreuddanne dig?

Kontakt studie- og karrierevejledningen.
Vi sidder klar til at hjælpe, hvis du har brug for mere konkret sparring.

Studie- og Karrierevejledningen

+45 72 48 75 40

Ring os mandag-torsdag kl. 9.00-14.00 og fredag kl. 11.00-14.00