Uddannelse skal nytænkes, hvis vi skal have flere og dygtigere sygeplejersker

Sygeplejerskeuddannelsen er en af landets største og mest populære uddannelser, og en bred politisk aftale på Christiansborg gjorde det tidligere i år muligt at øge dimensioneringen yderligere, så vi nu har tilbudt 4259 ansøgere en studieplads i studieåret 2020/2021.

Men faktum er, at der skal langt, langt flere uddannede sygeplejersker til for at sikre et stærkt sundhedsvæsen i årene fremover. Både pga. demografien med flere ældre borgere i Danmark, men så sandelig også på grund af den virkelighed, som vi står overfor efter covid19.

Landets professionshøjskoler kan dog ikke bare skrue på knappen og lukke flere dygtige ansøgere ind, da vi er dybt afhængige af et tæt samarbejde med kommuner og regioner. På sygeplejerskeuddannelsen fylder praktikken nemlig næsten halvdelen af uddannelsen, og derfor skal vi sikre os, at der er praktikpladser og kliniske vejledere (praktikvejledere) nok til at tage godt imod vores studerende.

En løsning kan være at tænke praktikforløbene lidt bredere, end vi ser i dag, hvor vores sygeplejerskestuderende typisk er i kliniske forløb på sygehuse og i kommuner. Det er en lidt forældet tilgang til praktikken, da sygeplejersker i dag får ansættelse flere forskellige steder efter endt uddannelse.

Vi mener derfor, at der også bør oprettes praktikpladser i f.eks. almen praksis, på hospices og på private hospitaler. Selvfølgelig med en økonomisk kompensation på linje med den, som kommuner og regioner i forvejen modtager.

Der er også brug for at uddanne flere vejledere på praktikstederne, som kan stå klar med åbne, afsprittede arme, når vores sygeplejerskestuderende rammer praktikken. For vi ved fra flere undersøgelser, herunder den undersøgelse Rambøll har gennemført for Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet i 2018, at der er en særlig udfordring, når det drejer sig om overgangen mellem teori og praksis på sygeplejerskeuddannelsen.

Det er også en af årsagerne til, at regeringen og støttepartierne tidligere i år afsatte 44,2 millioner kroner til sygeplejerskeuddannelsen – målrettet netop bedre overgang mellem teori og praksis. En del af de midler kan med fordel bruges til at sende flere sygeplejerske på efteruddannelse til at blive kliniske vejledere.

En måde at sikre flere vejledere på praktikstederne kan være at indføre et såkaldt refusionstaxameter på sygeplejerskeuddannelsen. Det betyder, at pengene følger den studerende, så praktiksteder med mange studerende kan ansætte et tilsvarende antal kliniske vejledere.

Det er i øvrigt en ordning, som vi i forvejen har på f.eks. jordemoderuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen og ergoterapeutuddannelsen, hvor den fungerer aldeles udmærket. En anden mulighed er at stat, kommuner og regioner enes om at prioritere opgaven i forhandlingen om de årlige økonomiaftaler.

Endelig mener vi, at alle professionshøjskolerne bør have såkaldte færdighedslaboratorier, hvor sygeplejerskestuderende kan træne konkrete færdigheder, inden de møder patienter i klinikken. Det kunne være at lægge et kateder eller tage en blodprøve. Undervisningen er dyr, fordi den foregår på små hold, og fordi udstyret er kostbart. Men forskning viser, at det betaler sig på den lange bane.

I forskningsprojektet Pathways to Improve Quality in Higher Education (PIQUED) har Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) set nærmere på, om simulationstræning kan styrke de studerendes selvtillid og evner til at handle i akutte situationer. Studiet viser en positiv effekt af udvidet simulationsbaseret undervisning på sygeplejerskestuderendes faglige selvtillid, i særdeleshed deres tiltro til egne tekniske færdigheder.

Det er både en styrke og en svaghed, at hele 40 procent af sygeplejerskeuddannelsen foregår i praktik. Det er en styrke, fordi uddannelsen er en meget praktisk uddannelse, hvor mødet med borgeren og patienten er essentielt. Men det er en svaghed, når vi vil øge dimensioneringen og optage flere sygeplejerskestuderende, her er vi dybt afhængige af velvilje fra vores samarbejdspartnere.

Nogle er ikke bange for at råbe højt, når de mangler ansøgere til ledige stillinger som sygeplejerske, men har måske en tendens til at være forbavsende stille, når vi beder dem om at tage mere ansvar for at sikre flere og bedre praktiksteder.

Heldigvis er der rigtig gode takter, og der er flere eksempler på, at vi sammen med praksis tænker anderledes, f.eks. i Holbæk hvor man har arbejdet med praktikken på en ny måde, så den studerende følger patienten på tværs sygehus og kommune.

Denne helhedsforståelse ruster de kommende sygeplejersker til arbejdslivet, fordi det gør det lettere for dem at navigere i sundhedsvæsenets Bermudatrekant – det vil sige samspillet mellem hospitalerne, den kommunal sygepleje og almen praksis, hvor især de ældre kroniske patienter er i fare for at blive glemt.

Et andet godt eksempel er i Frederikssund, hvor en mindre afdeling på Nordsjællands Hospital er indrettet, så det er de studerende i skiftende vagter, der varetager ansvaret for plejen – og de ældre studerende der underviser de yngre, selvfølgelig under tæt supervision af et ansatte plejepersonale. Også her følger de studerende patienten, når denne udskrives til pleje i eget hjem eller på et plejecenter i Frederikssund og Halsnæs kommune.

Det er mere af den slags vi skal have gang i, men det kræver mod og nytænkning på uddannelsesområdet.