Flere hænder er ikke nok
"Hvis vi skal løse udfordringen med for få sundhedsprofessionelle i sundheds- og ældresektoren, så handler det ikke kun om at få flere hænder, men også om at videreuddanne og fastholde de rette hænder".
12. marts 2024
Med den nye overenskomst på det kommunale område er der kommet flere tiltag, som gavner SOSU-området, og med bl.a. rekrutteringspuljen er der nu flere muligheder for at arbejde målrettet med at fastholde og skaffe flere medarbejdere til den kommunale ældrepleje.
“Den nye overenskomst giver os et godt afsæt, et politisk fokus og økonomisk mulighed for at arbejde målrettet og strategisk med fastholdelse af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i den kommunale ældrepleje”, siger Marie-Louise Sederberg og Henrik Wiben, konsulenter på Københavns Professionshøjskoles videreuddannelsesområde.
“Det er vigtigt, at vi har en tydelig karrierevej for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi skal vise dem, hvilke faglige udviklingsmuligheder de har inden for deres fag. For skal vi løse udfordringerne med for få ansatte i social- og sundhedssektoren, så er det vigtigt, at vi også har fokus på at kvalificere og fastholde de rette hænder. Flere hænder er ikke nok”, siger de.
Videreuddannelse synliggør den enkeltes udviklingsmulighed
For få uddanner sig til sundheds- og ældresektoren, der kommer flere ældre og i de kommende år vil en stor gruppe medarbejdere gå på pension. Det betyder, at vi kommer til at mangle hænder, der hjælper, plejer og yder omsorg for de ældste borgere i kommunerne.
“Det er et problem, vi skal gøre noget ved, men flere hænder er ikke nok. Vi skal også se på fastholdelse af de dygtige og videreuddannelse af de rette hænder ude på arbejdspladserne, inden de skifter jobbet i kommunen ud med et andet. Videreuddannelse er en måde, hvorpå vi kan synliggøre den enkeltes udviklingsmulighed inden for sundheds- og ældresektoren, og det er derfor et vigtigt indslag ift. en fastholdelsesstrategi”, mener Marie-Louise Sederberg og Henrik Wiben.
140 millioner målrettet social- og sundhedspersonalet
Overenskomstforlig på det kommunale område har ikke blot fokus på at sikre flere hænder, men også på at sikre de rette hænder. I forliget indgår en rekrutteringspulje på 140 millioner målrettet social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt en lige- og lavtlønspulje på 140 mio. kr.
Rekrutteringspuljen skal bl.a. bidrage økonomisk til at skabe endnu bedre muligheder for at styrke profiler blandt de social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som er ansat i kommuner og regioner.
“Gennem praksisnær og kompetencegivende efteruddannelse bør det være muligt at skabe sig en specialiseret profil og tydeliggøre karriereveje inden for SOSU-området. Dette gælder fx muligheder for specialisering på akademiniveau inden for demens, psykiatri, dokumentation, det tværfaglige samarbejde og sammenhæng for borgeren i komplekse forløb”, siger de.
Københavns Professionshøjskole oplever en stigende efterspørgsel på fagspecifik efteruddannelse til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som giver et lokalt kompetenceløft. “Med ambitionerne i overenskomstforliget, bør der derfor arbejdes målrettet på at sikre formel kompetencegivende efteruddannelse som en del af et kompetenceløft af hele professionen – ligesom der er tradition for blandt andre personalegrupper i sundhedsvæsnet”, fortsætter Marie-Louise Sederberg og Henrik Wiben.
Kompetenceløft og attraktive karriereveje
Det kræver en fælles indsats at skabe virksomme rekrutteringsindsatser og fastholdelse af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommuner, regioner, myndigheder og organisationer.
Cirka hver tredje SOSU-elev opgiver efter første praktikforløb på grunduddannelsen ønsket om at gøre en forskel for de ældre eller udsatte borgere, som fik dem til at søge ind på uddannelsen. I mange kommuner arbejdes der med en professionalisering af praktikforløb, så de dygtigste elever kan se fremtidsmulighederne, og de svageste elever får den rette støtte og vejledning.
“Udvikling af det nære sundhedsvæsen, dokumentation og opgaveglidning fra andre professioner samt en stigende andel af elever med behov for mere støtte stiller nye krav til praktikvejlederne. Hvis praktikfunktionen skal styrkes, kræver det, at der afsættes midler til at sikre den nødvendige tid til opgaven i hverdagen, og at praktikvejlederen også sikres et formelt kompetenceløft og attraktive karriereveje på tværs af institutions- og kommunegrænser”, afslutter de to konsulenter fra Københavns Professionshøjskoles videreuddannelsesområde.