Dygtige pædagoger og lærere er afgørende i kampen mod mistrivsel

Danskerne har fået det værre. Og de unge piger har det værst. Den nye nationale sundhedsprofil for 2023 tegner et noget dystert billede af den danske befolkning, når det handler om den mentale trivsel. Og udviklingen er desværre gået hurtigt ned ad bakke.

Da Statens Institut for Folkesundhed for første gang gennemførte undersøgelsen tilbage i 2010, så svarerede 12 procent af de unge i alderen 16-24 år, at deres mentale trivsel var dårlig. Det tal er steget til 25,5 procent i 2023 – og hvis man fokuserer særskilt på pigerne i aldersgruppen, så er det hele 34,8 procent, der har et dårligt mentalt helbred.

Årsagerne er mange. Præstationspres. Højt tempo. Sociale medier. Følelsen af utilstrækkelighed. Manglen på en større sag eller et meningsfuldt fællesskab.

Det er hårdt at se på – også som rektor her på Københavns Professionshøjskole, hvor vi får mange nye studerende ind, som kæmper med at finde deres plads i livet. Og ro i dem selv. Det er i øvrigt også derfor, at vi har særligt fokus på trivsel og tryg studiestart for vores nye studerende.

Men jeg mener faktisk, at mange af de selvsamme studerende kan spille en helt afgørende rolle, når de forlader os som nyuddannede pædagoger og lærere. De skal ud at spille en afgørende rolle i børn og unges liv – og være med til at danne de fællesskaber, som er så vigtigt.

Noget af det allervigtigste for et lille barn er at føle, at de har en ven. At de hører til – at nogen gerne vil dem og er interesserede i dem. Og at de betyder noget for andre børn. Men det er ikke lige let for alle børn at danne relationer og venskaber. Det kræver et stærkt pædagogisk blik og fagligt overskud, når pædagogerne i daginstitutionen skal være med til at skabe rammerne om de børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set og hørt. Og får venner.

Den opgave fortsætter, når børnene bliver ældre og begynder i folkeskolen. Hvor læreren skal skabe et stærkt klassefællesskab – og også være opmærksom på alt det, man umiddelbart ikke kan se og høre. Når relationerne bliver mere komplicerede og måske i højere grad bliver digitale og foregår i fritiden. Læreren skal spørge ind til de emner, der er svære – og gribe de børn, der er på kanten af fællesskabet.

Jeg har lige været til KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg og hørte mange gode og opløftende meldinger fra politikerne. Bl.a. fra Herlevs borgmester Thomas Gyldal, der sagde, at det er fællesskaberne, der skal tilpasse sig til børnene. Og ikke omvendt. Jeg er så enig – men fællesskaberne er nødt til at være skabt af dygtige fagprofessionelle.

Lige nu er der mange daginstitutioner, der kæmper med at rekruttere pædagoger. Tidligere var der måske to pædagogmedhjælpere og en pædagog på stuen. I dag er det langt fra et særsyn i hovedstadsregionens daginstitutioner, at det hedder en pædagog og to pædagogmedhjælpere. Så er opgaven pludselig en helt anden – og den faglige sparring bliver svær.

Så en del af løsningen på de unges mistrivsel er at sætte tidligt ind – i daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skole. Ved at lære børnene at være fælles og være noget for hinanden. Med støtte fra de mange lærere og pædagoger, der har så uendelig stor betydning for vores børn og unges fremtid.