Coronaen har sat lærerne fri til at eksperimentere
Debatindlæg i Politiken den 31. maj 2020 af Jakob Harder, dekan for det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole, Ghita Wolf Andreasen, direktør, Engineer the Future og Gitte Sommer Harrits, prorektor, VIA University College
31. maj 2020
Corona-krisen har slået én ting fast: Den danske lærerstab besidder ekstraordinære evner – selv når betingelserne gør det svært. Igennem de seneste måneder har vi set, hvordan lærerstaben i Danmark har kastet sig ud i at skabe de bedst mulige betingelser for en inspirerende og motiverende undervisning, selvom skoledagen på et splitsekund blev rykket hjem foran computerskærmen i børneværelset.
Der var mange ubesvarede spørgsmål, da den fysiske skole lukkede ned i marts. Naturligvis, for man havde ikke ligefrem lagt ind i årsplanen, at der skulle ske fjernundervisning til foråret Men lærerne gik til opgaven med den kreativitet og opfindsomhed, som kendetegner lærergerningen.
Denne evne til nytænkning håber vi, at politikerne – både landsdækkende og lokalt – husker. Lærerne er en særdeles handlekraftig gruppe, der vokser med opgaven, når de får plads til at eksperimentere med undervisningen Samtidig ved vi, at nye og eksperimenterende undervisningsmetoder som eksempelvis engineering netop kan motivere eleverne og gøre dem nysgerrige på emner, der normalt ikke ville fange interessen, fordi eleverne får mulighed for at arbejde både åbent og problemløsende.
Nu skal vi bygge videre på den stigende tillid, der er vist lærerne under corona-krisen. Det ligger i tråd med den tilgang, vi har valgt på læreruddannelserne ved landets professionshøjskoler. De lærerstuderende opfordres til at tænke nyt, tage chancer og prøve grænser af – og til at samle op på erfaringerne. Det gælder ikke mindst i de naturvidenskabelige fag, hvor fagfelt og didaktik må udvikles i takt med samfundets udvikling.
Mod til at eksperimentere og tillid til lærerne kan imidlertid ikke alene sikre en udvikling. Når vi forhåbentlig snart vender tilbage til en mere normal hverdag, vil der være en lang række rutiner, undervisningsformer m.v., vi vender glædeligt tilbage til. Men der er forhåbentlig også rutiner og former, som med rette kan udfordres. Derfor er det vigtigt, at der både lokalt og nationalt samles op på erfaringerne.
Vi kender ikke konsekvenserne af det skoleeksperiment, vi har gennemgået de seneste måneder. Men det er oplagt at opdyrke og bruge den viden, lærerne har samlet sammen under corona-krisen, når vi skal udvikle fremtidens skole.
Lærerne har været en del af frontgruppen i samfundet og håndteret en svær situation forbilledligt. De har fået retten til at eksperimentere – og med den følger pligten til at samle op, evaluere og reflektere. Den ret og pligt skal skoleledere og politikere bygge videre på og sikre plads til, når vi lægger corona-krisen bag os.