Gå til indhold

Ledige studiepladser

Se ledige studiepladser og standby-pladser på Københavns Professionshøjskole (KP).

Vinter 2027

Der er ledige studiepladser og ledige standby-pladser på flere uddannelser på Københavns Professionshøjskole med vinterstart januar/februar 2027.

Det er  muligt at søge de ledige pladser fra:

  • 19. oktober til 25. november 2026.

Sådan søger du

Vælg uddannelsen, du vil ansøge, på listen herunder. Ansøg online via nemStudie.dk – og vedhæft dokumentation for, at du opfylder adgangskravene.

Bemærk at nogle af uddannelserne også kræver en optagelsessamtale. Læs mere længere nede på siden.

Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail eller i papirform.

Er du i tvivl om, hvordan du bruger nemStudie, kan du læse mere i deres spørgsmål og svar (FAQ).

En standby-plads er en ventelisteplads. Hvis der er frafald på den ansøgte uddannelse, vil du blive tilbudt den ledige studieplads med kort varsel – enten før eller efter studiestart.

Hvis du bliver tilbudt en standby-plads – og KP ikke kan tilbyde dig at starte på uddannelsen til den pågældende studiestart inden for standby-perioden – modtager du tilsagn om garanteret optagelse til studiestart 12 måneder efter.

Spørgsmål og svar (FAQ)

En studieplads er en plads som studerende på den søgte uddannelse.

I et tilbud om studieplads står konkret, hvornår du skal starte på uddannelsen.

En standby-plads er en ventelisteplads.

Hvis du bliver tildelt en standby-plads, kan du få tilbudt en studieplads med kort varsel enten før eller umiddelbart efter studiestart.

Ledige pladser til vinterstart 2027 kan søges i perioden 19. oktober til 25. november 2026.

  • Ansøgere, der søger i perioden 19. okt. – 10. nov, får svar senest 25. november 2026.
  • Ansøgere, der søger i perioden 11. – 25. nov, får svar senest 9. december 2026.

Hvis man skal til optagelsessamtale, vil man få svar efter at samtalen er afholdt.

Hvis du har gået eller går på uddannelsen – enten på KP eller en anden uddannelsesinstitution, kan du søge om genoptagelse eller tidlig overflytning, hvis du ikke har bestået det 1. studieår.

I forbindelse med de ledige vinterpladser kan du søge om genoptagelse eller tidlig overflytning i perioden 19. oktober til 10. november via portalen www.nemstudie.dk.

Efter 10. november 2026 kan du ikke længere søge om genoptagelse eller tidlig overflytning ifm ledige vinterpladser.

Kontakt

Optagelsen

Københavns Professionshøjskole

+45 70 89 09 90

Telefontider

Mandag – fredag: 9.00-11.00

Du kan se, hvor der – på nationalt plan – er ledige pladser på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside.