Styrkelse af pædagogisk omsorg i dagtilbud
Hvad handler projektet om?
Omsorg i dagtilbud befinder sig i et spændingsfelt mellem at være en upåagtet selvfølge og en nødvendighed. Selvom omsorg er en kerneværdi i danske dagtilbud, er det svært at få sat på den politiske og pædagogiske dagsorden. Med dette projekt ønsker vi at styrke den pædagogiske omsorg i både pædagoguddannelsen og dagtilbuddene og at skabe større opmærksomhed på dens betydning.
Teoretisk bygger projektet på både psykodynamisk og sociokulturel udviklingspsykologi. Begrebet pædagogisk omsorg handler om at sikre trivsel for både den enkelte og gruppen – både her og nu samt i et fremadrettet perspektiv.
Projektets centrale forskningsspørgsmål er: Hvordan kan en omsorgsorienteret pædagogik i dagtilbud styrkes gennem pædagoguddannelsen for at understøtte børns trivsel og udvikling?
Projektet består af to dele
1) Identifikation og styrkelse af pædagogisk omsorg i dagtilbud
2) Styrkelse af pædagogisk omsorg i pædagoguddannelsen
Målet er at skabe en stærkere forståelse af omsorgens rolle i dagtilbud og pædagoguddannelsen – og at sikre, at den får den plads, den fortjener i både praksis og politik.
Fakta
Projektet er finansieret af Partnerskab for Børneforskning
Projektet laves i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet (projektleder, Lone Svinth) og Roskilde Universitet
Projektets ramme er 11,6 mio. kr. og løber over 3 år fra 01.08.2024 – 31.07.2027
Læs mere på projektets egen hjemmeside.