Socio-scientific issues og motivation i fysik/kemi
Få inspiration til, hvordan du bruger verdens overvældende udfordringer som motivation i fysik/kemi-undervisningen
Om kurset
Naturvidenskaberne og herunder fysik og kemi udgør en helt uundværlig baggrund for de nødvendige videnskabelige og teknologiske løsninger på verdens store problemer. Det betyder, at skolefaget fysik/kemi skal sende eleverne videre ud i verden og uddannelsessystemet med tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer til, at de kan deltage i udviklingen af løsninger.
På kurset vælger vi fem forskellige problematikker – ét til hver kursusdag – og arbejder med både det fysiske og kemiske indhold og med et udvalg af undervisningstilgange og -værktøjer, så du får et bredt repertoire med hjem til din egen undervisning.
De udvalgte problematikker kan fx være med udgangspunkt i global opvarmning, mikroplastforurening, vedvarende energikilder, energilagring, moderne atomkraft, teknologisk dannelse o.lign.
Problematikkerne introduceres og behandles med et stærkt fokus på, hvordan elevernes motivation understøttes så deres læring styrkes mest muligt.
Det får du ud af kurset
Verden er fuld af komplicerede udfordringer, og eleverne kan let blive overvældede. Kurset giver dig redskaber til at omsætte socio-scientific issues til undervisning, der kan motivere eleverne og lade dem udvikle handlekompetence og -vilje.
Hvem deltager?
Udskolingslærere i fysik/kemi.
Novo Nordisk Fondens Uddannelsespulje 2026
Søg tilskud hos Novo Nordisk Fondens Efteruddannelsespulje til at få dækket udgifterne til kurset.
Deadline for ansøgning om støtte er torsdag den 30. oktober 2025 kl. 14.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding/fravær
- Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
- Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
- Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
- Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder
Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Efterår 2026
Socio-scientific issues og motivation i fysik/kemi
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Privatpersoner betaler moms, og virksomheder betaler ikke moms.Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: