
Skal du til MUS-samtale?
Få gode råd om, hvordan du forbereder dig til samtalen med din leder, og forbedr dine chancer for at få en videreuddannelse.
Du står måske over for en kommende medarbejderudviklingssamtale, der giver dig mulighed for sammen med din leder at evaluere året, der er gået, og tale om de faglige udfordringer, som du møder i din professionelle hverdag.
Medarbejderudviklingssamtalen er et tilbageblik, hvor du har gode muligheder for at planlægge dine arbejdsopgaver og tale om faglige udviklingsmuligheder og ønsker, som du har for det kommende år. Her er det oplagt at tage snakken om kompetenceudvikling og videreuddannelse op med din leder.
Socialområdet er i konstant udvikling
Det sociale område er genstand for stor politisk og samfundsmæssig interesse og er et fagområde, som i den grad er præget af den lokale og nationale udvikling.
Reformer, flygtninge, demografiske ændringer (fx flere ældre med demens) og trivsel blandt børn og unge, som fx er i psykisk sårbare positioner er eksempler på, hvordan omverdenen ændrer kompetencebilledet på det sociale område, og nye kompetencer vinder frem, som måske tidligere ikke var lige så meget i fokus.
Derfor er der brug for, at socialrådgivere specialiserer sig, så den socialfaglige arbejdsplads har de kompetencer, der skal til for at gribe de aktuelle udfordringer og behandle dem med evidensbaseret viden, der virker.
Få gode råd om, hvordan du forbereder dig til MUS-samtalen
Er du interesseret i at få kompetenceudvikling, der giver dig en særlig viden og specialering på det socialfaglige område? Vil du gerne et nyt sted hen i dit arbejde som socialrådgiver? Så kan det være, at det er tid til, at du overvejer om en videreuddannelse er noget for dig.
Til medarbejderudviklingssamtalen har du sammen med din leder mulighed for at drøfte behovet for nye kompetencer på din arbejdsplads, og hvordan det spiller sammen med dine ønsker om faglig udvikling.
Få her gode råd om, hvordan du forbereder dig til samtalen, så du og din leder har en konstruktiv snak om, hvordan en videreuddannelse bidrager med værdi på din arbejdsplads og ift. din faglige udvikling.
Få seks gode råd:
-
Peg på konkrete gevinster for arbejdspladsen
Videreuddannelse rummer mange fordele, og det er bestemt ikke kun dig, der får glæde af den inspirerende undervisning og kendskabet til metoder, der fx fremmer rehabilitering, integration eller trivsel blandt sårbare børn og unge. Din arbejdsplads vinder mindst lige så meget ved at sende dig afsted på videreuddannelse. Til medarbejderudviklingssamtalen er det derfor vigtigt, at du argumenterer for, hvad din arbejdsplads helt konkret får ud af at opkvalificere dig. Peg fx på, at du kan dele ud af din nye viden fra uddannelsen, så dine kolleger får glæde af den i jeres professionelle hverdag. Dermed kan du være med til at hæve niveauet på arbejdspladsen ift. et særligt indsatsområde.
-
Undersøg mulighederne på din arbejdsplads
Det er en god ide at sætte dig ind i, hvordan man ser på videreuddannelse på din arbejdsplads, før du kontakter din chef. Dermed øger du dine chancer for et ’ja’. Undersøg fx om dine kollegaer har været på lignende forløb eller om din arbejdsplads har afsat et bestemt beløb til videreuddannelse pr. medarbejder.
-
Beregn omkostninger og tid
Din leder vil helt sikkert være meget interesseret i, hvad det vil koste arbejdspladsen at sende dig på en videreuddannelse, samt hvor meget tid, det vil tage. Få derfor et overblik over udgifter for, at dit forslag virker mere gennemtænkt. Vær desuden opmærksom på, at gevinsterne ved at opkvalificere dig helst skal opveje de økonomiske og tidsmæssige omkostninger.
Der er forskellige fonde, som du kan søge for at få støtte til din videreuddannelse.
Få her overblikket over de fonde, som vi kender til. Læs mere under ‘Kompetencefonde’ og ‘Søg økonomisk støtte’:
https://www.kp.dk/videreuddannelser/praktiske-oplysninger/#oekonomi
-
Overvej med dig selv om du har tiden
Når du tager en videreuddannelse, skal du investere din tid i projektet ift. forberedelse, undervisning, opgaveskrivning, gruppemøder osv. Disse studieaktiviteter skal gå op med et fuldtidsjob og dit privatliv, og giver du udtryk for, at det er en stor mundfuld, mindsker du chancerne for, at du får dit ’ja’. Overvej derfor med dig selv om tiden til en videreuddannelse er nu, og sørg desuden for, at du har opbakning fra dit bagland.
-
Prøv igen
Hvis du får afslag fra din leder, så mist ikke modet. Dine muligheder for at tage en videreuddannelse skal gå op med din arbejdsplads’ øvrige aktiviteter, og måske er ressourcerne til at opkvalificere dig der bare ikke lige nu. I stedet for at give op, kan du undersøge, om der er løsninger, der passer bedre med arbejdspladsens økonomiske og tidsmæssige ressourcer – og prøv så igen.
-
Følg op på samtalen
Efter samtalen kan det være en god idé løbende at følge op på det, som du og din leder aftalte. Vær konkret i dine henvendelser, og send links, der refererer til konkrete videreuddannelser, som passer med det behov og den udviklingsmulighed, som I har talt om til medarbejderudviklingssamtalen. Det kan også være, at nye opgaver, der kommer, skal fordeles anderledes, så du kan skabe tid til videreuddannelse.
Mulighed for økonomisk støtte
Der er mange forskellige fonde, du kan søge for at få støtte til din videreuddannelse.
Få her overblikket over de fonde, som vi kender til. Læs mere under ‘Kompetencefonde’ og ‘Søg økonomisk støtte’:
https://www.kp.dk/videreuddannelser/praktiske-oplysninger/#oekonomi
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide, hvilke videreuddannelser vi tilbyder inden for socialområdet?
Læs her om: