
Når data udvikler den borgernære praksis
Overvejer I at anvende data i udvikling af den borgernære praksis? Få her tre specifikke opmærksomhedspunkter til den faglige samtale på din arbejdsplads.
Af Niels Borch Rasmussen, lektor på Københavns Professionshøjskole, Forskning og Udvikling.
I de seneste år er der føjet en ny vinkel til, hvordan vi skal arbejde med data i den offentlige sektor. Fokus er skiftet fra at bruge data som ledelsesinformation til, at data nu skal understøtte det velfærdsprofessionelle arbejde.
Data skal give mening for de professionelle i deres arbejde
Ambitionen er at bruge data til at understøtte og udvikle professionelles praksis. Data skal give mening for de professionelle i deres arbejde og indgå som vidensgrundlag for opgaveløsningen på lige fod med andre former for professionel viden og metoder.
Kigger man på den gennemsnitlige kommunale forvaltning, er der imidlertid ikke meget, der har ændret sig siden sagsbehandlingen blev digitaliseret for efterhånden to årtier siden.
IT-baserede systemer bliver måske nok anvendt som sagshåndtering og kommunikationsplatforme, men man skal lede længe efter eksempler på, at data bliver anvendt til at understøtte eller nytænkte kerneopgaven.
Der findes ingen snuptagsløsninger
Det er formentlig på skoleområdet, at de mest ihærdige forsøg er gjort med at integrere data i læreres arbejde. Her er erfaringerne med bl.a. nationale test noget blandede, og det er i dag ikke tydeligt, hvad det er for særlige indsigter, lærerne får fra arbejdet med data.
Erfaringer fra bl.a. skoleområdet viser, at der er ingen snuptagsløsninger i arbejdet med at understøtte det professionelle arbejde med data. Det lange, seje træk består i at opbygge professionelles kompetencer i forhold til at bruge data, hvor mange i dag oplever, at den faglige viden ligger langt fra målindikatorer og effektanalyser.
Generelt gælder det, at data skal tænkes som en integreret del af det professionelle arbejde og må ikke være endnu et målesystem, der er afkoblet fra kerneopgaven.
Dette bør du overveje i anvendelsen af data
Derudover er her tre specifikke opmærksomhedspunkter, som kommuner bør overveje i anvendelsen af data på det borgernære driftsniveau:
-
Forestillingen om det gemte guld
Gå væk fra forestillingen om, at der i de enorme mængder af data i kommunens fagsystemer allerede gemmer sig viden, der er relevant for det professionelle arbejde. Erfaringerne viser for det første, at det er enormt ressourcekrævende at ordne og systematisere ustruktureret data, og for det andet, at det er tvivlsomt, om denne type data kan understøtte professionelles opgaveløsning.
-
Mennesker tolker data
Tænk i stedet på data som noget, vi skaber bevidst og med et specifikt formål. Data siger nemlig ikke noget i sig selv, men det er mennesker, der tolker mening ud af det, vi måler på. For at data skal give mening, skal vi være bevidste om, hvordan vi indsamler, bearbejder og præsenterer data. Data skal derfor tænkes ind i den måde, som opgaveløsningen tilrettelægges på, og der ligger et stort arbejde i at beslutte, hvad der skal måles på, og hvordan indsamling af data skal lægges ind i de daglige rutiner.
-
Samarbejdet mellem medarbejdere og dataanalytikere
Samme data giver nødvendigvis ikke mening for både ledere og medarbejdere. Hvis data skal understøtte det professionelle velfærdsarbejde, skal medarbejderne selv kunne se, hvordan data understøtter opgaveløsningen. Derfor skal medarbejderne indgå i et tæt samarbejde med dataanalytikere, som typisk sidder i forvaltningen. Et sådant samarbejde er vigtigt, eftersom analytikere har indsigt i, hvordan data indsamles og bearbejdes, mens medarbejderne har indsigt i målgruppen og den velfærdsprofessionelle opgaveløsning. I arbejdet med data kan den ene faggruppe derfor ikke lykkes uden den anden.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at læse mere om, hvordan du kan få ny viden om og specialiserede færdigheder til at anvende data i udvikling af kerneopgaven og den borgernære praksis?
Så læs videre her: