Fagligt løft målrettet Ungdomsskolen
At undervise unge er forskelligt fra at undervise børn eller voksne.
Om kurset
Bliv klogere på, hvordan du som underviser kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på unge.
Fagligt udbytte
Der er forskel på de didaktiske og pædagogiske overvejelser, man gør sig, når man underviser forskellige aldersgrupper. På dette kursus får du mulighed for at fordybe dig i ungedidaktik og dét at undervise unge.
Unge har vidt forskellige forudsætninger for at indgå i ungdomsskolens tilbud. Det er forskelligt, hvad der motiverer dem, hvordan de lærer, og hvilke erfaringer de har med undervisning, skoletilbud og fritidsaktiviteter. Derfor er det væsentligt, at vi tilrettelægger undervisningen, så vi møder de unge på en måde, der skaber værdifulde læringssituationer og deltagelsesmuligheder for dem.
Indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, kommer du blandt andet til at arbejde med at:
- Udvikle og designe undervisningsforløb målrettet unge med udgangspunkt i dit eget fag.
- Redesigne eksisterende undervisningsforløb ud fra egne erfaringer og ny teori.
- Rammesætte og tilrettelægge undervisning med blik for de unges forskellige deltagerforudsætninger, så de oplever undervisningen som meningsfuld og relevant – og får mulighed for deltagelse.
- Relatere praksis til alment didaktiske overvejelser med fokus på inddragelse og variation af undervisning.
- Videndele erfaringer med undervisning af unge.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der underviser unge.
Undervisningen
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, holddiskussioner, refleksion og gruppearbejde. Undervejs skal du reflektere over din egen undervisningspraksis med de andre kursusdeltagere.
Du bedes medbringe en bærbar computer samt et kamera eller en mobil til optagelse af video og billede.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Efterår 2026
Fagligt løft målrettet ungdomsskolen
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Forår 2027
Fagligt løft målrettet ungdomsskolen
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: