Gå til indhold

Fagligt løft i matematik indskoling og mellemtrin

Hvordan gør vi matematik til et fag, der vækker begejstring og nysgerrighed?

Om kurset

På dette kursus styrker du dine fagdidaktiske kompetencer og får konkrete idéer til at skabe en varieret og undersøgende matematikundervisning, der inspirerer og motiverer eleverne til at udvikle deres matematiske kompetencer.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Matematik bliver ofte omtalt som et af skolens sværeste fag, men sådan behøver det ikke at være! Matematik kan være kreativt, undersøgende og eksperimenterende, når vi tør udfordre de traditionelle metoder.

På kurset arbejder vi med:

  • Udvikling af den gode matematikundervisning: Vi undersøger, hvordan du skaber et inspirerende læringsmiljø, der motiverer eleverne og understøtter deres udvikling.
  • Små tiltag med stor effekt: Med enkle og effektive didaktiske greb gør vi undervisningen mere tilgængelig og relevant for eleverne.
  • Ny viden og forskning: Vi dykker ned i den nyeste forskning om matematiklæring og -undervisning og omsætter den til konkrete værktøjer, du kan bruge i praksis.

Du får redskaber og inspiration til at skabe en undervisning, hvor eleverne opdager glæden ved matematik, tør eksperimentere og udvikler både deres nysgerrighed og matematiske færdigheder.

Fagligt indhold

På kurset arbejder vi med kreative metoder og enkle justeringer, der gør det nemt at variere din undervisning og styrke elevernes matematiske forståelse. Vi har fokus på problembaseret læring og giver dig konkrete idéer til, hvordan du hjælper eleverne med at løse autentiske, udfordrende problemstillinger ved at anvende deres matematiske viden og færdigheder.

Du bliver inspireret til at arbejde med:

  • Praktiske idéer og materialer, der kan bruges direkte i din undervisning.
  • Matematiske kerneområder som geometri, måling, tal og algebra samt statistik og sandsynlighed.
  • Didaktiske strategier og metoder med fokus på at styrke elevernes grundlæggende matematiske færdigheder.
  • Aktuel forskning inden for matematikdidaktik og dens anvendelse i praksis.

Målgruppe

Kurset er for dig, der underviser i matematik i indskoling og mellemtrin og ønsker at udvikle dine fagdidaktiske værktøjer.

Undervisningen

Undervisningen er praksisnær og tæt knyttet til din hverdag som lærer. Mellem undervisningsgangene udforsker du din egen praksis og afprøver nye metoder. Vi veksler mellem oplæg, dialog og øvelser, så du får en varieret og aktiv læringsoplevelse.

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Efterår 2026

Fagligt løft i matematik - indskoling og mellemtrin

Start- og slutdato

03.09.26 - 11.11.26

Tilmeldingsfrist

01.06.26

Nummer

1192387

Ledighed

Ledige pladser

Pris

11.250 kr.

Den samlede pris er 12.195 kr. u/moms (12.431 kr. inkl. moms) Pga. momsregler opkræves: Deltagerpris: 11.250 kr. (u/moms) og Forplejningspris: 945 kr. + moms 236 kr. = 1.181 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

Kursusdage kl. 9-15

03.09.26, 04.09.26, 5.10.26, 06.10.26, 11.11.26

Forår 2027

Fagligt løft i dansk - indskoling og mellemtrin

Start- og slutdato

01.02.27 - 05.04.27

Tilmeldingsfrist

15.11.26

Nummer

1193422

Ledighed

Ledige pladser

Pris

11.250 kr.

Den samlede pris er 12.214 kr. u/moms (12.455 kr. inkl. moms) Pga. momsregler opkræves: Deltagerpris: 11.250 kr. (u/moms) og Forplejningspris: 964 kr. + moms 241 kr. = 1.205 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

5 kursusdage: kl. 09.00-15.00, d. 01.02.27, 02.02.27, 08.03.27, 09.03.27 & 05.04.27

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.