Gå til indhold

Fagligt løft i madkundskab

Vil du inspirere dine elever til at blive nysgerrige, kreative og bevidste om mad, sundhed og bæredygtighed?

Om kurset

Og søger du nye idéer og redskaber til at gøre din undervisning mere eksperimenterende og inkluderende? Så er dette kursus skabt til dig. Her får du både ny viden og masser af inspiration til at styrke din undervisning og dine elevers glæde ved madkundskab.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Som madkundskabslærer er du med til at forme elevernes forståelse for madkultur, ernæring og bæredygtighed – samtidig med, at du styrker fællesskabet i klassen. Med dette kursus får du det nødvendige fundament til at planlægge, gennemføre og udvikle praksisfaglig og inkluderende undervisning, der engagerer eleverne, og gør faget relevant for deres hverdag.

På kurset lærer du at:

  • Skabe praksisfaglig undervisning, hvor teori og praktisk arbejde smelter sammen.
  • Tilrettelægge undervisning, der understøtter trivsel og inkluderer alle elever uanset deres forudsætninger.
  • Arbejde eksperimenterende og undersøgende, så eleverne lærer med hænderne, hovedet og kroppen.
  • Inspirere til madkundskab med fokus på bæredygtighed og FN’s verdensmål.
  • Bruge kreative arbejdsformer, der gør madkundskab spændende og meningsfuldt for eleverne.

Indhold

På kurset dykker vi ned i centrale temaer i madkundskab og sætter fokus på:

  • Praksisfaglighed: Hvordan kan vi koble teori og praksis i madkundskab?
  • Faglige emner: Fødevarebevidsthed, madkultur, bæredygtighed og FN’s verdensmål – gennem en praksisfaglig tilgang.
  • Inklusion: Sådan skaber du deltagelsesmuligheder for alle elever i undervisningen.
  • Eksperimenterende arbejdsformer: Læring gennem kreative og kropslige aktiviteter i både en naturfaglig og en kreativ kontekst.

Målgruppe

Kurset er for dig, der underviser i madkundskab i grundskolen – både på obligatorisk niveau og valghold.

Undervisningen

Kurset veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske opgaver og kobles løbende til din egen praksis, så du får konkrete idéer og redskaber, du kan bruge direkte i din egen undervisning.

Tilmelding

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

  • Afmeldingsfristen ligger 14 dage efter tilmeldingsfristen, så afmelding skal ske senest 14 dage efter tilmeldingsfristen.
  • Hvis du framelder dig inden afmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter afmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter afmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Forår 2026

Fagligt løft i madkundskab

Start- og slutdato

23.02.26 - 27.04.26

Tilmeldingsfrist

15.11.25

Nummer

1095920

Ledighed

Ledige pladser

Pris

10.900 kr.

Prisen på kurset er 12.046 kr. inkl moms. Pga. momsregler opkræves dette beløb som deltagerbetaling: 10.900 kr. (u/moms) og forplejning: 1.146 (inkl. moms)

Hvor

Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V

Hvornår

Se alle datoer

5 kursusdage: kl. 9.00-15.00, d. 23.02.26, 24.02.26, 23.03.26, 24.03.26 og 27.04.26

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.