Fagligt løft i fysik/kemi
Vil du styrke din undervisning i fysik/kemi og give dine elever modet til at udfordre teknologiens rolle i fremtiden?
Om kurset
Mangler du både viden og ny inspiration til teknologiundervisningen? Så deltag i vores kursus, der giver dig konkrete redskaber og idéer til at skabe engagerende undervisning,som sætter teknologi i perspektiv.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt udbytte
I fysik/kemi handler teknologiundervisningen om langt mere end digitale teknologier. Mange af de store udfordringer, vi står overfor – klimaændringer, ressourcespild, biodiversitetskrisen og sundhed – skyldes brugen af teknologier, der er knyttet til f.eks. energi, transport, byggeri, landbrug og produktion.
Teknologierne indgår i komplekse systemer og kræver en dybere forståelse, hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.
På kurset får du konkrete metoder til at planlægge og udføre undervisning, der ikke bare danner eleverne teknologisk, men også gør dem til aktive problemløsere. Samtidig lærer du, hvordan problembaseret undervisning og teknologianalyse kan vække elevernes nysgerrighed og engagement.
Indhold
Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker ned i temaer som:
- Teknologiens væsen og kernebegreber – hvad skal dine elever vide for at forstå teknologiske systemer.
- Teknologianalyse og vurdering – gør komplekse emner som engineering og simulering tilgængelige for dine elever.
- Systemtænkning – hjælp eleverne med at se det store billede.
- Udvalgte teknologier som energisystemer, fødevareproduktion og kunstig intelligens – lær, hvordan du kan gøre disse områder spændende og relevante i undervisningen.
Målgruppe
Kurset er til dig, der underviser eller skal til at undervise i fysik/kemi i grundskolen.
Undervisningen
Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg med praktiske øvelser og refleksion. Vi sikrer, at du går hjem med nye idéer, som du kan implementere i din undervisning med det samme.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding/fravær
- Afmeldingsfristen ligger 14 dage efter tilmeldingsfristen, så afmelding skal ske senest 14 dage efter tilmeldingsfristen.
- Hvis du framelder dig inden afmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
- Hvis du framelder dig efter afmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
- Hvis du tilmelder dig efter afmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
- Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder
Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Forår 2026
Fagligt løft i fysik/kemi
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: