Fagligt løft i dansk som andetsprog
Har du ansvaret for flersprogede elevers læring?
Om kurset
Savner du viden om og ideer til, hvordan du tilrettelægger en undervisning, som giver de flersprogede elever de bedste deltagelsesmuligheder? Så kom med på dette kursus!
Fagligt udbytte
Som deltager på dette kursus får du viden om og redskaber til at tilrettelægge en undervisning, der stilladserer de flersprogede elevers læring og tilegnelse af både fagets indhold og det dertilhørende faglige sprog.
Du får ideer til, hvordan du kan planlægge og afvikle en undervisning bygget op om sproglige aktiviteter, der giver eleverne rige muligheder for at træne det nye sprog – med afsæt i de sproglige kompetencer, eleven allerede har.
Indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, får du viden om og redskaber til at tilrettelægge og gennemføre en sprogbaseret undervisning, hvor:
- Elevernes kommunikative kompetencer er i fokus.
- Faglige mål suppleres af sproglige mål.
- Eleverne producerer sprog og får træningstid.
- Forforståelse, introduktion af nye fagbegreber, systematisering af nyt fagsprog og præsentation udgør den røde tråd i undervisningsforløbene.
- Elevernes flere sprog bliver en naturlig del af læringsrummet.
På kurset får du viden og faglige oplæg, du præsenteres for aktiviteter, du kan afprøve i egen praksis, og du får mulighed for at drøfte din undervisning og den nye inspiration med kolleger fra andre skoler.
Målgruppe
Kurset henvender sig til faglærere i alle fag og på alle klassetrin, DSA-vejledere samt læsevejledere.
Undervisningen
På kurset vil undervisningsformen være en blanding af viden-input, opgaver, drøftelser, refleksioner og afprøvninger på kurset såvel som i egen praksis.
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding
Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:
- Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
- Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
- at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
- at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
- Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.
Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.
Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?
Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:
- Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk - Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.
Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Efterår 2026
Dansk som andetsprog - basis
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Forår 2027
Fagligt løft i dansk som andetsprog
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: