Fagligt løft i biologi
Ønsker du at blive fagligt inspireret gennem arbejde med nogle af tidens store udfordringer som f.eks. sundhed, bioteknologi, fødevareproduktion og biodiversitet?
Om kurset
Hvis ja, så er dette kursus i biologi for dig. Du får masser af viden og inspiration, som du kan bruge direkte i din undervisning.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt udbytte
Når du underviser i biologi, kan du tilbyde eleverne det bedste fra to verdener – den autentiske undervisning i de naturlige miljøer og den mere strukturerede undervisning i faglokaler. På den måde giver du eleverne en bred vifte af oplevelser med læring i et fag, der er i konstant udvikling og bevægelse, og hvor nye opdagelser og forskning afløser hinanden og påvirker vores forståelse af liv og natur.
Læring i biologi er forbundet med deltagelse og undersøgelse på flere forskellige niveauer, og du får på dette kursus viden om og praktisk erfaring med undervisning, som kan styrke dine elevers undersøgelseskompetencer inden for aktuelle biologifaglige områder. Fokus på varierede arbejdsformer, elevdeltagelse og motivation vil være et gennemgående element.
Du vil i det hele taget styrke dine faglige og fagdidaktiske kompetencer i biologifaget og få praktisk erfaring. Du vil også blive klædt på til at kunne tilrette din biologiundervisning i en mere undersøgelsesbaseret retning.
Indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, får du blandt andet viden om:
- Problem- og undersøgelsesbaseret biologiundervisning i praksis
- Virkelighedsnær biologiundervisning med udgangspunkt i autentiske situationer og naturfaglige undersøgelser – både i laboratoriet og i naturen
- Biologifaglige emner som er relevante for skolepraksis
- Motivation og elevinddragelse i biologiundervisning gennem forskellige aktiviteter.
Hvem deltager?
Kurset henvender sig til dig, som underviser – eller skal til at undervise – i biologi i grundskolen og gerne vil have ny viden og inspiration til en undervisning, der samler og motiverer eleverne.
Om undervisningen
Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg og konkrete undervisningsaktiviteter i teorilokalet, laboratoriet og i naturen
Tilmelding
Optagelse
Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.
Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.
Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.
Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.
Afmelding/fravær
- Afmeldingsfristen ligger 14 dage efter tilmeldingsfristen, så afmelding skal ske senest 14 dage efter tilmeldingsfristen.
- Hvis du framelder dig inden afmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
- Hvis du framelder dig efter afmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
- Hvis du tilmelder dig efter afmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
- Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder
Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:
Pris og betaling
Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.
Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.
Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.
Kursusbevis
Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.
Der udstedes ikke bevis for en temadag.
Forår 2026
Fagligt løft i biologi
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Efterår 2026
Fagligt løft i biologi
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Forår 2027
Fagligt løft i biologi
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: