At få unge med psykosociale vanskeligheder i job kræver mere end politiske beslutninger og penge

Da regeringen sidste år afsatte 1,3 mia. kroner til et ungeløft, vakte det stor begejstring. Midlerne skal hjælpe landets 43.000 unge, som hverken er i arbejde eller under uddannelse, ind på arbejdsmarkedet – og ind i fællesskaber, som de fleste andre er en naturlig del af. Der er brug for en samlet og seriøs strategi på dette område. Men pengene og politik gør det ikke alene. Hvis ikke fagpersonerne, der skal hjælpe de unge, har de rette kompetencer og tilgange til arbejdet, kommer vi ikke særlig langt med indsatsen.

Beskæftigelsen i Danmark har aldrig været højere, og alligevel er det ikke lykkes at få flere af de unge med psykosociale vanskeligheder med på vognen. Det siger noget om, hvor kompleks opgaven er. En stor del af de 43.000 unge, som står uden for uddannelse og arbejde har psykiske problemer eller forskellige former for funktionsvariation – i nogle tilfælde også et rusmiddelbrug.

At få unge med psykosociale vanskeligheder ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem i beskæftigelse kræver viden om meget andet end beskæftigelse. Nye tilgange og nye former for samarbejde med andre aktører rundt om den unge er afgørende for, at jobcentrene lykkes med opgaven.

Forskning peger på effektiv metode

I forskningsprojektet Reconnect har man konkluderet, at tilgangen IPS – Individuel Planlagt job med Støtte – virker rigtig godt på målgruppen af unge med psykosociale vanskeligheder, der har brug for hjælp til at finde et job, starte en uddannelse og få bedre mental trivsel. IPS er oprindeligt målrettet voksne med svære psykiske lidelser og er i Reconnect anvendt i en tilpasset version.

I projektet har forskerne afprøvet og evalueret en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats, der er målrettet unge med tegn på angst eller depression. Tilgangen har vist sig mere effektiv og billigere end de tilbud, en sammenlignelig gruppe af unge er blevet tilbudt. Derfor har Københavns Kommune – som deltog i Reconnect – besluttet at skalere op efter projektets afslutning, så langt flere unge hjælpes i job, uddannelse og bedre mental trivsel via Reconnect-tilgangen.

Forskningsresultaterne offentliggøres efter fagfællesbedømmelse, forventet ved udgangen af 2025.

De rette kompetencer er afgørende

Det er vigtigt, at de unge bliver mødt at medarbejdere, der har en forståelse af psykiatriske diagnoser som depression, angst, ADHD, autisme og skizofreni – og disse diagnosers betydning for den unges funktionsniveau og arbejdsevne.

De kommunale jobkonsulenter har brug for at blive bredt klædt på til opgaven. De skal have indsigt i at arbejde ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på den unges styrker, ressourcer og drømme – frem for begrænsninger. Også viden om og respekt for varierende værdier og normer er centralt, når indsatsen tilpasses den enkelte unges ønsker og præferencer.

For at opnå et godt samarbejde, der får den unge til at føle sig set, hørt og respekteret, er det afgørende, at der etableres en tillidsfuld relation mellem den unge og jobkonsulenten. Empati, evnen til at lytte aktivt og at få den unges egen motivation frem i lyset, stiller fx krav til jobkonsulentens kommunikative kompetencer.

Indsatsen handler også om et godt samarbejde på tværs af sektorer og tæt koordinering mellem fx psykologer, psykiatere, socialrådgivere og uddannelsesinstitutioner – noget, en jobkonsulent skal kunne mestre. Derudover handler det om, at jobkonsulenten har en udadgående og opsøgende funktion i samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at finde frem til det arbejde eller den uddannelse, som passer til den enkelte unge.

Pas på medarbejderne

Jobkonsulenterne arbejder under høj politisk bevågenhed og med store forventninger til at lykkes med at få de unge i job, uddannelse og ind i andre former for fællesskaber.

Udover nye kompetencer inden for det psykiatriske, sociale og kommunikative område kan jobkonsulenterne også have brug for løbende supervision, sparring og redskaber, som gør, at de bedre kan lykkes med opgaven.

Det handler også om, at vi skal passe godt på dem – vores medarbejdere.

Vil du vide mere?

Det kan være udbytterigt for en hel kommune at få et samlet skræddersyet kompetenceløft. Men det kan også være nyttigt for de enkelte medarbejdere, der arbejder med ungeløft i en kommune, at mødes med kolleger fra andre kommuner på blandede kompetenceudviklingshold.

Læs om, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af kompetenceudvikling på området:

• Lær om metoderne IPS og Supported Employment
• Uddannelsesretning: Unge i sårbare positioner

Læs andre artikler om emnet:

• Ny forskning: Flere unge i psykisk mistrivsel kommer i job og uddannelse for færre penge.