Undervisere: Klimaforandringer er også en sundhedskrise – og sygeplejersker er en del af løsningen

Hvad har sygeplejersker med klima at gøre? En hel del faktisk. Når nye sygdomme står for døren og organisering af lokalmiljøet er nødvendig, er sygeplejerskerne ofte i i første række. For nylig var der Klimafolkemøde, hvor uddannelsernes rolle i den grønne omstilling også blev diskuteret.

Klimaforandringer er nemlig ikke kun en miljømæssig udfordring – de er en voksende sundhedskrise. WHO har netop nedsat en global kommission, der skal adressere de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne. Flere og voldsommere hedebølger, naturbrande og skybrud ændrer vores levevilkår og påvirker helbredet. Luftforureningen stiger, og nye sygdomsmønstre presser sundhedsvæsenet. Vi ser for eksempel en stigning i infektionssygdomme, der spredes via myg, flåter og andre vektorer. Kendte tropesygdomme bevæger sig nordpå – ofte via danskernes foretrukne feriemål.

Samtidig viser forskning, at luftforurening fra fossile brændstoffer kan øge risikoen for alvorlige sygdomme som demens og Alzheimers. Flere udvikler allergier på grund af ændrede pollenmønstre, og både luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme bliver mere udbredte. Også den mentale sundhed er under pres.

En anden og samtidig trussel er antibiotikaresistens. WHO advarer om, at antimikrobiel resistens (AMR) kan koste flere liv end kræft i 2050. Sundhedsstyrelsen har i foråret udarbejdet en national handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker, hvor også uddannelse som indsats fremhæves.

Så et scenarie kan være at din bedstemor får lungebetændelse under en hedebølge, men hospitalet er overfyldt af indlagte mennesker der også er blevet syge på grund af de af de flere klimarelaterede helbredstrusler. Eller at dit barn bliver syg af en infektion, som ikke længere kan behandles med antibiotika. Det lyder som dystopisk fiktion, hvor to kriser forstærker hinanden, men er en realistisk fremtid, hvis vi ikke handler.

Sundhedsvæsenet: både offer og medansvarlig

Der skal handles på mange fronter, men en afgørende indsats er at ændre vores tilgang i sundhedsvæsenet– fra rutinetænkning til risikotænkning. Forebyggelse og sundhedsfremme er vigtigere end nogensinde, så nye sygdomme og påvirkninger fra klimaet kan forebygges, og for eksempel dødsfald ved hedebølger og indlæggelser ikke bliver nødvendige, samt nye pres på sundhedsvæsenet kan undgås.

Men sundhedsvæsenet er ikke kun under pres – det bidrager også selv til problemet. Omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledning stammer fra sundhedssektoren, især fra brugen af engangsudstyr og medicin. Det er et paradoks: Et system, der skal beskytte vores helbred, er samtidig med til at true det.

Sygeplejersker i frontlinjen

Hvis vi skal vende udviklingen, må vi starte med dem, der står tættest på patienterne og borgerne: de sundhedsprofessionelle. Det begynder med uddannelse. Vi skal satse på grøn og bæredygtig dannelse, der myndiggør sygeplejerskerne til at omsætte viden til færdigheder og handlekraft.

Med 75.000 sygeplejersker i Danmark, der dagligt leder og koordinerer patientforløb, kan professionen spille en nøglerolle i at drive forandring. Men det kræver, at sygeplejerskeuddannelsen ruster de studerende til fremtiden:

• Vi skal kunne forstå og omsætte viden om klima, sundhed og sygdom til praksis.
• Vi skal kunne vejlede, forebygge, handle bæredygtigt på tværs af sektorer.
• Vi skal kunne balancere grøn omstilling med hensynet til patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

Mange professionshøjskoler arbejder målrettet med bæredygtige strategier. På sygeplejerskeuddannelserne har vi netop opbygget et Nationalt netværk for Bæredygtig Sygeplejerskeuddannelse (NABU), hvor vi udvikler og deler viden om grøn og bæredygtig sygepleje. Med en stærk kobling mellem teori og praksis er sygeplejerskeuddannelsen en ideel platform for at udvikle og afprøve bæredygtige løsninger i samarbejde med arbejdspladser, civilsamfund og brugere. Vi mangler dog stadig viden og forskning herom i en dansk kontekst. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i sundhedsvæsenet, kræver det investeringer i uddannelse, forskning og innovation.

At satse på sygeplejerskeuddannelsen er derfor ikke kun en del af løsningen – det kan være en forudsætning for at mobilisere de mange unge, der ønsker at gøre en forskel og være en del af noget større. For det handler ikke kun om klima – det handler om vores fælles sundhed. Det angår os alle.