Tænk vores dimittender ind i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Debatindlæg i Kommunal Sundhed - Dagens Medicin den 6. december 2022 af Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
6. december 2022
Vi er trådt ind i december, og det kan mærkes her på sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Ikke kun ved julepynten på gangene, som selvfølgelig også er hyggeligt – men ved at hundredvis af sygeplejerskestuderende har travlt med at gøre deres bachelorprojekt færdigt. Det er årgangen fra sommeren 2019, der er godt på vej til at dimittere – og de fleste har for længst fået en ansættelseskontrakt stukket i hånden fra et hospital i hovedstadsområdet.
Der er nemlig i den grad rift om vores nyuddannede sygeplejersker. Og det er med vilje, at jeg skriver ’hospital’, for det er nemlig sådan, at hele 85 procent af vores dimittender får deres første job på et hospital.
Det kan godt undre mig lidt. Især når man tager i betragtning, hvor spændende en udvikling det nære sundhedsvæsen gennemgår i de kommende år. Ikke mindst med den opgavebevægelse, der sker fra det højtspecialiserede sygehusvæsen til det nære sundhedsvæsen i kommunerne.
Borgerne er, og vil i fremtiden blive, indlagt på sygehusene i kortere og kortere tid og behandles i højere og højere grad i – eller nær – eget hjem. Det gælder f.eks. den ældre borger, som efter en hospitalsindlæggelse får hjælp til sårpleje af den kommunale sygeplejerske. Og borgeren med KOL, der via ‘telemedicin’ – dvs. behandling på distancen – løbende får sygeplejefaglig hjælp til at måle sin lungefunktion, så genindlæggelse så vidt muligt undgås.
Det er på mange måder en positiv udvikling, at den sundhedsfaglige behandling og pleje i højere grad rykker tættere på borgerens hjem og hverdagsliv. Og det er også ambitionen at styrke det nære sundhedsvæsen i den nyligt indgåede sundhedsreform ’Gør Danmark Sundere’ fra marts 2022. Denne udvikling og udbygning af det nære sundhedsvæsen stiller nye, store krav til de sundhedsprofessionelle i kommunerne. Ikke mindst fordi der bliver flere behandlingskrævende borgere, herunder flere ældre borgere og kronikere, og fordi sundhedsopgaverne i kommunerne bliver mere komplekse.
Opfinde et nyt sundhedsvæsen
Men måske har de unge nyuddannede sygeplejersker ikke helt set, hvilket potentiale der er i et job i det nære sundhedsvæsen. Måske har kommunerne ikke helt fået gjort opmærksom på, hvilke muligheder denne forandring rummer for de sundhedsprofessionelle. Det er jo faktisk sygeplejerskerne, der sammen med terapeuterne, social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne, skal være med til at ”opfinde” et helt nyt sundvæsen.
I forhold til at få de nyuddannede sygeplejersker til at se potentialet, har vi på Københavns Professionshøjskole en opgave. Og den tager vi på os. Vi har fået finansiering fra Novo Nordisk Fonden til sammen med Frederiksberg og Københavns Kommune, Amager Hvidovre Hospital og Frederiksberg Bispebjerg Hospital at søsatte projektet Copenhagen Honors College Sygepleje, der skal styrken sygeplejen hos ældre medicinske patienter. Det er en tillægsuddannelse på 30 ECTS-point, som vores sygeplejerskestuderende kan følge over en 2-årig periode i den sidste halvdel af deres grunduddannelse.
Forløbet skal give de sygeplejestuderende særlige kompetencer til at arbejde med de ældre medicinske patienter/borgere, men også give dem blik for, hvordan der kan arbejdes med at udvikle plejen- og behandlingen til denne målgruppe. Håbet er, at de efterfølgende søger job netop inden for denne del af sundhedsvæsenet, fordi de kan se, at der er udviklingsmuligheder.
Vi er ikke så langt med implementeringen endnu, men der er håb forude, hvilket bedst kan beskrives med et citat fra en studerende på forløbet:
”Det var i arbejdet med kommunens borgere og den glæde det gav både dem og mig selv samt samarbejdet med hjemmeplejens sygeplejersker, at der opbyggede sig en interesse for sygeplejefaget. Det var en fantastisk erfaring at opleve, hvor stor en forskel jeg kunne gøre for andre mennesker, der behøver den hjælp og pleje som jeg kunne dem give i dagligdagen. Den oplevelse er blevet bekræftet i mine to klinikforløb på henholdsvis plejecenter og på lukket psykiatrisk akutmodtagelse”.
Synliggør udviklingsmuligheder
I forhold til at gøre opmærksom på hvilke faglige muligheder forandringen af det nære sundhedsvæsen rummer, kan kommunerne måske satse lidt mere forskning- og udviklingsdimensionen. Netop for at tydeliggøre at man også i kommunerne har blik for, at det i fremtiden er vigtigt, at borgerne får en pleje- og behandling, der er baseret på solid viden om, hvad der virker.
I dag er der en skævhed i sundhedsvæsnet, hvor landets hospitaler modtager over 3 mia. kr. årligt i forskningsmidler fra det offentlige forskningsbudget, mens kommunerne modtager mindre end 200 mio. kr. årligt. Til trods for at godt 60 pct. af de offentligt fuldtidsbeskæftigede inden for sundhedsvæsnet er ansat i det specialiserede sundhedsvæsen i regionerne, mens knap 40 pct. er ansat i det nære sundhedsvæsen i kommunerne.
Det er jo ikke det, vi ønsker for fremtidens borgere. Især ikke når en større og større del af opgaven skal løses i det nære sundhedsvæsen. Så lad os hjælpes ad. Lad os gøre det nære sundhedsvæsen endnu mere attraktivt for vores dimittender, gennem synliggørelse af både de nuværende og de kommende faglige udviklingsmuligheder. Så vi får et sammenhængende sundhedsvæsen, baseret på en solid faglighed.