Sygeplejerskeuddannelsen burde være fyldt til sidste plads
Debatindlæg i Politiken den 8. august 2023 af Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
9. august 2023
Optaget på sygeplejerskeuddannelsen var igen i år trist læsning. Ikke fordi vi her på Københavns Professionshøjskole gik voldsomt meget tilbage i forhold til sidste år – men fordi at optaget tilsyneladende er ved at stabilisere sig på et lavt niveau. Vi har tilbudt 936 ansøgere en studieplads på sygeplejerskeuddannelsen, men står stadig med 319 ledige studiepladser, som vi i de kommende måneder skal forsøge at fylde op via efteroptaget.
Da vi holdt Åbent Hus og informationsmøder på sygeplejerskeuddannelsen i løbet af foråret, var der et stærkt fremmøde med nysgerrige uddannelsessøgende unge, der spurgte ind til f.eks. uddannelsens opbygning, studiemiljø og den kliniske praktik. Og vi kunne stolte fortælle, at sygeplejerskeuddannelsen på alle parametre er en af de uddannelser på KP, som vores studerende giver den bedste evaluering.
I den seneste studielivsundersøgelse fremhæver vores sygeplejerskestuderende især det faglige miljø og undervisernes engagement. Og at de rent faktisk kommer til at bruge det, som de lærer på sygeplejerskeuddannelsen, når de dimitterer. Meget få føler sig ensomme på studiet, og trivslen er høj.
Bekymret på forhånd
Til gengæld blev vi til Åbent Hus som noget nyt også mødt af en del spørgsmål fra potentielle ansøgere om sygeplejerskernes arbejdsliv. Om det ikke var hårdt og et kæmpe ansvar at være sygeplejerske – og hvad med de skiftende arbejdstider? De er ganske enkelt bekymrede på forhånd. Det er nyt. Vi plejer at møde usikkerheden blandt vores sygeplejerskestuderende, når de nærmer sig afslutningen på deres uddannelse, og det er helt naturligt. Men ikke før uddannelsen. Ikke i den grad i hvert fald.
Der er ingen tvivl om, at vores unge mennesker bliver påvirket af mediehistorier om travlhed på sygehuset, ledige stillinger i hobetal og honninghjerter som tak for en kæmpe indsats under corona. Det viste den undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut gennemførte i foråret også. Her valgte 73 procent af de unge, der havde overvejet at søge sygeplejerskeuddannelsen, den fra på grund af bekymringer for arbejdsvilkår. Jeg må altså helt stilfærdigt konstatere, at debatten kan aflæses direkte på vores optag. For få år siden havde vi ingen ledige pladser.
En del af løsningen kan være at gøre de nyuddannede endnu mere parate til at træde ind i deres nye job. Derfor har vi her på Københavns Professionshøjskole lavet det sidste semester på uddannelsen meget mere praktiknært. Det vil formentlig også betyde noget, at der er lavet aftale mellem partner om at alle nye sygeplejersker tilbydes et introforløb.
Det kunne nok også være en god ide at tilbyde endnu mere simulationstræning under uddannelsen. Det sidste kan vi dog ikke gøre inden for den nuværende økonomiske ramme, da den slags undervisning er meget dyrere end helt almindelig klasseundervisning.
Arbejdsgiverne skal også være bedre til at huske, at de modtager en nyuddannet sygeplejerske. Ikke en færdiguddannet. Det er de i udgangspunktet opmærksomme på, men i en presset hverdag kan den måske godt glippe. De nyuddannede ved ikke alt – og det skal de heller ikke.
Her har vi også et ansvar som uddannelsesinstitution i at minde vores dimittender om, at sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse. Man får en bred, faglig grundlæggende viden under uddannelsen, og det forventes ikke, at man er 100-meter ekspert i akutsygepleje, hvis ens første ansættelse bliver i en akutafdeling på sygehuset. Det er okay at bede om hjælp.
Nu går arbejdet med efteroptaget på sygeplejerskeuddannelsen som sagt i gang, og ved sidste studieår lykkedes det os faktisk at få fyldt næsten alle studiepladser op. Over 500 sygeplejerskestuderende kom ind via efteroptaget, og jeg er også fortrøstningsfuld i år. Og så er jeg oprigtigt glad på vores nye sygeplejerskestuderende vegne, når de har studiestart på KP lige om lidt. De træder ind på en fantastisk uddannelse – og kan forvente 3,5 år med stærke faglige og sociale oplevelser. De vil blive rørt og overvældet – og mødet med patienterne i den virkelige verden er en milepæl på godt og ondt, som vi skal hjælpe dem så godt som muligt med at håndtere.