Styrk samarbejdet med frivillige og civilsamfund

VIVES fællesskabsmåling viser, at 85 % af dem, der lever mest udsat – mennesker, som er ramt af fx psykiske lidelser, dårligt helbred og økonomiske problemer – føler sig ensomme, og 55% af dem føler sig holdt uden for af samfundet.

Ensomhed og mennesker i udsatte positioner

Ensomhed kan ramme os alle, men som fagprofessionelle skal vi være ekstra opmærksomme på ensomhed hos mennesker i udsatte positioner.

Det er vigtigt, fordi vi ved, at  op imod halvdelen af dem, der bor på botilbud oplever, at de mangler støtte fra de fagprofessionelle til at deltage i fritidsaktiviteter.

Vi har et særligt ansvar for at støtte mennesker i udsatte positioner til at komme ud af ensomheden, så de oplever, at de også kan være en del af samfundets fællesskaber. Det kan være en arbejdsplads, en gruppe med fælles interesser, foreningslivet, uddannelse, peer-netværk eller andet. Det er relationer, der giver dem følelsen af at høre til i et socialt fællesskab og ikke blot, at de eksisterer i kraft af økonomi og paragraffer.

”Udover den humanistiske værdi i at hjælpe mennesker ud af ensomhed og ind i det omgivende samfund, ved vi, at deltagelse i fællesskaber er helt centralt, når mennesker får det bedre og kommer sig fra psykisk sygdom eller sociale vanskeligheder. Større studier i recovery viser nemlig, at man ikke kommer sig alene”, siger Anja Kammacher, lektor fra Københavns Professionshøjskole.

For det er, når mennesker i udsatte positioner involverer sig i civilsamfundet eller bliver frivillig, at de har mulighed for identitetsmæssigt at bevæge sig fra fx ’misbruger’ til ’cykelrytter’, fra ’psykisk syg’ til ’aftenskoleelev’ eller fra ’handicappet’ til ’affaldsansvarlig’.

Det er vigtigt for alle menneskers trivsel at være en del af et bæredygtigt fællesskab og få oplevelsen af en gensidighed og samvær, men det har en særlig betydning for mennesker, som igennem livet har levet uden for det store fællesskab eller på kanten af det øvrige samfund.

Interesse for frivillige og civilsamfundet

Gennem kompetenceudviklingsforløb, samarbejder med kommuner og andre socialfaglige vidensmiljøer oplever konsulenter og fagpersoner fra Københavns Professionshøjskole en voksende interesse for, hvordan fagprofessionelle som en del af deres sociale praksis kan styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfund.

Interessen kommer til udtryk ved, at kommuner og fagprofessionelle efterspørger redskaber, viden og kompetencer til, hvordan de bedre kan hjælpe mennesker, som i mange år har levet isoleret og uden for fællesskaber.

Et emne, som Anja Kammacher, lektor på Københavns Professionshøjskole, ofte er i dialog med kursister, studerende og offentlige ledere om:

“Som udgangspunkt er det vigtigste, at man som fagprofessionel har modet og lysten til at udfordre sit eget mindset ift. hvad man tror, der er muligt for menneskers deltagelse i fællesskaber til trods for mange års isolation og afkobling fra det øvrige samfund. Det er vigtigt, at man understøtter og evt. vikarierer for et håb for personen i recovery via støtte, opmuntring og hjælp til at få øje på egne ressourcer, og hvordan de kan bidrage til at deltage og være en del af lokalsamfundets fællesskaber”, siger Anja.

Rumme en større mangfoldighed

Derudover er det vigtigt at hjælpe frivillige og civilsamfundets organisationer med at rumme en større mangfoldighed af mennesker – noget, som også er en ambition for de fleste foreninger, som de ønsker at samarbejde med offentlige organisationer om.

Og lykkes det at få igangsat et meningsfuldt samarbejde med frivillige og skabe brobygning til lokalsamfundet, kan det skabe en gensidig og uvurderlig værdi for alle.

Anne Runge fra Handicapcenter Fyn har fx inviteret frivillige ind som et vigtigt supplement i den sociale indsats på hendes arbejdsplads. Anne fortæller her om en af gevinsterne ved dette samarbejde:

”Mange af vores borgere kommer på institutionen, når de er børn, og så bliver de her indtil de dør. Rigtig mange af deres relationer er os som personale. Familien frafalder, og det med at have venskab er en svær størrelse. Så det her med, at der kommer nogle mennesker frivilligt, som faktisk har lyst til at tilbringe tid med vores borgere, og som gør det betingelsesløst. De kommer jo, fordi de har lyst til at gøre en forskel for de her borgere. Det er fuldstændig livsbekræftende for borgerne”.

Få fem gode råd

Samarbejdet med frivillige og civilsamfund stiller også nye krav til de fagprofessionelle på social- og psykiatriområdet. For nogle professionelle kan det være forbundet med en bekymring om, at de skal gå for meget på kompromis med deres faglighed, når frivillige og ikke-uddannede bliver en større del af det offentlige tilbud.

Her er fem gode råd til, hvordan du samarbejder med frivillige og civilsamfund uden at gå på kompromis med din faglighed:

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om, hvilke kompetenceudviklingsforløb Københavns Professionshøjskole udbyder ift. samskabelse og samarbejde med civilsamfundet og recoveryorienteret rehabilitering? Så se her: