Stofbrugere bliver ældre og har brug for mere kompleks behandling

Gennem mange år har faglige eksperter og politikere kritiseret den hårde kurs mod stofbrugere i Danmark og argumenteret for en mere skadesreducerende tilgang. Lovgivningen er blevet ændret, så der i dag er langt mere fokus på behandling og støtte til stofbrugere frem for straf.

”Vi passer simpelthen bedre på stofbrugerne”, lyder det fra lektor og ph.d. Mette Kronbæk som er gennemgående underviser på en ny diplomuddannelse i rusmiddelbehandling og som har forsket i stofområdet i over 15 år.

At vi passer bedre på stofbrugerne betyder, at de lever længere, og at man som rusmiddelbehandler møder en langt mere mangfoldig gruppe af mennesker med forskellige problemer. Det forudsætter mange kompetencer hos rusmiddelbehandlerne.

”Blandt de stofbrugere, der er i substitutionsbehandling, er gennemsnitsalderen 46 år. Det er meget anderledes end tidligere, hvor folk døde af deres stofbrug som unge. Det betyder også, at det kræver noget nyt af behandlerne”, forklarer Mette Kronbæk, som understreger, at vi har mange dygtige behandlere i Danmark: ”Men vi skal blive endnu dygtigere, for det her er ekstremt komplekst”.

Traditionelt har mange set på stofbrugere som socialt utilpassede mennesker. ”Opfattelsen har de fleste steder været, at hvis Michael ikke dukkede op til en aftale, så var det fordi, Michael valgte at udeblive. Fordi han var på tværs. Nu hvor stofbrugere lever længere, bliver mange af dem ramt af kognitive udfordringer. De kan fx blive demente, og måske er det derfor, Michael ikke dukker op”, siger Mette Kronbæk.

De ældre stofbrugere har også fysiske udfordringer og problemer med helbredet. Mange falder eller har andre uheld, og med alderen kan de som alle andre få fx dårlig hørelse og nedsat syn. ”Det tænkes sjældent ind. Måske er Michael ikke usamarbejdsvillig – måske kan han bare ikke høre, hvad behandleren siger. Der er brug for meget mere samarbejde mellem det socialfaglige og sundhedsfaglige område for at kunne give stofbrugerne den rigtige behandling”, mener Mette Kronbæk.

Et liv i fattigdom, som de fleste ældre stofbrugere lever, betyder også, at stofbrugerne ikke altid får nok mad, ikke får købt nødvendig medicin og i det hele taget ikke får passet på sig selv. ”Mange kommuner har nogle rigtigt gamle stofbrugere. De er fysisk dårlige og det kræver meget at passe på dem. Deres lejligheder skal måske være arbejdsplads for hjemmesygeplejersker, og lejlighederne er måske helt ødelagte, beskidte og fyldt med ting”, forklarer Mette Kronbæk.

Nogle stofbrugere har behov for at komme på plejehjem allerede i 50’erne, fordi de pga. deres barske liv aldres tidligt. ”Så sidder de der blandt 80- og 90-årige. Det er nogle nye problemstillinger, man får ude i kommunerne, fordi stofbrugerne lever længere. Det kræver nye kompetencer, nye samarbejdsstrukturer og meget mere tværfaglighed”, mener Mette Kronbæk.

Tekst: Helle Bo Henriksen, redaktør af KP’s nyhedsbrev