Spot tegn på æresrelateret vold

I regeringens handleplan mod partnervold og partnerdrab kan man læse, at der hvert år er 82.000 kvinder og 43.000 mænd, der er udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold fra en partner eller ekspartner. ’Vold i nære relationer er et alvorligt folkesundhedsproblem, som har store helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser for dem, som oplever og overværer volden’, lyder det også fra Sundhedsstyrelsen.

Når du som fagperson er med til at opspore vold, er det vigtigt, at du har en særlig opmærksomhed på vold, der kan være motiveret af æresrelaterede konflikter. Denne vold kan finde sted, når en person bryder med de normer og det æreskodeks, som er gældende i en familie.

”Æresrelaterede konflikter opstår i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor der er et klart køns- og aldershierarki, altså hvor mænd og ældre har mest magt. Det er miljøer, hvor en persons handlinger falder tilbage på familien, og hvor der er et stærkt æreskodeks”, forklarer Maria Juul Riemenschneider, fuldmægtig i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK).

Alle på tværs af alder og køn kan blive udsat for en æresrelateret konflikt. De fleste sager i Danmark involverer familier med baggrund i ikke-vestlige lande, nærmere bestemt MENAPT-landene, hvor patriarkalske og kollektivistiske æresnormer står stærkt (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet). Medborgerskabsundersøgelsen fra 2024 angiver, at 24% af kvinder og 10% af mænd i alderen 18-29 med baggrund i  MENAPT-landene oplever at have begrænset selvbestemmelse fx i forhold til valg af kæreste og ægtefælle. De tilsvarende tal for personer med etnisk dansk baggrund er henholdsvis 1% og 3%.

”En konflikt kan starte, fordi en person ønsker at klæde sig på en anderledes måde, selv ønsker at vælge uddannelse og partner eller ønsker at blive skilt. Sker det, kan vedkommende blive udsat for sanktioner, som sættes i værk for at vise omverdenen, at familien opretholder sin ære”, lyder det fra Maria Juul Riemenschneider.

Negativ social kontrol fra flere sider

Negativ social kontrol er en meget udbredt form for sanktion i forbindelse med æresrelaterede konflikter. Det er en aktion, som ofte er forløber for andre former for vold, og som nu er blevet kriminaliseret som psykisk vold. ” Det særlige ved negativ social kontrol ift. anden psykisk vold er, at der ofte er flere udøvere eller bifaldere af volden og ikke kun en partner eller forælder”, fortæller Maria Juul Riemenschneider. Den negative sociale kontrol kan fx bestå i overvågning, isolation og fastholdelse i uønskede relationer som fx et religiøst ægteskab.

Mistillid til myndigheder spænder ben

Det kan være svært at få øje på vold eller konflikter i en familie og især der, hvor det æresrelaterede er på spil. Mange i de pågældende miljøer har mistillid til myndighederne og begrænset kontakt med kommunen og lægen. Måske har deres partner sagt til dem, at myndighederne tager deres barn, hvis de sladrer. Og de kan blive truet med vidtrækkende sanktioner, hvis de fortæller andre, hvad der foregår i familien. Selvom det kan være svært at opspore og tilbyde støtte til borgere, der lever med æresrelaterede konflikter, har du som sundhedsprofessionel, der arbejder med gravide og nybagte mødre, en særlig mulighed for at møde dem på et afgørende tidspunkt. Forskning viser nemlig, at gravide er mere åbne for at fortælle om vold i nære relationer. Derfor er det vigtigt, at du kender tegnene på æresrelateret vold og kontrol.

Læg mærke til disse tegn

Som det fremgår af tallene, er det især kvinder, der er udsat for vold i nære relationer, og også æresrelaterede konflikter. Tegn på, at en kvinde er udsat for æresrelateret vold, kan være, at kvinden altid bliver fulgt til aftaler af familiemedlemmer, og at andre svarer på hendes vegne. Det kan være, at hun ikke har adgang til sit eget MitID, og at hun er misinformeret om sine rettigheder og muligheder.

”Får du mistanke om vold, herunder den æresrelaterede vold, er det vigtigt, at du aldrig tager emnet op, når der er familie eller partner til stede. Det kan jo være svært, hvis de altid er med”, siger Maria Juul Riemenschneider.

Får du som sundhedsprofessionel mulighed for at være sammen med kvinden på tomandshånd, kan du spørge ind til trivsel og oplyse om mulighederne for at få hjælp. Du kan så et frø, der gør at kvinden ved, at der er hjælp at hente, når hun er klar.

”Det er vigtigt, at du tør stille de svære spørgsmål, er tålmodig og ikke mister modet. Du skal bruge tid på at opbygge relationen, og du skal løbende spørge og oplyse om muligheder. En del kvinder, som vover at åbne op om den æresrelaterede vold, skifter mening og trækker deres udtalelser tilbage, og det kan ske ad flere omgange. Det er i sig selv et tegn på, at der er meget på spil. En del har intet andet netværk end familien, og det gør det ekstra sårbart at bryde ud og søge hjælp”, siger Maria Juul Riemenschneider.

Søg hjælp hos specialister

For en kvinde, der er udsat for æresrelateret vold, er der en stor risiko forbundet med at fortælle om problemerne, og det kan som fagperson være svært at gennemskue, hvem der styrer og kontrollerer hende.

”Du skal ikke selv foretage en risikovurdering. Har du en mistanke, og vinder du kvindens fortrolighed, kan du søge sparring hos specialister, som kan risikovurdere i en sag, og som kan hjælpe med at koordinere, hvilke instanser der skal på banen, fx kommunen, krisecenter og i nogle tilfælde politi. Det vigtige som fagperson er at vide, hvad der er på spil, og hvornår og hvor der skal hentes hjælp ind”, lyder det fra Maria Juul Riemenschneider.

Kurser for sundhedsprofessionelle

Københavns Professionshøjskole og VIA University College udbyder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) flere 1-dags grundkurser i løbet af foråret 2025 om opsporing og håndtering af vold målrettet sundhedsprofessionelle, der møder gravide, kommende og nye forældre i deres daglige arbejde.

Kurserne tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen og SIRIS’ udgivelse af det faglige grundlag om opsporende indsatser til gravide, kommende og nye forældre, der er udsat for vold i nære relationer samt æresrelaterede konflikter og personer med etnisk minoritetsbaggrund.

KURSERNE ER AFHOLDT…

Få mere viden om vold

• Link til faglige grundlag
• Link til håndbøger
• Artikel: Gravide er mere åbne for at fortælle om vold i nære relationer

Tekst: Helle Bo Henriksen, redaktør af KP’s nyhedsbrev