Gå til indhold

Sådan udfordrer du også de højt begavede elever i klassen

Mange højt begavede elever mangler udfordringer i undervisningen og mister ofte motivationen. Få her viden og konkrete greb til at skabe en undervisning, hvor også de kan trives og udvikle sig.

I dag sidder der en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i folkeskolen. Men højt begavede elever er alligevel ofte en overset gruppe, som ikke nødvendigvis får de faglige udfordringer, som de har brug for. Det kan betyde, at de keder sig og ikke får mulighed for at folde deres potentiale ud.

I den danske folkeskole er vi tilbageholdende med at tage elever ud af den almindelige undervisning for at give dem et særligt tilbud. Derfor bliver arbejdet med undervisningsdifferentiering i klassen helt centralt.

Med de nye krav om screening for tegn på høj begavelse allerede fra 1. klasse bliver opgaven endnu mere aktuel. Tidlig opsporing giver mulighed for at handle – men det kræver, at vi også ved, hvad vi skal gøre bagefter. Hvordan tilrettelægger man undervisning, der både udfordrer og inkluderer? Og hvordan undgår man, at nogle elever keder sig, mens andre kæmper for at følge med?

Vi har samlet gode og konkrete bud på, hvordan du kan arbejde didaktisk med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever – også de højt begavede – i en travl og mangfoldig skolehverdag.

Besøg siden her: