Gå til indhold
Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023

Nyuddannede sygeplejersker er klar til ældreområdet

I denne uge dimitterer det første hold på sygeplejerskeuddannelsens talentforløb Copenhagen Honours College i Sygepleje, der har særligt fokus på ældre medicinske patienter

For godt to år siden skød Københavns Professionshøjskole og Novo Nordisk Fonden gang i et nyt talentforløb, der skulle få flere sygeplejerskestuderende til at specialisere sig inden for ældreområdet. Og i denne uge kunne dekan Randi Brinckmann fra Københavns Professionshøjskole så holde dimissionstale for det allerførste dimittendhold med særlige kompetencer inden for KOL, diabetes og ældrepleje.

”Jeg er virkelig stolt. Både på deres vegne og på Københavns Professionshøjskoles vegne. Vores dimittender har under hele forløbet været så motiverede og engagerede, at de har taget ½ årsværk mere inden for den samme tidsramme – med særligt fokus på ældre medicinske patienter. Det er godt gået”, siger Randi Brinckmann.

”Og så er det jo også det første talentprogram af sin slags på sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Det er en milepæl, som jeg ved, at politikerne på Christiansborg også holder øje med i øjeblikket i hele debatten om, hvordan man kan få flere unge til at søge ind på professionshøjskolernes vigtige uddannelser”.

Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023
Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023

Novo Nordiske Fonden har støttet Copenhagen Honours College i Sygepleje (CHC-S) med 44,4 millioner kroner over en syvårig periode. CHS-S har et omfang på 30 ECTS og gennemføres parallelt med de ordinære aktiviteter på sygeplejerskeuddannelsen fra 4. til 7. semester. Og ifølge Randi Brinckmann har det været muligt at afprøve en række nye didaktiske tiltag og prøveformer på forløbet, som faktisk senere er blevet implementeret på den ordinære sygeplejerskeuddannelse.

”Og det er jo også meningen med det hele. At vi bruger talentforløbet til at løfte kvaliteten for alle vores sygeplejerskestuderende. Vi har bl.a. eksperimenteret med samarbejdsformer med praksis, vejledningsformater og korte sprintforløb med fokus på innovation, som vores studerende har været meget begejstrede for”.

Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023
Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023

De sygeplejerskestuderende på CHS-S har haft mange forskellige uddannelsesforløb. Fx studietur på Færøerne med praktik på det lokale aflastnings- og rehabiliteringscenter – og undervisning på Bispebjerg Hospital med særligt fokus på den udsatte patient, mundhygiejne og delirium i forhold til den ældre medicinske patient med KOL og type 2-diabetes.

En af de nyuddannede sygeplejersker er Frida Hansen, og hun er glad for, at hun på 3. semester valgte at udfordre sig selv på CHS-S.

”Jeg søgte om at blive en del af CHC-S for at møde nye udfordringer, samt indgå i et både socialt og fagligt fællesskab. Det har givet mig rigtig meget, både personligt og fagligt at være en del af programmet. Jeg er blevet bedre rustet til at møde disse borgere og patienter i sundhedsvæsenet, når vi er færdige med uddannelsen”, siger Frida Hansen.

Der er i alt 12 dimittender på det første CHC-S hold, og der er pt. cirka 60 sygeplejerskestuderende indskrevet på forløbet på tværs af årgange.

Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023
Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023

For yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål om CHC-S? Kontakt os endelig.

Programledelsen i CHC-S v. Helle Mathar, lektor, Mail: chcsygepleje@kp.dk

Helle Mathar

Lektor

+45 24 85 04 84

Michael Duus Andersen

Pressechef

+45 23 44 53 83

Maria Kyndi Gravesen

Projektkoordinator

+45 51 63 26 71

Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023
Dimission på Copenhagen Honours College i Sygepleje - juni 2023