Nye anbefalinger: Nytænk botilbud til ældre stofbrugere
En voksende gruppe af ældre stofbrugere får ikke den hjælp, de har brug for, fordi deres behov for støtte både kræver et socialt og et sundhedsfagligt fokus. I en ny rapport kommer to forskere fra Københavns Professionshøjskole med seks anbefalinger til en bedre indsats og nye botilbud til nogle af samfundets mest sårbare borgere.
5. september 2024
Et stigende antal stofbrugere kommer op i årene, og det rejser spørgsmålet om, hvordan de ældre stofbrugere bedst kan og skal hjælpes.
”Når alderssvækkelsen sætter ind – og det gør den tidligt i den her gruppe – så falder de udenfor de tilbud, der ellers er i velfærdsstaten,” forklarer Kristian Fahnøe, der er lektor og forsker på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Han står sammen med sin forskerkollega Mette Kronbæk, der også er lektor på Socialrådgiveruddannelsen, bag en ny rapport om Ældre stofbrugeres hverdagsliv på herberg, som i dag udkommer med seks anbefalinger til, hvordan en indsats til de ældre stofbrugere kan indrettes.
Forskerne vurderer, at der er i omegnen af 500 stofbrugere i alderen 50+ på landsplan, som har behov for et tilbud, der er møntet på deres behov for kompleks støtte og pleje. De ældre stofbrugere er oftest fysisk psykisk og kognitivt meget mærkede af at have levet et barskt liv med misbrug, vold, kriminalitet, utryghed og brudte relationer. Det er mennesker med ar på både krop og sjæl, forklarer Kristian Fahnøe.
”Fra tidligere forskning ved vi, at de ældre stofbrugere har en særlig stor sårbarhed. De er en udsat gruppe i en i forvejen meget udsat, marginaliseret gruppe, og de har svært ved at begå sig i de miljøer, hvor stofbrugerne ellers er. Samtidig bor et stigende antal ældre stofbrugere på et herberg, hvor medarbejderne ikke er rustet til at hjælpe dem og de fysiske rammer heller ikke er indrettet til fysiske funktionsnedsættelser. Men de ældre stofbrugere har ikke andre steder at gå hen,” forklarer Kristian Fahnøe og tilføjer, at VIVE’s seneste kortlægning af hjemløshed i Danmark også viser en generel stigning i andelen af hjemløse over 60 +.
Der er i den grad mangel på pladser, der kan rumme de ældre udsatte, Lektor og forsker, Københavns Professionsøjskole
Tilbud skal matche behov
Anbefalingerne fra de to forskere er bygget på feltarbejde på forskellige herberg og interviews med både brugere og medarbejdere i forskningsprojektet om ældre stofbrugeres hverdagsliv på herberg, der er støttet af fonden Ensomme Gamles Værn. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan aldersvækkelsen påvirker de ældre stofbrugeres liv, hvilke ønsker og behov de har til støtte og socialt samvær og endelig hvilke barrierer, der står i vejen for at disse ønsker og behov kan dækkes.
”Det er vigtigt, at der ikke bare bliver lavet standardløsninger ud fra nogle antagelser om, hvad behovet er – men at vi rent faktisk skaber nogle tilbud, der matcher virkelighedens behov. Samtidig har det også en værdi at inddrage de ældre stofbrugere og spørge ind til deres ønsker, fordi det giver en stemme til nogle, der ellers ikke bliver lyttet til,” siger Kristian Fahnøe.
Komplekse problemer kræver samspil
Den røde tråd i anbefalingerne er, at der skal nytænkes i etableringen af tilbud, så de favner samspillet med det sociale og sundhedsfaglige. For mange af de ældre stofbrugere er ensomhed en stor problematik og barriere for at bo i egen bolig. Derfor vil de heller ikke kunne fungere i en traditionel plejebolig, der kan støtte de fysiske udfordringer, de har.
”Der er brug for tilbud, der kan rumme komplekse problemer. Både i det professionelle arbejde, men også det organisatoriske. Der skal tænkes i nogle boformer, som kan rumme gruppen ved både at tage højde for deres fysiske aldersvækkelse og deres sociale behov. Det væsentligste er, at de har brug for en let tilgang til en professionel, som kan give støtte. Socialpolitikken har de senere år haft stort fokus på at få folk ud i egen bolig. Men selv om de ældre stofbrugere ligesom de fleste andre drømmer om at få et eget hjem, er de også typisk bange for at sidde der og kukkelure alene,” siger Kristian Fahnøe og peger på, at det kræver noget særligt at de professionelle.
”Det er et arbejde, som kræver en tværfaglighed udover det sædvanlige – og med en øget opmærksomhed på de særlige behov hos målgruppen. Det handler fx om, at alderssvækkelsen kommer meget tidligere hos stofbrugere både fysisk og kognitivt. Nogen har måske samme udfordringer, som én der er passeret 80 år, selv om de kun lige er blevet 40 år. Og stort set alle kommer med en bagage med mange traumatiske oplevelser,” fortæller Kristian Fahnøe, som håber anbefalingerne kan være med til at sætte fokus på en gruppe, der ofte bliver overset.
”Det er måske ikke et kæmpe antal mennesker, men det er nogle mennesker, som alligevel skal tages hånd om. Det er i høj grad også et spørgsmål om værdighed, og nu hvor regeringen har en værdighedsreform på vej på ældreområdet, vil det være oplagt også at huske de mest udsatte ældre,” siger han.
Forskernes seks anbefalinger
Styrket opmærksomhed i det professionelle arbejde på samspillet mellem sundhedstilstand og sociale problemer
De professionelle, der arbejder med ældre stofbrugere, bør i øget omfang integrere at arbejde helhedsorienteret og tænke ud over egne faggrænser.
Øget opmærksomhed blandt medarbejdere på de ældre stofbrugeres sygdomsbyrde og aldersvækkelse.
Der er behov for, at medarbejderne bliver rustet til at vejlede de ældre stofbrugere i behandling af erhvervet sygdom og til at tilbyde dem kompenserende hjælp i forhold til deres funktionsniveau. Desuden bør medarbejderne i større omfang kvalificeres til at dels at arbejde med stofbrugere med demens eller hjerneskade, dels at arbejde ud fra en forståelse af de ældres situation, informeret af traumebevidste tilgange.
Indretning af tilbud til at tage højde for de ældre stofbrugeres svækkelse og særlige udfordringer
De ældres fysiske og kognitive funktionsnedsættelser kan imødegås ved at indrette handicapvenligt og sikre, at det er nemt at orientere sig. Indretningen kan understøtte de ældres muligheder for at få meningsfyldt indhold i hverdagen fx ved at tilbyde aktiviteter og følgeskab og dermed hjælpe de ældre med at foretage sig noget i stedet for stofferne.
Stærkere organisering af det tværprofessionelle samarbejde
Det tværprofessionelle samarbejde skal dels modvirke negative konsekvenser af opsplitning af velfærdstilbudene i enten sundhedstilbud eller sociale tilbud, dels medvirke til at de ældre stofbrugere ikke reduceres til en masterstatus som enten ”stofbrugere” eller ”hjemløs”. Der er brug for flere tilbud, hvor der arbejdes integreret med sundhedsfaglige og de sociale faglige problematikker.
Øget fokus på at forbedre muligheder for livsudfoldelse frem for udviklingskrav
De sociale indsatser til ældre stofbrugere bør ikke stille rigide udviklingskrav, som fx sigter mod, at de skal blive uafhængige af velfærdstilbud. I stedet bør de lovgivningsmæssige muligheder, der tilgodeser de ældres ønsker og behov, prioriteres i højere grad.
Målretning af bostøtte og boformer for at tilgodese de ældre stofbrugeres funktionsniveauer og ønsker
Når de ældre tilbydes egen bolig, skal deres aldersvækkelse, herunder nedsatte mobilitet og sociale aldring, indgå i vurderingen af deres boligmæssige behov og deres konkrete behov for bostøtte. Disse vurderinger bør som minimum forholde sig til de ældres behov for samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje i hjemmet.
For de borgere der enten ikke kan eller ønsker at bo i egen bolig, bør der etableres flere boformer med fokus på målgruppens kombination af behov og med særlig fokus på at socialfaglige og sundhedsfaglige forståelser integreres i det daglige arbejde.