Institutchefer: Stor mangel på velfærdsprofessionelle vil ramme hovedstadsområdets borgere hårdt
Vi har spurgt institutcheferne på Københavns Professionshøjskole om konsekvenserne af, at der forventes færre sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere frem mod 2030
26. maj 2021
Mindre tid til det enkelte barn i daginstitutioner. Flere vikarer i folkeskolerne. Dårligere hjælp og støtte til udsatte familier. Og mere travlhed på hospitalerne. Det kan blive nogle af de helt konkrete konsekvenser af den truende mangel på pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, som ifølge DAMVAD Analytics ventes i 2030. På landsplan kommer der til at mangle ca. 35.000 velfærdsprofessionelle, mens det for hovedstadsområdets vedkommende vil dreje sig om ca. 10.000 lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.
Hovedstadsområdet kæmper allerede i dag med rekrutteringsudfordringer inden for de fire faggrupper. Vi har derfor bedt institutcheferne for de fire uddannelser her på KP om at sætte ord på, hvorfor det er så vigtigt, at de får endnu flere ansøgere ind på henholdsvis læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.
Lis Madsen, chef for Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole:
”Uddannede lærere er en vigtig grundsten for et velfungerende samfund. Skolen er grundlaget for videre uddannelse og derfor helt central for landets økonomi og for den enkelte borgers muligheder. Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevers læring og udvikling. Det er gambling med vores fremtid, hvis vi ikke kan sikre dygtige og veluddannede lærere”
”Skolen er en af de vigtigste samfundsinstitutioner i forhold til at sikre fremtidens arbejdskraft. Danmark lever af højtuddannet arbejdskraft. Hvis vi ikke sikrer dygtige lærere, udfordrer vi Danmarks position. Lige nu ser vi ind i en noget dyster fremtid i hovedstadsregionen med flere vikarer og færre uddannede lærere, og det kan vi ikke byde hverken elever, forældre eller samfundet”
Kirsten Balle, chef for Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole:
”Hvis daginstitutionerne i hovedstadsområdet får endnu sværere ved at rekruttere uddannede pædagoger, så vil det betyde mindre tid til det enkelte barn, mindre nærvær og en generelt dårligere trivsel. Det er dybt bekymrende. Vi ved, at de første 1000 dage i et barns liv er afgørende for dets muligheder videre i livet. Og jeg mener, at børn og forældre i hovedstadsregionen med rette bør kunne forvente at møde uddannede pædagoger i alle daginstitutioner”
”Det samme gør sig gældende for botilbud til socialt udsatte og mennesker med psykiske sygdomme. Det kræver altså uddannede pædagoger at sikre et liv med værdighed og omsorg for nogle af samfundets mest sårbare grupper. For nogen vil det betyde forskellen mellem et liv i udvikling eller liv præget af isolation”
Helle Rode Johansen, chef for Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole:
”Hvis kommunerne i hovedstadsområdet kommer til at mangle endnu flere socialrådgivere, så vil arbejdspresset på den enkelte socialrådgiver vokse betydeligt. Vi ved allerede nu, at mange af vores nyuddannede socialrådgivere bliver mødt med en voldsom sagsbunke – og rigtig mange klienter på én gang. Det har betydning for den hjælp og rådgivning, som socialrådgiverne kan give til familier, der står i en svær situation med f.eks. langtidsledighed, sygdom eller misbrug”
”Mangel på socialrådgivere og et større arbejdspres fører desuden til opsigelser og udskiftning på sagsbehandlerposterne. Vi ved, at det svækker kontakten mellem hjælpesystemerne og især de sårbare borgere, der har brug for kontinuitet og tillid til en fast sagsbehandler. Allerede i dag oplever ca. halvdelen af de ledige borgere i hovedstadsområdet, at de undervejs i forløbet må skifte sagsbehandler på jobcentret”
Susanne Samuelsen, chef for Institut for Sygepleje- og Ernæringsuddannelse, Københavns Professionshøjskole:
”Hvis vi ikke får uddannet endnu flere sygeplejersker, så vil kommunerne i hovedstadsområdet ikke være i stand til at løfte opgaver som f.eks. observation og pleje af den kritisk syge borger med lungebetændelse, tilstrækkelig pleje og omsorg efter operation i forlængelse af et hospitalsophold og forebyggelse af fald pga. væskemangel og svimmelhed. Det betyder unødvendige indlæggelser og genindlæggelser, som kunne være undgået ved tilstrækkelig og kompetent sygepleje i kommunen”
”Flere ældre i hovedstadsområdet betyder en større efterspørgsel på sygeplejersker. Hvis vi ikke kan imødekomme den efterspørgsel, vil sundhedsvæsnet komme under et endnu større pres, end det er i dag. Det vil betyde længere ventetid på behandling og pleje, øget risiko for at vi overser symptomer på alvorlig sygdom hos borgere i alle aldersgrupper og særligt blandt udsatte borgere”
For yderligere oplysninger:
Lis Madsen, chef for Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole, lmad@kp.dk
Kirsten Balle, chef for Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole, kirb@kp.dk
Helle Rode Johansen, chef for Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole, hljo@kp.dk
Susanne Samuelsen, chef for Institut for Sygepleje- og Ernæringsuddannelse, Københavns Professionshøjskole, susa@kp.dk
Se hele fremskrivningen fra DAMVAD Analytics.