Forstå børn med udadreagerende adfærd

Skab lommer af nærvær

Al læring foregår i symmetriske relationer med et asymmetrisk ansvar. Det betyder, at hvis et barn har svært ved at indgå i et socialt samspil med andre børn, f.eks. til en samling eller i en leg, så kan barnet have brug for at øve sig i at indgå i samspil med en voksen. Når barnet indgår i samspil med en voksen, så skabes der mødeøjeblikke, hvor barnet oplever sig set, værdsat og forstået. Dette er med til at understøtte en følelsesmæssig udvikling.

I eksemplet med Per, som bider de andre børn, kan det være hensigtsmæssigt at undersøge, hvad der er på spil for Per i samspillet med de andre børn. Føler han sig utryg? Er han i tvivl om, hvad de andre børn vil? Bliver han usikker på sin position i fællesskabet? Er han usikker på, hvordan han skal lege med dem? Det kan være hensigtsmæssigt for dig og din børnegruppe, at du tænker i at skabe lommer af nærvær, hvor du har mulighed for at være fuldt til stede i samværet med det enkelte barn.

Dette kan være særligt vigtigt i forhold til det barn, som har en udadreagerende adfærd, da denne adfærd også kan forstås som en oplevelse af at være utryg – at barnet føler sig utryg i forhold til dig eller i børnegruppen.

Når du skaber lommer af nærvær, hvor du f.eks. er optaget af at følge barnets initiativer, så skabes der mødeøjeblikke, som er med til at stimulere hjernens plasticitet og fleksibilitet, og der dannes grundlag for nye neurale forbindelser. Mødeøjeblikkene understøtter også barnets tryghed, og på sigt vil dette give barnet andre handlemuligheder i samværet med andre.

Undersøg jeres legekultur, og tænk i nye lege

Børn indgår i lege med de samspilskompetencer – som de nu engang har – inden for de rammer, krav og tilbud, der er i institutionen. Samtidig har vi voksne en tendens til at igangsætte og stimulere til lege, som vi ved, at børnegruppen vil kunne lide, og som de i forvejen selv opsøger. Dette kan betyde, at vi ikke får stimuleret nye samspilskompetencer hos børnegruppen.

Hvis du har en børnegruppe, som er præget af uro og utryghed, kan det muligvis skyldes, at disse børn (eller nogle af dem) stadig mangler at udvikle deres kompetencer inden for energiregulering, opmærksomhed og kropssansning – at de lege, som vi forventer, at de kan deltage i, er uden for deres nærmeste udviklingszone.

Det kan være hensigtsmæssigt at undersøge, hvilken legekultur I har i institutionen. Hvilke lege opsøger børnene selv, og hvilke lege sætter de voksne i gang? Er der behov for at sætte andre lege i gang, som stimulerer den følelsesmæssige udvikling, som sikrer fx øjenkontakt, kropskontakt og masser af mødeøjeblikke mellem dig og børnene?

Giv det tid og vær tålmodig

Når der skabes nye neurale forbindelser, og der opstår nye strategier til at håndterer utryghed i små børns hjerner, så skal vi væbner os med tålmodighed. Det tager tid at ændre gamle mønstre og måde at reagere på. Det kan være hjælpsomt at tænke på, at du og barnet øver jer sammen, og at det tager tid, før det, I øver jer på, bliver til en fast rutine.