Djøf’ere har også brug for socialfaglige kompetencer

Skal en projektleder planlægge og udvikle en ny legeplads eller en ungdomsgård kan det være fristende at gå op på et højt punkt i nærheden og se på området. Derfra får man et godt overblik. ”Her kan jeg se det hele”, tænker man måske.

Men giver det perspektiv dig også det rette kendskab til, hvad det gode børne- ungeliv er? Hvad skal der til for, at projektlederen eller byplanlæggeren ser verden fra de yngre borgeres perspektiv og dermed får et godt udgangspunkt for at udvikle et hjørne af byen, som er målrettet dem? Det ville de i Gladsaxe Kommune gerne undersøge.

Derfor blev en gruppe medarbejdere i kommunen tilbudt et kompetenceforløb, der skulle gøre dem endnu bedre til at involvere og inddrage børn og unge i byudviklingsprojekter. De skulle være med til at udvikle de rammer, som skal skabe reel inddragelse af børn og unge i kommunens beslutninger – give dem mere indflydelse.

En af de medarbejdere var Mads Uldall, som er programleder i Gladsaxe Kommune, og undervejs i kompetenceforløbet blev han klogere. For det er ikke nødvendigvis fra bakketoppen i nærheden af legepladsen, at man får det gode overblik over det børneliv, som udspiller sig dernede.

”Det gik op for mig, at der var mange perspektiver, som jeg slet ikke kendte til. At jeg havde ‘blinde pletter’. Og at det er vigtigt at være sig dem bevidst. Undersøge børnenes perspektiver – vær nysgerrig på, hvordan de oplever verden – når du bygger til dem,” siger Mads Uldall.

Sikre børn og unges indflydelse

Gladsaxe er sammen med Billund og Aalborg blandt de tre kommuner i Danmark, som deltager i UNICEFs koncept Børnevenlige Byer. Formålet med det partnerskab er bl.a. at udvikle rammerne, som skal give børn og unge mere indflydelse på kommunale beslutninger.

Men kan de i Gladsaxe også være sikre på, at der sker en reel inddragelse af børn og unge, når den udførende og ansvarlige ikke er en socialrådgiver, pædagog eller lærer, som er øvet i det relationelle arbejde med børn og unge og uddannet til at kunne se verden fra deres perspektiv?

Ved fx en cand.scient.adm. eller byplanlægger nok om, hvordan man får børnenes tillid og dermed adgang til deres perspektiver, fortællinger og oplevelser?

For måden du er sammen med børn og unge på – hvordan du spørger og lytter til børn – har stor betydning for kvaliteten af inddragelsen og påvirker den viden, du står tilbage med.

De spørgsmål ønskede Gladsaxe Kommune at gå videre med.

Blive klædt godt på til opgaven

For Gladsaxe Kommune handler det bl.a. om at blive klogere på, hvilke bias man kan have, når fx ansatte fra forvaltninger undersøger et område, der fagligt set ligger et stykke væk fra deres eget. Hvordan de ansatte kan blive klædt godt på til opgaven – at inddrage børn og unge i udviklingsprojekter og sikre at børn og unge bliver lyttet til og reelt inddraget i beslutninger.

”Det kan både være beslutninger på områder, der naturligt er tilknyttet børne- og skoleområdet, men også beslutningsprocesser vedrørende udvikling af byens indretning og når det gælder initiativer, der fremmer sundheden i kommunen.

Det forudsætter, at alle forvaltninger tænker børn og unges perspektiver ind i de kommunale beslutningsprocesser. Det kan fx være en stadsarkitekt fra By- og miljøforvaltningen, som skal inddrage børn eller unges perspektiv i valg af belysning på de kommunale stisystemer”, fortæller børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand fra Gladsaxe Kommune.

Lykkes de involverede medarbejdere fra kommunen med at skabe en reel inddragelse af børn og unge og få dem til at åbne op for deres hverdagsoplevelser, fortællinger og perspektiver, vil der være guldpointer – unik og vigtig viden – at hente om det gode børneliv.

Det styrker trivslen, men også følelsen af, at det faktisk er muligt at få indflydelse på det lokale liv som skoleelev, børnehavebarn, sportsinteresseret osv. Derfor er det også vigtigt, at ansatte fra forvaltninger udvikler deres faglighed og får socialfaglige viden fra børne- ungeområdet.

”For denne medarbejdergruppe (ansatte i forvaltninger, red) har inddragelse af børn og unge været et helt nye aspekt af deres faglighed. Og det kræver helt særlige faglige kompetencer at sikre, involvering, inddragelse og samarbejde med børn i alle de forhold, som har indflydelse på deres liv. Derfor har de haft behov for at få konkrete redskaber til inddragelse af børn i forskellige aldersgrupper”, siger uddannelsesleder Kirsten Haase fra Gladsaxe kommune og henviser bl.a. til, at kommunen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole i 2022 iværksatte et kompetenceudviklingsforløb for udvalgte medarbejdere.

Forløbet kvalificerede deltagerne gennem viden og kompetencer, der hjalp dem med at reflektere over egne bias og prøve kræfter med metoder fra det sociale og pædagogiske praksisfelt ift. at inddrage børn og unge.

”Jeg havde ’blinde pletter’”

Mads Uldall er uddannet cand.scient.adm. og arbejder som programleder for byudvikling i Bagsværd i Gladsaxe Kommune. Det betyder mere konkret, at Mads er en af flere, som er involveret i udviklingen af et nyt byområde i Bagsværd, hvor der netop er et stort fokus på at skabe det gode børne- og ungeliv. Der skal fx opføres en ny skole, en ny idrætshal og et nyt børnehus.

Den opgave betød også, at Mads var blandt de medarbejderne fra Gladsaxe Kommune, som fik tilbudt et kompetenceudviklingsforløb – og at han sagde ’ja tak’ til det.

”Det at inddrage børn helt ned til 3- og 4-årsalderen var helt nyt for mig. Jeg troede ikke, at det var muligt. Men jeg er blevet klogere på både, hvordan man kan inddrage de helt små børn, og jeg er – som en sideeffekt – også blevet en hel del klogere på, hvordan man inddrager andre borgere. Også granvoksne. Så det at blive klogere på, hvordan man inddrager børn, har også gjort mig klogere på, hvordan man i det hele taget bedst inddrager borgere”, siger Mads Uldall.

Forløbet har gjort, at han er blevet opmærksom på, at ”der er blinde pletter – perspektiver, jeg som voksen og programleder ikke ser”, som han selv formulerer det. Den viden gør, at Mads er blevet mere ydmyg over for, hvad han ellers kan have af blinde pletter eller bias, når han skal undersøge miljøer og ’det gode borgerliv’ i det hele taget.

”Jeg er blevet klogere på, at der er andre perspektiver. Fx kigger vi (i kommunen, red) på legepladsen oppe fra. Vi går op på det højeste punkt og får overblikket over legepladsen. Men når jeg sætter mig ned på hug og snakker med børnene, så får jeg et helt andet perspektiv. Jeg fandt ud af, at jeg så legepladsens overflader, mens børnene ser underfladerne – fordi det er deres måde at opleve legepladsen på, når de sidder på jorden eller under bordet”, forklarer han.

Det er den vigtigste erkendelse, som han har taget med tilbage til skrivebordet, og der har fået stor betydning for, hvordan han planlægger og udfører inddragelse af børn og unge i byudviklingsprojektet – og andre borgergrupper.

”Sådan en viden får fx én til at overveje, om der er noget, som man kan aktivere eller udvikle på underfladerne. Noget, som jeg før ikke har tænkt over, men som jeg nu kan se er vigtigt. Det kunne være noget, som børnene kan røre ved og undersøge, eller som skaber en verden for dem. Hvorfor skal vi have dekoration, tegninger eller andet op på en væg og ikke fx under et bord? Jeg kommer aldrig under bordene, men det gør børnene – de tilbringer meget tid dér”, afslutter Mads og påpeger, hvor vigtigt det er, at han som voksen er nysgerrig på, at der findes skjulte verdener og hverdagsoplevelser, som er værd at undersøge som programleder.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at vide mere om, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af viden og nye færdigheder ift. børn og unge og deres perspektiver? Så læs videre her:

Børnerådgiverforløbet