Co-teaching giver mere sproglig udvikling
Få Tagensbo Skoles erfaringer og viden om, hvordan I kan skabe endnu mere fokus på sproglig udvikling i undervisningen.
13. februar 2024
Alle børn har brug for at udvikle og styrke deres sproglige kompetencer i indskolingen. Et godt og veludviklet mundtligt sprog er vigtigt for at forstå det, man lærer.
Men i en stor del af klasseundervisningen sidder der desværre mange elever og venter på at sige noget. Eleverne taler ofte en ad gangen, og en hel del tager ikke frivilligt ordet.
Nogle kan have svært ved at forstå, hvad læreren spørger om, og andre kan have brug for mere tid til at generere et passende svar.
Stationsundervisning giver mere taletid til eleverne
Mange skoler kender efterhånden begrebet co-teaching som en metode, der beskriver lærer-pædagog-samarbejdet (eller lærer-vejleder mv.) i undervisningen.
Udgangspunktet for co-teaching er at udvikle endnu bedre undervisning, som alle elever får noget ud af. Det betyder i ideel forstand, at både forberedelse, udførelse og evalueringen af undervisning foregår i et fællesskab, hvor lærer og pædagog er ligeværdige deltagere, men med forskellige kompetencer.
Særligt co-teaching-strukturen ’stationsundervisning’ giver mulighed for, at lærer og pædagog kan byde ind på forskellige måder og samtidig give mere taletid til eleverne.
Stationsundervisning foregår typisk ved, at klassens elever deles ind i tre grupper, der besøger tre stationer med forskelligt fagligt indhold i løbet af undervisningen. Det kunne fx være én station hos læreren, én hos pædagogen og én station, hvor eleverne skal arbejde selv.
Indskoling på Tagensbo Skole afprøver co-teaching
Tagensbo Skole har i et samarbejde med Københavns Professionshøjskole afprøvet forskellige co-teaching-strukturer for at undersøge, hvilke muligheder de gav de involverede børn, og hvordan de skabte sproglige udvikling i elevgruppen.
Det pædagogiske personale blev særligt glade for co-teaching-strukturen ’stationsundervisning’, fordi den gav dem gode muligheder for at udvikle en tydelig rollefordeling i undervisningen, og fordi den gav dem mulighed for at dele klassen ind i mindre grupper.
En af opmærksomhederne i samarbejdet var, at tolærerordninger, som i forvejen fandtes på Tagensbo Skole, kunne optimeres ved at bruge co-teaching-strukturen.
Bedre mulighed for at støtte hver enkelt elevs sproglige udvikling
Fordelen ved stationsundervisning er ikke kun, at den enkelte lærer eller pædagog får mere tid i undervisningen sammen med en mindre gruppe af elever. Den giver også mere og bedre taletid til hver enkelt elev. Læreren eller pædagogen har derved bedre mulighed for at støtte hver enkelt elevs sproglige udvikling og læring ved at have færre elever ad gangen. Eleverne får derfor også bedre differentierede deltagelsesmuligheder i løbet af undervisningen.
Det kommer bl.a. til udtryk i beskrivelsen af dette konkrete undervisningsforløb, hvor klasselederen og pædagogen benytter sig af stationsundervisning:
“I 0.A summer der af liv ved de 3 borde, som er stillet op i hver sit hjørne af klasselokalet. Ved det ene bord sidder 6 elever og sorterer brikker fra spillet Vildkat i 3 bunker. Èn med legetøj, én med mad og én med tøj. Midt på bordet ligger et skilt, der viser, at her skal eleverne være stille, imens de arbejder. Efter ca. 10 minutter bipper timetimeren, et nyt hold elever ankommer til Vildkat-bordet, og de første elever rejser sig for at gå hen til det næste bord, hvor 0.klasseslederen sidder klar med spillet Alias.
Her instruerer den voksne eleverne i, hvordan de skal gætte, hvad der er på deres makkers kort. Eleverne forklarer på skift ord som ’jordbær’, ’bondegård’ og ’tiger’ uden at måtte sige det specifikke ord. De bruger formuleringer som: ”det er et dyr, der bor i junglen” eller ”det er noget rødt, man spiser om sommeren”. Ved det sidste bord sidder skolepædagogen og spiller billedlotteri med den sidste gruppe af elever. De skiftes til at trække en brik og fortælle, hvad der er på den.”
I stationsundervisningen havde læreren og pædagogen gode muligheder for at byde ind med deres forskellige kompetencer.
Fx kan læreren tage fat på fagsproget i et tema, og pædagogen kan tage fat i hverdagssproget eller igangsætte en leg, hvor dét sprog, der skal læres, kommer i brug på en ny måde.
Fem vigtige overvejelser
For at komme frem til en god stationsundervisning sammen med eleverne, er det vigtigt, at det pædagogiske personale planlægger et velkoordineret forløb.
Her er fem vigtige overvejelser, som er gode at have med sig i co-teaching planlægningen med fokus på sproglig udvikling:
-
Aftal og forbered jeres roller og funktioner
Det er vigtigt, at både lærer og pædagog har en veldefineret rolle i undervisningen ift. at give børnene taletid og støtte til at udtrykke sig. Aftal og forbered jeres forskellige roller og funktioner ifm. undervisningsforløbet. Det kan fx være, at den ene sørger for passende visualisering, mens den anden underviser. Det kan også være, at den ene skriver på tavlen, og den anden går rundt og støtter de elever, der har brug for en ekstra forklaring.
Helt tydelig er rollefordelingen, hvis både lærer og pædagog har hver deres gruppe, som de underviser, og at de i forberedelsestiden har sikret, at der er sammenhæng mellem stationerne, fx:
- Ved det første bord sidder læreren og viser, hvordan man ganger to tal med hinanden, og lader eleverne prøve selv.
- Ved det næste bord har eleverne deres regnestykke med og skal fortælle pædagogen om det i hverdagssprog. Sammen kan gruppen også finde på regnehistorier ud fra regnestykkerne.
- Ved det 3. bord skal eleverne selv arbejde med regnestykker på iPads med et matematikprogram.
-
Beslut de faglige og sproglige mål
Aftal hvilke faglige og sproglige mål I har for undervisningen, og planlæg derefter aktiviteter, der kan understøtte elevernes læring på de tre stationer.
Det faglige mål kunne fx være, at eleverne skal lære at gange to tal med hinanden, og det sproglige mål kunne være at kunne forklare dette for en anden person. Dvs. at undervisningen dels skal indeholde en indføring i det nye faglige indhold og dels mulighed for at øve sig i at tale om det. I de mindre grupper gives eleverne mere taletid og mere stilladsering i deres sproglige udfoldelser.
-
Planlæg stationernes sproglige og faglige fokus
Sørg for, at alle stationer giver anledning til, at eleverne får brugt deres sprog med et fagligt fokus.
Man kan fx arbejde med temaet kæledyr og sørge for, at man ved den ene station benævner kæledyr og kategoriserer dem efter størrelse. Ved det næste bord beskrives de samme dyr vha. fagbegreber mht. udseende, føde og levesteder. Ved den tredje station oversættes dyrene til andre sprog, vha. en oversættelsesapp, og gruppen ser på ligheder mellem sprogene.
-
Sørg for, at alle elever har noget at sige
Understøt, at alle elever får taletid på stationerne hos læreren og pædagogen.
Det kan være en god idé, at eleverne får noget i hænderne – fx et kort, figurer eller noget, som de skal tegne. På den måde kan den voksne sørge for, at alle har noget at sige. At spille fx billedlotteri eller pusleopgaver giver ofte gode samtaler og gør, at alle børn kommer med.
-
Afprøv og evaluér
Øv jer i at lave gode stationer, og evaluér løbende sammen med jeres kolleger ift., hvad der virker.
Det handler om at prøve sig frem og at sparre forberedelsestid: Lav fx en bank med gode aktiviteter, der virker ift. at aktivere og involvere eleverne sprogligt. Kvaliteten er stærk, når så mange børn som muligt er aktive omkring det faglige indhold.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde dig og din skole ift. kompetenceudvikling og skræddersyede forløb?