Beskæftigelsesreformen: Frihed, færre hænder og nye krav

Af Ole Mølholm Jensen, chefkonsulent, Københavns Professionshøjskole

Så kom det endelig, det længe ventede og omdebatterede udspil til ny beskæftigelsesreform. Der er i hvert fald nu et flertal bag reformforslaget, men der udestår fortsat forhandlinger med SF om ressourceforløb og rehabiliteringsteams, som partierne bag reformen ønsker nedlagt.

Selvom aktørerne på beskæftigelsesområdet er vant til reformer og nye regler og lovgivning og generelt altid er omstillingsparate, bliver denne reform et paradigmeskifte.

Mennesket før systemet

Partierne bag reformforslaget ønsker færre proceskrav og mere resultatstyring. Den enkelte borger skal mødes med værdighed, medbestemmelse og et fleksibelt forløb, hvor man ser mennesket før systemet. Det er i hvert fald det, partierne bag påstår, at reformen indeholder. Men der er også blevet rejst kritik af reformen. Fagbevægelsens Hovedorganisation udtaler fx at ”i virkeligheden er reformen en spareøvelse forklædt som fornyelse”.

Kommunerne bestemmer mere selv

Kommunerne får større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter lokale behov, og det lokale virksomhedssamarbejde kommer til at spille en større rolle på beskæftigelsesområdet. Man antager, at det vil blive lettere for små og mellemstore virksomheder at navigere i beskæftigelsessystemet og sikre bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Der er bekymringer om, at reformen kan føre til ulighed i beskæftigelsesindsatsen, afhængig af hvilken kommune man bor i. Mindstekravet til de mest udsatte på arbejdsmarkedet er en samtale om året. Mange kommuner vil vælge en mere omfattende indsats, mens andre måske ser det som en sparemulighed. Det kan skabe forskelle i, hvor hurtigt og effektivt ledige kommer i arbejde.

Medarbejderne skal lære nye metoder

Der er ikke meget tvivl om, at reformen er det største forsøg på afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Medarbejderne på beskæftigelsesområdet skal arbejde med nye metoder og et nyt mindset. Det bliver en udfordring for mange medarbejdere, at de nu i højere grad skal være i stand til at foretage faglige skøn og i flere sammenhænge vejlede ledige i grupper og gennemføre samtaler uden fremmøde.

Reformen lægger op til, at medarbejderne kommer til at arbejde mere refleksivt og faciliterende med borgersamtaler, og borgeren bliver medbestemmende i beskæftigelsesindsatsen. Det stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer.

Færre medarbejdere

Den store nedskæring på 2,7 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats betyder en større reduktion af medarbejdere på beskæftigelsesområdet. Det kan blandt andet være inden for administrative stillinger, fordi der bliver færre administrative opgaver. Mentorer, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere bliver sandsynligvis også ramt, fordi der skal gennemføres færre samtaler med borgerne. De ca. 70.000 personer, som er sygemeldt fra job, som de menes at vende tilbage til, skal ikke skal have samtaler, og det samme gælder en fjerdedel af de jobparate. Samlet regner man med 500.000 færre samtaler om året.

Et plaster på såret efter nedskæringerne på ungeområdet er, at ungeløftet gøres permanent, og der afsættes yderligere 1 mia. kr., så der samlet set er afsat 2,5 mia. kr. frem til 2035. Samtidig fremhæves IPS-metoden som en evidensbaseret tilgang til at få unge i job eller uddannelse.

Så selvom den nye beskæftigelsesreform indeholder mange positive intentioner, er der stadig mange bekymringer, som skal adresseres, så man kan sikre, at borgerne får den nødvendige støtte på vejen til beskæftigelse eller uddannelse.

De rette kompetencer bliver afgørende

Om reformen giver de ønskede resultater, afhænger af, om medarbejdere og ledere bliver klædt på til at tænke strategisk, både fagligt, økonomisk og i samarbejdsrelationer. Og de tilbageværende medarbejdere skal have nye kompetencer og lære nye arbejdsmetoder, så de er kvalificerede til at navigere i de friere rammer og tilpasse beskæftigelsesindsatsen til lokale behov.

På Københavns Professionshøjskole vil vi, ligesom landets øvrige professionshøjskoler og i dialog med aktørerne på beskæftigelsesområdet, meget gerne bidrage til kompetenceudvikling af medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen.

Vil du vide mere?

Københavns Professionshøjskole tilbyder uddannelse til medarbejdere og ledere på beskæftigelsesområdet. Kontakt mig gerne for en snak om, hvad vi kan gøre for jer. Se kontaktoplysninger nedenfor.

Følgende moduler starter i september/oktober og er åbne for tilmelding: