Gå til indhold
Barn der leger

Barnets første 1000 dage

En tidlig indsats i de første leveår kan være afgørende for børn i udsatte positioner. KP hjælper med at uddanne pædagogisk personale til at løfte opgaven.

De første 1.000 dage af et barns liv har en afgørende betydning for dets udvikling, trivsel og muligheder i livet. En tidlig indsats i de første leveår for børn i udsatte positioner kan være afgørende.

Med ”1.000 dages-programmet – en bedre start på livet” er der i alt afsat 75 mio. kr. til et kompetenceløft af pædagoger, pædagogiske assistenter og dagplejere, der arbejder med de mindste børn.

I forbindelse med 1000 dages-programmet har Københavns Professionsskole udviklet et nyt diplommodul til uddannede pædagoger – “Tidlig indsats i dagtilbud i de første leveår for børn i udsatte positioner” – og fem dages læringsforløb for både dagplejere og pædagogiske assistenter.