Gå til indhold

Dagsorden d. 2. marts 2027

Møde i forskningsnetværk for fritidspædagogik d. 2. marts fra 12-15:30 på Københavns Professionshøjskole i CW2.11

Program

12.00

Frokost og runde 

12.30

Pædagogen som trivselsaktør mellem skole og fritid

Oplæg v. Lea Ringskou

I ph.d.-projektet undersøger jeg pædagogens arbejde med trivsel på tværs af skole (mellemtrin) og fritidsklub. Mit mål er at skabe viden om pædagogens tværgående trivselsarbejde gennem børnenes deltagelse i fællesskaber. Projektet er et korttidsetnografisk feltstudie på, hvor jeg følger syv pædagoger fra to skoler og fritidsklubber.  I oplægget vil jeg præsentere mine tentative analyser omkring hvordan rumlige, materielle, historiske og organisatoriske betingelser har betydning for pædagogernes trivselsarbejde gennem børns deltagelse i fællesskaber og er medkonstituerende i trivselsarbejdet og de forståelser af trivsel, dette arbejde bygger på.  

13.15

Pause

13.30

På kanten af klubben – fritidsklubpædagogers organiseringer af deltagelsesmuligheder for børn

Oplæg v. Marianne Brodersen

Som del af projektet ‘På kanten af klubben’ undersøger jeg pædagogers bestræbelser på at skabe deltagelsesmuligheder for børn i fritidsklubber. Med afsæt i et igangværende feltarbejde i 4 klubber vil oplægget præsentere metodologiske overvejelser og foreløbige analyser af, hvordan børns deltagelse søges orkestreret via særlige fritidspædagogiske organiseringspraksisser. Det er organiseringer af bl.a. tid, rum og stemning, der skaber invitationer og taler til børns lyst til at deltage, og som lokalt antager forskellige udtryk, afhængigt af hvordan fritidsklubbens implicitte barn fortolkes. 

14.15

Pause

14.30

YouHope – om medforskere og unges håbefulde praksisser

Oplæg ved Ditte Tofteng og Rasmus Præstmann

Oplægget tager udgangspunkt i projektet YouHope, der er et samarbejde mellem OsloMet, Malmø universitet og KP. Projektet undersøger sammen med unge medforskere, hvordan håb praktiseres i superdiverse bydele i de tre byer. 

15.15

Opsamling og planlægning af næste møde

15.30

Tak for i dag