Vejen til et projekt i Center for Bedre Børneliv: For forskere

Du formulerer din projektidé i et pitch på max 2 sider på dansk eller engelsk.

Center for Bedre Børnelivs ledelse vurderer så idéens relevans i forhold til centerets formål og mål. Det vil sige, om den:

• Handler om børn i 0-6 års-alderen og eventuelt forældre samt de fagprofessionelle, der arbejder med målgruppen
• Styrker forældre og 0-6-årige børns mentale, fysiske og/eller sociale trivsel og udvikling – gennem en styrkelse af de fagprofessionelles vidensgrundlag og dømmekraft
• Har en tværprofessionel dimension
• Involverer tæt samarbejde med praksis
• Har fokus på almenområdet i bred betydning
• Adresserer et problem, som kompleks interventionsforskning kan bidrage til at løse
• Indebærer udvikling, test og effektevaluering af en faglig tilgang, metode eller arbejdsform i fagprofessionelles praksis. Eller kan sandsynliggøre, at projektet har potentiale til kunne gennemføre alle delprocesser, også selvom den nye tilgang, metode eller arbejdsform i første omgang alene skal udvikles
• Bidrager til et eller flere af centerets forskningstemaer: Lige muligheder for alle børn, forældreskab, tilknytning, bevægelse, leg, fællesskaber og sanser. Tværprofessionelt samarbejde indgår som et element på tværs af temaerne

Send din projektidé

Du sender din projektidé til CBB-projektideer@kp.dk. Du modtager feedback på dit pitch inden for 1 måned.

Hvis centerledelsen vurderer, at projektidéen lever op til rammerne for Center for Bedre Børnelivs formål, inviteres du ind i et arbejdsfællesskab, som sammen udarbejder en projektskitse.

Projektskitsen skal fylde max 8 sider og være på engelsk. Du har to måneder til at udarbejde den.

Få sparring

Du kan få sparring fra Center for Bedre Børnelivs ledelse og/eller professor Donald Forrester fra Cardiff University, som er tilknyttet centrets Scientific Board, ved opstart og ca. midtvejs.

Målet er at designe projektet som et koordineret og forpligtende tværfagligt samarbejde på tværs af genstandsfelter og forskningskompetencer og om en velafgrænset, fælles problemstilling, der er relevant for Center for Bedre Børnelivs formål.

I denne fase skal du desuden:

1. Opsøge sparring fra mindst én relevant praksispartner mhp. at uddybe og præcisere, hvordan idéen rammer et væsentligt problem for praksis, og afdække, hvordan et praksisperspektiv kan forbedre idéen.

2. Opsøge sparring fra en forsker fra mindst én anden professions forskningsmiljø mhp. at afdække:

• Hvilke konkrete tværprofessionelle perspektiver, der skal tænkes ind i projektet?
• Hvordan de kan styrke projektidéen med henblik på at styrke det tværprofessionelle samarbejde?
• Hvordan det kan realiseres i praksis?

3. Orientere dig i eksisterende forskning for at besvare:

• Om et lignende projekt allerede lavet eller i gang?
• Hvordan projektet reelt bibringer ny viden?

Følg skabelonen

Med det afsæt udarbejder I en projektskitse, som følger skabelonen her:

Projektskitsen sendes til Lene Musiat (lenmu@kp.dk). Du modtager feedback fra centerledelsen inden for 1 måned.

Finansiering

Forskere, som ikke er ansat på Københavns Professionshøjskole, skal selv finansiere denne fase og have ledelsesmæssig opbakning til at udarbejde projektskitsen pba. sparring med centerledelsen og/eller professor Donald Forrester.

Deadline

Skriv til ledelsessekretær Lene Musiat (lenmu@kp.dk) fra Center for Bedre Børneliv, hvornår I begynder på arbejdet med projektskitsen.

Deadline er 2 måneder fra startdato.

Hvad vurderes projektskitsen på?

Projektskitsen sendes i eksternt review, som indgår i den samlede vurdering.

Center for Bedre Børnelivs ledelse og Scientific Board vurderer projektskitsen ud fra om den:

1. dokumenterer, at projektskitsen er relevant og kvalificeret ud fra Center for Bedre Børnelivs formål, som projektidéen også blev vurderet ud fra. Herunder at der er en klar plan for inddragelse af børneperspektiv i projektet
2. dokumenterer, at projektet bibringer relevant og ny viden til fagprofessionelles virke og dømmekraft på de involverede professionsområder
3. dokumenterer, at projektet er tværprofessionelt og tilfører de involverede professionsområder viden og tilgange/metoder eller arbejdsformer, som er relevante, kan implementeres i praksis og har betydning for børns trivsel og udvikling
4. sandsynliggør, at projektet er gennemførbart, implementerbart og skalerbart
5. dokumenterer at involverede forskere har betydelig, selvstændig forskningserfaring
6. dokumenterer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til projektets gennemførelse

Vi anbefaler, at du allerede i fase 2 orienterer dig mod kriterierne i fase 3, som er udgangspunktet, når projektskitsen skal udformes som en færdig projektbeskrivelse/protokol.

Hvis projektskitsen er relevant at arbejde videre med, inviteres du/I til at udarbejde den endelige projektbeskrivelse – i et arbejdsfællesskab med Center for Bedre Børneliv.

Projektbeskrivelsen skal fylde max 15 sider og være på engelsk.

Få sparring

Center for Bedre Børneliv tilbyder sparring fra et team af programledere ved opstart, midtvejs og tæt ved afslutning.

Derudover tilknyttes en af forskerne i Scientific Board som sparringspartner og vejleder. Der er også mulighed for at få sparring fra andre eksterne eksperter.

Hvor længe varer denne fase?

Det kan tage kortere eller længere tid at udarbejde en projektbeskrivelse, som er klar til at blive endelig godkendt i Center for Bedre Børnelivs Scientific Board.

Vi anbefaler, at arbejdet så vidt muligt foregår inden for en 3-måneders periode.

Der tildeles op til 150 timer (fordelt mellem flere personer) til at udarbejde en projektbeskrivelse på max 15 sider alt inklusiv.

Hvilke kriterier vurderes projektbeskrivelsen ud fra?

Understøttelse af bedre børneliv

• Er der argumenteret for, at interventionen har potentiale til at skabe et bedre børneliv?
• Bliver børneperspektiv tilstrækkeligt inddraget?
• Tager interventionen udgangspunkt i aftagerbehov?
• Er det beskrevet, hvordan interventionen skal forankres/videreføres efter projektets udløb?

Videnskabelig kvalitet

• Indeholder projektbeskrivelsen en redegørelse for det teoretiske og/eller metodiske grundlag (kompleks interventionsforskning). Er der argumenteret for, at de foreslåede aktiviteter er relevante i forhold til grundlaget?
• Sandsynliggør projektidéen, at projektet kommer til at realisere fremragende forskningsbidrag inden for støtte til små børn og deres familier?
• Har projektidéen potentiale til at skabe et betydeligt kvalitetsløft i de involverede velfærdsprofessioners kompetencer og praksis. Og kan forskningen omsættes til praksis?
• Adresserer projektidéen, hvordan forskningen skal omsættes ind i eksisterende uddannelser inden for de involverede professioner?

Feasibility/gennemførlighed

• Har projektet potentiale til kunne gennemføre udvikling, test og effektevaluering af en faglig tilgang, metode eller arbejdsform i fagprofessionelles praksis?
• Er der udarbejdet dokumentations- og evalueringsplaner, som en del af projektets design?
• Er der proportionalitet mellem projektets omkostninger og det forventede udbytte?
• Er der ledelsesmæssig opbakning fra involverede projektpartnere?
• Giver projektet mulighed for kapacitetsopbygning? Er fx ph.d.-projekter velintegrerede, og udfylder de en tydelig funktion i projektet?

Ansøger/ansøgeres kvalifikationer

• Har de involverede forskere betydelig, selvstændig forskningserfaring?
• Har de øvrige centrale deltagere i projektet dokumenteret videnskabelige kvalifikationer, og har de kvalifikationer, der er nødvendige for projektets gennemførsel?

Forskning sammen med praksis

• Hvordan er kontinuerligt tæt samarbejde med praktikere/professionerne tænkt i projektet?
• Hvordan er professionerne med til at udvikle og give feedback på interventionen?
• Er det tydeligt, hvordan projektet vil skabe kontakt/samarbejdsaftaler med praksis?
• Sandsynliggør den, at interventionen kan blive levedygtig uden forskernes deltagelse?

Formidling

• Er der en plan for formidling af projektresultaterne til de rette målgrupper?