Gå til indhold
Mor holder nyfødt baby

Nyt projekt skal styrke kommende forældre i psykosocialt sårbare situationer

Hvordan lærer man at skabe en sund relation til sit barn, hvis man aldrig selv oplevede tryghed, da man voksede op? Det spørgsmål er en af drivkræfterne bag forskningsprojektet Prepared for Parenthood.

8. maj 2025

Forskere og fagprofessionelle skal i projektet Prepared for Parenthood udvikle en indsats, der hjælper kommende forældre i psykosocialt sårbare situationer med at skabe en sund relation til det barn, de venter – og få en god start på familielivet.

“Vi retter blikket mod en gruppe forældre, som ofte falder mellem to stole. De har for mange udfordringer til at klare sig med de generelle tilbud, men er ikke belastede nok til at få adgang til de specialiserede indsatser. Vi skal udvikle en indsats, som virker for dem,” siger forsker og docent Helle Johnsen fra Københavns Professionshøjskole, der er projektleder på Prepared for Parenthood.

Projektet er netop sat i gang i Center for Bedre Børneliv og udføres i samarbejde med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.

Mange bliver ikke opdaget

Psykosociale sårbarheder som angst, depression, traumer og stress fylder mere og mere i samfundet – også hos kommende forældre.

“Flere unge mistrives, og det vil afspejle sig i svangreomsorgen fremover. Systemet er allerede presset, og vi har brug for nye løsninger, som er enkle, tilgængelige og ikke stiller for store krav til forældrene,” siger Helle Johnsen.

Prepared for Parenthood bygger videre på Helle Johnsens tidligere studie Usynlig Sårbar, som undersøgte omfanget af psykosocial sårbarhed blandt gravide, som ellers var blevet vurderet til at være i lav risiko.

Vi blev faktisk overraskede over, hvor mange gravide som havde oplevet traumatiske vilkår i deres opvækst som fx psykisk og fysisk vold eller omsorgssvigt. Mange af dem havde aldrig fået tilbudt nogen form for hjælp.
, projektleder på Prepared for Parenthood

Resultater fra Usynlig Sårbar viste blandt andet, at:

  • 45% af de gravide havde oplevet mellem 1 og 3 forskellige traumatiske opvækstvilkår
  • 12% af de gravide havde oplevet 4 eller flere forskellige traumatiske opvækstvilkår

Desuden viste interviews med gravide, at traumer i barn- og ungdommen kan skabe tvivl om ens evner som mor eller far.

Helle Johnsen
Docent Helle Johnsen fra Københavns Professionshøjskole står i spidsen for Prepared for Parenthood

Tilbuddene varierer alt for meget

En kortlægning, som Helle Johnsen har lavet sammen med forskere på Københavns Professionshøjskole, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Institut for Psykologi på Københavns Universitet, viser store forskelle i tilbuddene på tværs af landet til familier, som er i en psykisk sårbar situation. Både i omfang, type og tilgængelighed.

Undersøgelsen viste også, at der blev udbudt mange indsatser til målgruppen. Men at de enten manglede systematisk evaluering eller havde evalueringer, som viste manglende effekt.

”Det vil sige, at vi ikke ved, om langt størstedelen af indsatserne reelt har en positiv virkning for familierne,” siger Helle Johnsen.

Der er desuden stor geografisk ulighed. Nogle kommuner har mange forskellige tilbud med mulighed for fleksibel støtte, mens andre kommuner stort set ikke har nogen tilbud.

”Flere tilbud stiller krav, som utilsigtet kan komme til at udelukke forældre i sårbare situationer – fx krav om at tale dansk eller kunne reflektere over sine følelser. Det betyder, at de familier, der har mest brug for hjælp, kan få sværest ved at få adgang til den,” forklarer Helle Johnsen.

Fakta: Hvor findes tilbuddene i dag?

Den nationale kortlægning identificerede 160 tilbud målrettet sårbare gravide og småbørnsfamilier. Tilbuddene findes på tværs af:

  • Kommunale tilbud – fx sundhedspleje samt børne- og ungeafdelinger
  • Regionale tilbud – fx fødesteder
  • Frivillige organisationer – fx Mødrehjælpen

Men…

  • De fleste af tilbuddene mangler dokumenteret effekt
  • Der er stor geografisk ulighed i, hvor tilbuddene findes
  • Flere tilbud stiller krav til forældrenes færdigheder for at få adgang til dem
  • Samarbejdet på tværs af faggrupper er ofte begrænset

En indsats, som skal fungere på tværs

Målet med Prepared for Parenthood er at udvikle, teste og implementere en gruppebaseret indsats til forældre i psykosocialt sårbare situationer, som starter i graviditeten og fortsætter efter fødslen.

Forløbet skal styrke samspillet mellem forældrene og deres barn – blandt andet ved at give forældrene redskaber til at regulere egne følelser og reaktioner.

Indsatsen skal være enkel, kortvarig og kunne tilpasses forældrenes individuelle behov.

”Vi skal skabe en indsats sammen med de fagprofessionelle, som har en reel positiv effekt for familierne, og som giver mening for de fagprofessionelle,” siger Helle Johnsen.

”Vi har fokus på at styrke det tværprofessionelle samarbejde rundt om familierne, og vi udvikler interventionen sammen med både jordemødre, sundhedsplejersker og socialrådgivere, som skal kunne udføre indsatsen sammen.”

Kærlighed kræver erfaring

For nogle kommende forældre i psykosocialt sårbare situationer er det svært at forstå, hvordan de knytter sig til det barn, de venter.

Hvis man har oplevet alvorligt omsorgssvigt, så er det et stort krav at forvente, at man bare instinktivt skal kunne elske et andet menneske. Særligt hvis man ikke selv havde den oplevelse, da man voksede op.
, projektleder på Prepared for Parenthood

Derfor handler det ikke om at give forældrene komplekse redskaber eller teori.

“Vi fokuserer på at udvikle og understøtte nogle grundlæggende kompetencer, som kan hjælpe forældre med at aflæse spædbarnets signaler og forstå dets behov. Her kan der være udfordringer, hvis man selv har oplevet svigt tidligt i livet,” siger Helle Johnsen.

Hun tilføjer, at en del af udfordringen for denne forældregruppe er at forstå barnet som et selvstændigt individ.

“De kan komme til at tænke sig selv og barnet som én enhed – fordi barnet har ligget i maven, og man har båret det med sig. Så det første skridt er at se, at barnet er et andet menneske med egne behov og følelser, som ikke nødvendigvis matcher ens egne,” siger Helle Johnsen.

Prepared for Parenthood løber til og med 2029 og er delvist finansieret af Liljeborgfonden.

Projektet trin for trin

  1. Vi indsamler viden

    Vi starter med en litteraturgennemgang for at samle eksisterende viden om tidlige indsatser for psykosocialt sårbare forældre.

  2. Vi inddrager dem, det handler om

    Forældre, fagprofessionelle og NGO’er er med i designprocessen fra start for at sikre, at interventionen passer til praksis og er relevant for målgruppen.

  3. Vi udvikler en ny indsats

    Sammen med forældre, fagprofessionelle og frivillige organisationer, udvikler vi en intervention i form af et gruppeforløb for kommende og nye forældre.

  4. Vi klæder fagfolk på

    Involverede jordemødre, sundhedsplejersker og socialrådgivere får et træningsforløb, så de kan stå for indsatsen.

  5. Vi tester i virkeligheden

    Interventionen testes på fødeafdelinger i Region Sjælland. Her evalueres både gennemførlighed, deltagernes udbytte og de fagprofessionelles erfaringer.

    Hvis indsatsen viser sig at være gennemførbar i praksis, tester vi den efterfølgende for dokumenteret effekt.

Vil du vide mere?

Kontakt projektleder Helle Johnson for mere info om Prepared for Parenthood.

Helle Johnsen

Docent

+45 51 38 04 53