Nyt projekt skal hjælpe småbørnsfamilier med at finde digital balance
Smartphones, tablets og streaming er en del af livet i de fleste småbørnsfamilier. Og selvom skærme kan være nyttige i en travl hverdag, viser forskning, at de kan stå i vejen for børns trivsel og udvikling. I forskningsprojektet Digital Balance skal forskere og fagprofessionelle sammen undersøge, hvordan fagprofessionelle bedst kan rådgive forældre om skærmbrug.
Skærme har for mange forældre udviklet sig til en slags pauseknap. Når aftensmaden lige skal gøres klar, eller vasketøjet skal hænges til tørre, er det oplagt at række barnet en tablet eller mobil.
Men ifølge forskningen risikerer vi at hæmme børns mentale, sociale og fysiske udvikling, når skærmen får lov at fylde for meget. Især hvis det sker på bekostning af nærvær, bevægelse og leg.
Det er baggrunden for forskningsprojektet Digital Balance (DIBAL), hvor forskere og fagprofessionelle sammen skal undersøge, hvordan fagprofessionelle gennem rådgivning kan støtte forældre i at få en mere balanceret hverdag med skærm.
”Vi ved, at skærm spiller en stor rolle i småbørnsfamilier. Og hvis man ikke kender til konsekvenserne eller mangler alternativer, er skærmen en let løsning. Der findes mange generelle anbefalinger på området – bl.a. fra Sundhedsstyrelsen. Men vi er nødt til også at tænke det ind i den professionelle rådgivning fra fx jordemødre, sundhedsplejersker og pædagoger,” siger docent Julia Salado-Rasmussen, som er projektleder på Digital Balance.
Behov for gode alternativer
Projektet skal udvikle en fælles faglig tilgang til rådgivning om skærmbrug, så fagprofessionelle på tværs af professioner kan give systematisk og vidensbaseret støtte til forældre fra graviditet og frem til skolestart.
Skærmbrug er ikke kun et spørgsmål om vaner, men har også mange funktioner i hverdagen – fx som hjælp til at skabe ro, når forældrene selv er pressede. Derfor er det ikke nok at sige skru ned for skærmen. Vi skal finde realistiske og meningsfulde alternativer til de situationer, som giver børnene bedre muligheder for kontakt, leg og bevægelse., projektleder på Digital Balance
Ulighed i skærmvaner
Skærm fylder ikke lige meget i alle hjem. Forskning viser, at børn i familier med lavere uddannelse og indkomst i gennemsnit bruger mere tid foran en skærm – og at forældrene her sjældnere ændrer adfærd som følge af generelle anbefalinger.
”Derfor har vi fokus på rådgivning og alternativer, som giver mening i hverdagen uanset familiens sociale og økonomiske rammer,” siger Julia Salado-Rasmussen.
Hvad siger forskningen?
-
Skærmbrug har overvejende negative effekter
Overdreven skærmtid kan hæmme børns tidlige sproglige, sociale, fysiske og følelsesmæssige udvikling. Bl.a. fordi det erstatter bevægelse, ansigt-til-ansigt interaktion, leg og udvikling af selvregulering og følelsesmæssige kompetencer. (Rayce et al., 2024; Sundqvist et al., 2021; Swider-Cios et al., 2023, Ponti, 2023).
-
Påvirker kontakt og nærvær
Når forældre bruger skærm i samvær med barnet, forstyrres kontakten og nærværet. Det kan føre til, at barnet får mindre følelsesmæssig støtte og oplever mere stress. (Nøkleby et al., 2022; Tombeau Cost et al., 2020).
-
Social ulighed i skærmvaner
Børn i familier med lavere uddannelse og lav husstandsindkomst har mere skærmtid. Samtidig er disse familier mindre tilbøjelige til at reagere på generelle kampagner og sundhedsanbefalinger. (Pedersen et al., 2022; Krogh et al., 2021).
-
Skærm kan have enkelte positive effekter
En begrænset mængde skærmtid med interaktivt og læringsorienteret indhold kan understøtte småbørns sproglige udvikling. Men overdreven og passiv skærmtid har overvejende negative effekter på børns trivsel og udvikling. (Bal et al., 2024; McArthur et al., 2020).
-
Tidligere indsatser har begrænset effekt
Kortvarige og isolerede interventioner har kun vist små effekter. Især når de kun implementeres af fagprofessionelle fremfor forskere. (Jones et al., 2021; Oh et al., 2022).
Fagligt løft på tværs af professioner
Projektets første fase er sat i gang. Her kortlægger forskerne sammen med de fagprofessionelle, hvordan skærmbrug indgår i rådgivningen i dag, og hvilke behov og udfordringer fagprofessionelle og forældre oplever.
”Vi har en hypotese om, at der er stor forskel på, hvordan – og om – skærm indgår i rådgivningen. Derfor vil vi interviewe både jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og socialrådgivere samt forældre for at forstå, hvad der sker i praksis,” siger Julia Salado-Rasmussen.
Målet er at udvikle fx rådgivningsmateriale og kompetenceudviklingsforløb for fagprofessionelle. Forløbet skal klæde dem på til at rådgive forældre om skærm på en måde, der giver mening i en travl hverdag og tager højde for familiers forskellige vilkår.
”Vi ønsker at gøre det lettere for fagprofessionelle at tage samtalen med forældrene og skabe noget, som virker, og som de faktisk kan bruge i praksis,” siger Julia Salado-Rasmussen.
Projektet er sat i gang i Center for Bedre Børneliv og forventes at løbe til cirka 2030.
Projektet trin for trin
-
Explorefase
Forskerne kortlægger den eksisterende praksis og holdninger blandt forældre og fagprofessionelle. Her undersøges blandt andet:
- Hvordan skærmbrug indgår i hverdagen
- Hvilke funktioner skærmen udfylder for forældre
- Hvordan og om skærm indgår i rådgivning i dag
Kortlægningen sker gennem interviews, spørgeskemaer og workshops med forældre, jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Organisationer som Mødrehjælpen og Red Barnet inddrages også.
-
Designfase
Baseret på den indsamlede viden udvikler forskerne sammen med de fagprofessionelle en indsats, som skal afprøves. Det kan være fx:
- Rådgivningsmateriale til fagprofessionelle
- Inspirationsmateriale til forældre
- Et kompetenceudviklingsforløb, der skal styrke fagprofessionelle på tværs af faggrupper
-
Testfase
Materialerne og indsatsen forventes at blive afprøvet sammen med kommuner og institutioner. Her testes først feasibility (gennemførbarhed) – dvs. om indsatsen kan fungere i praksis – og derefter måles effekten blandt andet på:
- Børns og voksnes skærmtid
- Nærvær og kontakt i hverdagen
- Fagprofessionelles oplevelse af brugbarhed og relevans
-
Evalueringsfase
I denne fase forventes forskerne at evaluere effekten af indsatsen. Om den tværfaglige rådgivning faktisk fører til mindre skærmtid, færre forstyrrelser i samspillet og mere nærvær i hverdagen.
Samtidig måler de, hvordan børn, forældre og fagprofessionelle oplever indsatserne, og om de skaber varige forandringer. Evalueringen skal sikre viden om, hvilke elementer der virker bedst, og hvordan indsatsen kan udbredes bredt i kommuner og institutioner.
Fakta om projektet
Titel: Digital Balance (DIBAL)
Formål: At udvikle, afprøve og implementere en langsigtet indsats, hvor fagprofessionelle systematisk rådgiver forældre om skærmbrug i barnets første seks leveår.
Målgruppe: Forældre til børn i alderen 0–6 år – med særligt fokus på familier i sårbare eller udsatte positioner.
Fokus:
- At mindske såkaldt teknoferens – forstyrrelser i samspillet mellem børn og voksne pga. skærme
- At fremme nærvær, bevægelse og leg i småbørnsfamilier
- At styrke fagprofessionelles viden og redskaber til at rådgive om digital balance
Projektleder: Docent Julia Salado-Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.
Samarbejdspartnere:
- UCN: Senior researcher Allan Riis, PhD
- SDU: Professor Anders Grøntved, PhD, og postdoc Jesper Schmidt-Persson, Syddansk Universitet
De fungerer som projektpartnere og eksperter og bidrager med viden og indsigter inden for familiers skærmbrug.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om projektet eller mulighederne for at samarbejde, så kontakt projektleder Julia Salado-Rasmussen.