Gå til indhold

KV25-debat: Dagtilbud kom på dagsordenen for en aften

Kvaliteten skal styrkes i Københavns Kommunes dagtilbud. Men hvordan skal den nye borgerrepræsentation løfte opgaven? Det spurgte vi seks kommunalvalgskandidater om, da vi den 10. november inviterede til vælgermøde sammen med Tænketanken DEA.

11. november 2025

Bordene bugner af kommunalvalgsflyers, og barnevognene er parkeret i foyeren, da klokken nærmer sig 17 i konferencecenteret Kosmopol i det indre København.

Under lysekronerne i mødesalen summer snakken fra en talstærk flok af forældre og fagfolk. De skal i den næste halvanden time overvære seks kandidater debattere, hvordan de vil løfte kvaliteten i hovedstadens dagtilbud.

Valgdebatten er arrangeret af Center for Bedre Børneliv i samarbejde med Tænketanken DEA.

Småsnakken forstummer, da centerchef Janne Hedegaard Hansen træder på scenen for at byde velkommen.

”45% af vælgerne synes, at folkeskolen er det vigtigste emne ved det her kommunalvalg. Men børns liv starter ikke, når de begynder i 0.klasse. De fem år i daginstitutionen er fuldstændig afgørende. Både for børnenes trivsel nu og her, men også for deres skolegang og livsmuligheder,” siger hun.

Børn kan ikke stemme, men det kan I. Og det er nødvendigt, at vi stiller krav til vores politikere og får dagtilbud langt højere op på den politiske dagsorden. Vi skal være ambitiøse på børnenes vegne – og vi skal sikre, at de får den kvalitet, som de fortjener og har brug for.
, centerchef i Center for Bedre Børneliv
Centerchef Janne Hedegaard Hansen fra Center for Bedre Børneliv bød velkommen med en bøn om, at dagtilbudsområdet og de mindste børn bliver prioriteret højere politisk.

Tidligere i 2025 udkom den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud for børn på 3-5 år, som blandt andet viser, at:

  • 9 ud af 10 daginstitutioner har pædagogiske læringsmiljøer af kun tilstrækkelig kvalitet eller lavere. Kun hver tiende vurderes som god eller høj kvalitet.
  • 1 ud af 10 stuer vurderes som direkte utilstrækkelig, hvor børn møder voksne, der ikke reagerer på deres behov eller understøtter deres trivsel.
  • På omkring 2 ud af 3 stuer er personalet sjældent opmærksomme på, om alle børn deltager i fællesskabet.
  • På 7 ud af 10 stuer får børn, der har brug for hjælp til at komme ind i legen, kun lidt eller ingen støtte til at blive en del af fællesskabet.

Rapporten indeholder desuden eksempler på børn, der bliver ignoreret og nedgjort af personalet eller går hele dagen uden nogen kontakt fra de voksne.

Pædagoger, ledere og forældre troppede op til vælgermødet.

Tre runders debat

Janne Hedegaard Hansen overlader ordet til adm. direktør Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA, der styrer slagets gang som moderator.

Panelet består af Cille Hald Egholm (Venstre), Alexander Ryle (LA), Jens Wedenborg (Konservative), Katrine Hassenkam Zoref (Enhedslisten), Rasmus Steenberger (SF), Jonas Manthey Olsen (Socialdemokratiet).

Debatten løber over tre runder, hvor kandidaterne får lov at svare på tre centrale spørgsmål om arbejdet med at løfte kvaliteten.

  1. Hvad vil I gøre ved, at dagtilbudsområdet mangler anerkendelse?
  2. Hvordan vil I arbejde med, at flere børn i udsatte positioner inkluderes og trives i dagtilbud?
  3. Hvad vil I gøre for at sikre høj faglighed i Københavns dagtilbud?

Hvordan vil kandidaterne styrke kvaliteten?

Debatten startede med en lynrunde, hvor hver kandidat fik ét minut til at fremhæve, det vigtigste, de vil gøre for at løfte kvaliteten i dagtilbuddene.

Her er, hvad de sagde:

”Vi har længe haft fokus på skolerne og investeret massivt på området. Nu er det dagtilbuddenes tur. Vi skal sikre gode forhold både for børnene og for de medarbejdere, der er ude omkring dem. Vi har en stor udfordring med skabe tid til relationer og til faglighed. Der skal være mere uddannet pædagogisk personale, for pædagogandelen er desværre faldende. Skal kvaliteten løftes, handler det ikke bare om varme hænder, men kloge hænder. Vi vil også gerne kigge på, om der skal være loft over, hvor stor en børnehavegruppe må være. Vi skal investere i forberedelsestid til pædagoger. Og så skal vi på rådhuset være bedre til at samarbejde med ledere og pædagoger ude i praksis.”

”Jeg undrer mig over, at vi som samfund og fra politisk side er så dårlige til at prioritere daginstitutionerne og de mindste børn, når vi ved, hvor meget de første år betyder for hele ens liv. Nogle af de ting, der skal til, er flere kollegaer ude i institutionerne, betalt forberedelsestid, mere faglig frihed og ledelse tæt på gulvet. I det nye børne- og ungdomsudvalg, skal daginstitutionsområdet være den vigtigste prioritet. Vi skal arbejde tæt sammen med forældre og praktikere om at løfte kvaliteten, så vi sætter nogle ambitioner, som også giver mening i virkeligheden.”

”For at højne kvaliteten i de københavnske dagtilbud, så vil jeg selvfølgelig sikre flere uddannede pædagoger og bedre hygiejne. I dag er kun 47% af medarbejderne uddannede pædagoger, selvom målet er to tredjedele, så det skal der gøres noget ved. Jeg vil også se på, om man kan genindføre en meritpædagoguddannelse med løn, for det er for dårligt, at man har skåret ned på det. Jeg vil selvfølgelig også styrke fagligheden og trivslen blandt personalet. Og så skal hvert eneste forældremøde ikke skal starte med nyt fra forvaltningen – det skal starte med nyt fra institutionen og ledelsen, hvilken retning den lokale ledelse synes, at vi skal gå, og hvordan skal det være med til at udvikle børnene.”

”Som kommende mor til tvillinger er jeg optaget af området i meget høj grad. Vi skal give bedre rammer til vores pædagoger, gøre en større indsats for at få ansat flere pædagoger og uddanne og opkvalificere de pædagogmedhjælpere, vi har. Så skal vi styrke de private dagtilbud. Kommunen er rigtig god til at spænde ben for de private dagudbud, som jeg synes er mindst lige så vigtige at have i en kommune for at skabe valgfrihed. Og så skal vi lytte endnu mere på dem ude i praksis og erkende, at vi ikke ved alt på rådhuset. Det er vigtigt at få inddraget dem, det handler om, i alle vores beslutninger.”

”I SF mener vi, at tidlig indsats er en rigtig god investering. Vores vision er minimumsnormering i børnehøjde – væk fra papirnormeringer og over til, at børnene også kan mærke dem. For det giver mere kvalitet, når der er flere pædagoger, og det er det, vi bokser allermest med. Vi har et udspil på vej, hvor vi vil investere 500 millioner kroner bl.a. i at efteruddanne flere til at blive pædagoger, men også at sikre, at vi kan holde på de pædagoger, vi har. Betalt forberedelsestid til pædagoger, bedre seniorvilkår og færre lukkedage er nogle af initiativerne. Så vi skal jo standse ulykken – og det er vigtigt for os, at ressourcerne følger med. Når vi siger, at der skal være høj kvalitet, så er det ikke noget, man kan trylle sig til eller processe sig til med nogle workshops. Det er også facts on the ground – hvor mange penge har vi til at have folk ansat? Mit løfte er, at vi gerne vil investere i, at der er en bedre sammenhæng mellem mål og midler, når vi står her igen om fire år. Jeg kan ikke love, at vi har flertal i egen ret, men jeg kan love, at det er det, vi kæmper for.”

”Det vigtigste for at hæve kvaliteten er, at vi giver mere frihed tilbage til institutionerne. Jeg tror ikke på, at kvaliteten bliver bedre af flere regler, skemaer, koncepter og mere kontrol. Eller at medarbejderne skal gå og bruge en masse tid på dokumentation. Jeg tror, at vores institutioner bliver bedre af, at vi har dygtige og engagerede medarbejdere. Så hvis jeg skulle bruge 8 millioner kroner på noget, så skulle det ikke være at give gratis i dagens institutioner – for jeg synes, det er er fint, at man betaler for kvaliteten. Til gengæld vil jeg så også gerne have, at der er mere kvalitet derude. Medarbejderne skal bruge mere tid på at være sammen med børnene. I stedet for at hente børnene hjemme hos forældrene på en ladcykel, skal de løse kerneopgaven. Og så skal vi huske, at der også er andet end institutioner. Forældre skal have mere fleksibilitet til at hente deres børn tidligere, lave hjemmepasning, og der skal være mulighed for modulpasning.”

Publikum på pletten

Der er bred enighed i panelet om problemstillingerne og behovet for højere kvalitet og politisk prioritering. Flere uddannede pædagoger, styrket faglig ledelse,  betalt forberedelsestid og mere frihed til at løse kerneopgaven er nogle af de løsningsforslag, der kommer frem ved debatten.

Imellem runderne får et veloplagt publikum lov at stille spørgsmål og give sin mening til kende.

”Vi har brug for et nyt sprog for os pædagoger som faggruppe, for den måde, der bliver talt om os og vores erhverv er ofte utilsigtet nedladende. Der er et forældet og kedeligt syn på pædagoger, og det forgrener sig ud i samfundet. Det gør, at folk ikke vil søge uddannelsen, og at ingen tænker, at det er fedt at være pædagog. Vi skal gøre op med den der lilla ble, som bliver hængende over vores hoved – for det er ikke det, det vil sige at være pædagog længere,” sagde pædagog Kasper Bøgh Larsen.
”Jeg har siddet med ved bordet som forælder siden 2014, og det er godt nok ikke mange penge, der er sat af til dagsudbrudsområdet i den periode. Jeg har desuden aldrig oplevet en borgmester, der er så ligeglad med sig eget område som den nuværende,” sagde Signe Nielsen, formand for forældreorganisationen FOLA.
”I politikere ved for lidt om vores virkelighed som pædagoger. I er nødt til at være mere skarpe på vores job og opgaver – for de er ret komplekse. Og så er det vigtigt at kigge på, om jeres ambitioner også passer til realiteterne. Det bokser vi meget med ude på gulvet. Jeg bliver så presset over at være fagligt dygtig, men faktisk kun have mulighed for at bruge minimalt af det, jeg kan. Det er så nedslidende.”

Erkender, at der har manglet fokus

Efter halvanden times debat kunne Janne Hedegaard Hansen gøre status over vælgermødet.

”Kandidaterne var enige om, at de som politikere ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på dagtilbudsområdet i de sidste mange års budgetforhandlinger. Og at de mangler indsigt i området for at kunne træffe de bedste beslutninger til gavn for børn og familier,” siger hun.

”De indsigter vil vi med glæde bidrage med i Center for Bedre Børneliv. Vi kan klæde dem på med viden om, hvad der virker til gavn for kvaliteten i børns hverdagsliv i dagtilbud. Og vi kommer til at holde dem op på, at 0-6-årsområdet kræver langt større politisk fokus og prioritering end hidtil.”

Panelet bestod af KV25-kandidater i Københavns Kommune, der alle har dagtilbud som en mærkesag.
Panelet bestod af KV25-kandidater i Københavns Kommune, der alle har dagtilbud som en mærkesag.

Kontakt

Jakob Termansen Ahrenst

Kommunikationskonsulent

+45 20 31 64 28