Debat: Vi ved, hvad der virker. Lad os sammen få det til at ske til gavn for alle børn

Debatindlæg bragt i Berlingske den 5. august 2025

Af Janne Hedegaard Hansen er centerchef for Center for Bedre Børneliv og Dorthe Bleses professor i TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

Den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud har netop vist, at kun ti procent af børnehaverne i Danmark har en god kvalitet.

Det går især ud over børn i udsatte positioner, og det kan vi som velfærdssamfund ikke leve med. Fra forældre, fagprofessionelle og ansvarlige politikere er reaktionen da også, at det ikke er godt nok. Det kan vi ikke byde vores børn.

Og det er et godt udgangspunkt. For hvis vi virkelig vil styrke kvaliteten i dagtilbud, kræver det, at vi på alle niveauer er parate til at gøre, hvad der skal til for at give alle børn de bedst mulige betingelser for at trives og udvikle sig i deres hverdag i børnehaven.

For selvom det ikke afspejles i undersøgelsens samlede billede af den pædagogiske kvalitet i danske børnehaver, er faktum nemlig, at vi ved, hvad der virker. Vi har masser af forskning om, hvordan vi kan skabe trygge, udviklende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og dermed styrke børnenes trivsel og udvikling.

Det svære er derimod at få det til at ske – at omsætte denne viden til pædagogisk arbejde i hverdagen og skabe konkrete forandringer for det enkelte barn.

Det kræver systematisk, vedvarende og vidensbaseret arbejde på alle niveauer. Og det kræver, at vi løbende evaluerer vores arbejde og bruger data til at blive klogere på, hvor godt vi lykkes, og hvad vi skal skrue på og justere i arbejdet med børnegruppen, det enkelte barn og i samarbejdet mellem kolleger, ledelse og forvaltning.

Men hvordan kan vi på den ene side basere en så kompleks praksis – som pædagogik nu engang er – på generel viden om, hvad der virker? Og hvordan formår vi samtidig ikke at reducere pædagogisk arbejde til manualer og koncepter?

Det handler dels om et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem forskning og praksis – og om at undersøge, hvordan generel viden om, hvad der virker, kan hjælpe os i konkrete praksisser, i konkrete situationer og i konkrete kontekster.

Det handler også om, at vidensgrundlaget, data og evaluering som målsætning skal styrke den faglige dømmekraft – ikke sætte dømmekraften ud af spil.

Sådan løfter de udsatte børn i Esbjerg

Lyder det svært? Så kig på Østerbyen i Esbjerg. Det er et område med mange udsatte familier, der har været udfordret af, at mange børn startede i skole med væsentlige sproglige udfordringer.

Men i form af alliancen Medvind rykkede offentlige, private og civile aktører sammen om målsætningen om at sikre, at alle børn og unge i byen får en god start på livet.

Som et led i det indgik kommunen for tre år siden et partnerskab med forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet om at omsætte den evidensbaserede dagtilbudsindsats »Vi lærer sammen« i pædagogisk praksis i områdets integrerede institutioner over en fireårig periode.

»Vi lærer sammen« er en systematisk tilgang, der giver det pædagogiske personale viden og redskaber til at understøtte børnenes udvikling og skabe læring og trivsel gennem hele dagen.

Det pædagogiske arbejde tager afsæt i konkrete ord og udviklingsmål, der er baseret på forskningsbaseret viden om, hvad børn kan lære, hvis de får mulighed for det. Indsatsen har i flere lodtrækningsforsøg vist sig at have dokumenteret positiv effekt på børnenes sprog, tidlige matematiske forståelse og sociale kompetencer.

Men erfaringerne fra Esbjerg viser også, at indsatsen har langt bredere betydning. Den har nemlig også positiv betydning for børnenes trivsel, nysgerrighed og skoleparathed. Og for det pædagogiske personales samarbejde om hele tiden at udvikle deres pædagogiske praksis.

Det skyldes ikke mindst den pædagogiske ramme, hvor det pædagogiske personale samarbejder om at omsætte ord og udviklingsmål til lærende leg og aktiviteter.

Hver uge har personalet ansvar for, at alle børn deltager i lege og aktiviteter i to store og to små grupper, som tager udgangspunkt i de ord og udviklingsmål, der er fokus på. Og for at indrette spændende udforskningszoner, som kan inspirere børnene til at tage de nye ord med ud i legen.

Og som personalet siger, er det vigtigste jo ikke de konkrete ord, børnene lærer, men de mange ord, de også lærer, når de for eksempel skal forstå, hvad en kegle er. Samt den nysgerrighed og lyst til at lære, det skaber, når børnene opdager, at isvafler, nissehuer og grantræer er kegleformede, og at kegler, kugler og cylinderformede dåser kan bruges på mange sjove måder.

Som en del af indsatsen anvender det pædagogiske personale også understøttende strategier til at tilpasse aktiviteter og samtaler til det enkelte barn. Det gør, at alle børn hver uge deltager aktivt i udviklende aktiviteter og lege.

Samtidig styrkes personalets pædagogiske arbejde og professionelle dømmekraft gennem systematisk refleksion over pædagogisk praksis og børnenes udvikling med afsæt i data om det enkelte barns deltagelse og udvikling. På den måde bidrager data til at informere det pædagogiske personale om betydningen af deres arbejde for det enkelte barn.

Pædagogisk personale, dagtilbudsledelse og forvaltning er også løbende på kurser, der udbygger deres viden om børns udvikling og giver mulighed for videndeling og udvikling af praksis med afsæt i egne data og erfaringer fra arbejdet med »Vi lærer sammen«.

Der er således tale om en indsats, der foregår i et tæt og kontinuerligt samarbejde baseret på viden om, hvad der virker, systematik og data. Samarbejdet foregår gennem iterative processer, hvor der hele tiden arbejdes med at justere og udvikle det pædagogiske arbejde gennem en fælles indsats til gavn for børnene.

Adskillige fordele

I Esbjerg oplever de, at deres arbejde gør en forskel for børnene. Andelen af børn med behov for en særlig sproglig indsats er faldet drastisk. Forældrene oplever, at deres børn har fået et bedre sprog. Det pædagogiske personale fortæller også, at børnenes lege er blevet bredere, og at de bruger sproget til at løse konflikter med.

Deres trivsel, nysgerrighed og deltagelse i hverdagens samtaler og aktiviteter er styrket, og den modtagende skole oplever, at børnene er mere parate til at indgå i skolens faglige og sociale fællesskaber i overgangen fra børnehave til folkeskolen.

Hvis vi vil skabe de bedste betingelser for børns læring, trivsel, udvikling og dannelse, er den fælles indsats i Esbjerg et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem forskning og praksis, tid, kontinuitet, systematik, data og forskningsbaseret viden kan styrke det vidensgrundlag, som det pædagogiske personale udøver pædagogik og professionel dømmekraft på til gavn for alle børn.

Det er desuden værd at bemærke, at særligt børn i en sproglig udsat position har fået et bemærkelsesværdigt udbytte af den fælles indsats. Det bidrager til at nedbringe den sociale ulighed og give alle børn de bedste livsmuligheder.

Så måske er det slet ikke så svært endda at øge kvaliteten i vores dagtilbud. Men det kræver, at vi bryder med faste forestillinger om, hvad legitim viden er i relation til pædagogisk arbejde med de nul- til seksårige børn, og hvordan denne viden omsættes til pædagogisk praksis i et tæt samarbejde mellem pædagogisk personale, forvaltning, politikere, forskere og andre centrale aktører.