Debat: Valget, hvor de små børn forsvandt – igen

Hvordan vil du have det, hvis dit barn blev ignoreret, når det græd i børnehaven? Ydmyget af de voksne? Systematisk holdt uden for fællesskabet? Skældt ud? Irettesat? Eller gik alene rundt hele dagen, uden at nogen talte med det?

Sådan ser virkeligheden anno 2025 ud i nogle af de danske dagtilbud, hvor 97% af de 3-5-årige børn tilbringer størstedelen af deres vågne hverdagstimer. Det viser den nationale kvalitetsundersøgelse fra i år.

I de fleste institutioner hersker en praksis, som ikke gør nogen som helst positiv forskel for børnenes trivsel og udvikling. Det vil sige, at børnene spilder 7,5 timer de dage, de er i dagtilbud i 5 år af deres liv, i forhold til at realisere deres potentiale for at udvikle sig, lære og få erfaring med legefællesskaber og venskaber.

Vi står med et reelt samfundsproblem. Derfor kan man undre sig over, hvor forsvindende lidt dagtilbudsområdet fyldte på politikernes dagsorden ved det netop overståede kommunalvalg.

For det er de nyvalgte kommunalbestyrelser, der skal sætte retningen og ambitionerne for dagtilbuddene i deres kommune. De har et politisk ansvar – og en pligt ifølge Dagtilbudsloven – til at sikre de nødvendige rammer for at kunne skabe kvalitet i dagtilbud.

Ganske vist er der med den nye finanslov sat flere midler af til dagtilbudsområdet, og Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye varsler ændringer i dagtilbudsloven. Det er alt sammen fint. Men børnene kan ikke vente på de voksnes ekspertpaneler og lovgivningsprocesser, som realistisk set først kan mærkes i institutionerne tidligst i 2027.

De har brug for, at kvaliteten bliver løftet nu og her. Fundamentet for deres trivsel og livsmuligheder bygges i de første leveår, og de år kan ikke leves om.

Politikerne i de nye kommunalbestyrelser må derfor tage ansvar for, at vi ikke ser ind i flere år med institutioner, der nedbryder stadig flere børns chancer for at lykkes i stedet at styrke dem.

Man kan undre sig over, hvor lidt dagtilbudsområdet fyldte ved valget – og så alligevel ikke. For sådan har det altid været. I Danmark har vi en årelang tradition for at nedprioritere området og underkende betydningen af høj kvalitet i den pædagogiske praksis.

Måske fordi dagtilbud historisk har været betragtet som en arbejdsmarkedsforanstaltning frem for en velfærdsforanstaltning. Altså et sted, der gør det muligt for forældre at arbejde, mens deres børn bliver passet.

Men daginstitutioner er mere og andet end en pasningsordning eller en fordør til folkeskolen. Daginstitutioner er en del af vores uddannelses- og dannelsessystem, som har ansvaret for vores børn i deres vigtigste leveår.

Forskning taler sit tydelige sprog: Børn, der går i dagtilbud af lav kvalitet, starter i skole med markant dårligere forudsætninger, og allerede efter 1 til 2 år er der en markant forskel på deres trivsel og faglige udvikling. Høj kvalitet har derimod positiv betydning for børnenes livsmuligheder og muligheder for trivsel og læring op gennem skolen.

Politikere har et medansvar for den manglende anerkendelse og politiske prioritering af pædagogisk faglighed og dagtilbuddets samfundsmæssige opgave. For mange politikeres retorik taler fortsat ind i en forståelse af pædagogisk arbejde som pasning af børn, og underkender dermed fuldstændig pædagogisk faglighed og arbejdet med at udvikle og danne børn.

Det er på tide, at politikerne kommer i arbejdstøjet, tager ansvar for at skabe højere kvalitet i dagtilbud og anerkender vigtigheden heraf for børns livsmuligheder.